Man er vel en god ven Ikke-gobletfire_age.jpg


”Hvor sejt!” sagde Heather lamslået, mens de sammen med de andre Hogwartselever, fulgte gæsterne op ad trappen. ”Du bliver nød til at tale med ham, alex! Vil du ikke præsentere mig så? Han er da ret lækker, i forhold til hans far.”
alex grinte.
”Jeg skal nok hjælpe dig med at score ham, hea.” Sagde hun.
”Hvad?” sagde hea, og så på alex med falsk overraskelse i blikket. alex kiggede på hende.
”Ja okay, det kunne være fedt at score ham.” indrømmede hun, da de gik igennem Storsalens dobbeltdøre, og satte kursen mod Gryffindorbordet.
hea valgte omhyggeligt en plads, hvorfra hun kunne se døren, for Viktor og de andre stod stadig derhenne.
Eleverne fra Beauxbatons havde allerede sat sig ved Slytherinbordet. De så sig omkring i Storsalen, med dystre miner. alex så Malfoy, sidde og snakke med en dreng fra Beauxbatons, med brunt hår.
Eleverne fra Durmstrang satte sig hos Ravenclawbordet, og da alle lærer og elever havde sat sig rejste Dumbledore sig op.
”Godaften, mine damer, herrer og selvfølgelig kære gæster,” sagde han og smilte til de udenlandske elever. ”Først vil jeg gerne byde jeg hjerteligt velkommen til Hogwarts skole for Heksekunst og Troldmandsskab. Jeg håber jeres ophold her vil blive både behageligt og fornøjeligt. Turneringen i Magisk Trekamp, vil officielt starte efter denne middag. Jeg byder jer alle sammen velkomne til at spise og drikke så meget i lyster. Velbekomme.”
Fadene på bordet fyldtes som sædvanlig med mad. Men denne gang var der flere retter end alex nogensinde havde set; adskillige af dem endda umiskendeligt udenlandske.
Selvom der knap sad 45 gæster bænket i Storsalen, virkede det som om der var mange flere. Måske fordi deres farvestrålende gevandter skilte sig ud fra Hogwarts’ sorte skoleuniformer. Nu da de havde lagt pelskapperne, kunne eleverne fra Durmstrang

Da de næste retter kom på bordet, blev stemningen i Storsalen, mere anspændt, og folk spiste hurtigere end normalt. Da de gyldne fade igen skinnede rent og blankt, rejste McGonagall sig op, og der blev helt stille i Storsalen.
”Turneringen i Magisk Trekamp, står foran begyndelse,” sagde han. ”Før vi henter Pokalen, er der lige et par ting, jeg gerne vil sige.
Der vil blive stillet deltagerne tre opgaver, som skal klares i løbet af skoleåret. Disse opgaver vil stille mangeartede krav til deltagernes evner; deres magiske krafter – deres mod – deres kløgt – og deres evne til at tackle farlige situationer.”
Ved dumbledures sidste ord var der så stille i Storsalen at man ville kunne høre en knappenål falde til gulvet. Alle holdt vejret.
”Som i ved, skal tre deltagere kæmpe mod hinanden i turneringen,” sagde Dumbledore. ”En fra hver skole. De vil få point efter hvor godt de klarer turneringens tre opgaver. Deltageren med højeste pointtal vinder Trekampspokalen. Deltagerne vil blive udvalgt af en upartisk instans: Flammernes Pokal.”
Dørene til Storsalen gik op, og fire mænd kom ind, bærende på et slags højt tårn af guld. De satte tårnet foran Dumbledore, der nu var gået om foran Højbordet. Han tog sin tryllestav frem, og prikkede let på tårnet, hvorefter guldet det forsvandt. En stor stenpokal kom frem, og den vil have været ganske ydmyg at se på hvis det ikke var fordi at den var fyldt til randen med dansende blåhvide flammer.
”Enhver – over sytten - der ønsker at tilmelde sig skal blot, skrive deres navn og skole på et stykke pergament med tydelige bogstaver, som skal lægges i pokalen,” sagde Dumbledore. ”I får fireogtyve timer til at lægge jeres navn i pokalen. I morgen aften vil pokalen, tilbagelægge de udvalgte deltageres navne, de tre elever, som er værdige til at kæmpe for deres skoles ære. Pokalen vil blive placeret i Indgangshallen i aften, hvor den vil være frit tilgængelig for alle der ønsker at tilmelde sig. For at forhindre mindreårige elever mod unødig fristelse, Vil jeg egne en alderslinje omkring pokalen. Ingen under sytten kan krydse denne linje.” fortsatte Dumbledore, og så strengt ud over eleverne. ”Også vil jeg også gerne gøre det klart, at hvis man bliver udvalgt er der ingen vej tilbage. Selv hvis man er mindreårig og har fundet en måde at undslippe alderslinjen. Sidste gang turneringen blev afholdt, blev en mindreårig uheldigvis udvalgt som deltager. Hun havde ikke selv lagt sit navn i pokalen, og hun var tæt på at dø. Derfor vil jeg gerne understreje at det her ikke er nogen leg. Opgaverne er meget farlige, så vær indstillet på en helhjertet kamp hvis, i tilmelder jer. Nu er det sengetid. Godnat til jer alle.”

Da alex og Britanee, kom op på sovesalen, vendte Britanee sig straks mod alex.
”Jeg syner altså virkelig at du skulle tilmelde dig. Seriøst.” sagde hun, og gik i seng.
alex lagde sig også ned i sengen, og hengav sig til fantastiske fantasiforestillinger, om hende som deltager i Turneringen i Magisk Trekamp…