Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 2 af 2

Emne: Sådan er det bare

  1. #1
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    27
    Indlæg
    1.333

    Standard Sådan er det bare

    Gå nu bare ud og dø. Gå nu bare væk med dig.

    Jeg ser dig gå, jeg ser dig gå væk, fordi... jeg har ikke brug for dig længere, og det tror jeg lige er gået op for dig. Det der med kærlighed – det eksisterer overhovedet ikke. Og... det eksisterer i hvert fald ikke mellem os. Så gå nu.
    Og du er gået, du hører ikke min stemme længere, selv om jeg stadig taler til dig, så jeg stopper, eller gør jeg, jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvorfor. Du. Du har betydet rigtigt meget, men det gør du ikke mere, og det er som om, at, at vi begge holder fast i noget, som ikke er der længere, og jeg kan ikke klare det, jeg kan ikke klare, at vi skal smile og være glade overfor alle andre. Og når vi så er her, alene, kaster vi ting efter hinanden, eller sådan føles det. Jeg har blå mærker overalt efter de kommentarer, du smider i hovedet på mig. Og når jeg laver mad. brænder jeg med vilje din halvdel på og når du laver mad, putter du med vilje peanuts i, selv om du ved, jeg er allergisk, fordi vi hader hinanden. Jeg bliver så vred, så vred at hele min krop ryster. Græder, indtil jeg ikke kan græde mere
    Og jeg ligger helt ude i kanten af sengen, med tre puder mellem dig og mig, og du ligger ude på den anden kant, og vi drømmer begge to om andre, der kan gøre os tilfredse. Det er aldrig dit ansigt, jeg ser mere og det ved du jo godt.

    Jeg kan hører dig der på den anden side af døren, hvordan du trækker vejret, hvordan du bare – ikke kan gå med dine tasker og dine ekstra sko om halsen. Og jeg sagde til dig, at det ville blive hårdt, og at det ville blive en kamp, fordi man elsker ikke hinanden uden. Men jeg tror ikke nogen af os vidste, at det ville være så svært. Jeg vil altid holde af dig, men det kan jeg ikke sige til dig lige nu, vel? Jeg kan jo ikke åbne døren og sige: Jeg vil altid, altid, altid, altid være der for dig. Fordi det vil jeg ikke. Jeg bliver nødt til at – skærer de tråde over der binder os sammen, for mellem os dur det ikke, vi vil ikke kæmpe. For hinanden og det er sørgeligt, men sådan er det åbenbart for nogen. Sådan er det.

    Vil du ikke nok komme tilbage? Men du er allerede gået. Og jeg, jeg tør ikke ringe til dig og fortælle, at jeg er bange for, hvad der skal ske med mig nu uden dig, og det er så plat. Det er så plat, fordi det her forhold bare er en vane, det er jo bare en gammel vane, og jeg er bare bange. Bange for, at jeg uden dig, er ingenting. Vi har fælles venner, vi har fælles ALTING. Og jeg ved godt du sagde jeg godt måtte få katten, fordi jeg er den der holder mest af den, men hvad nu hvis den ikke kan lide mig uden dig? Og det...
    STOP DET. Du ville, du ville give mig en lussing og sige tag dig sammen, og det bliver jeg nødt til, jeg bliver nødt til at give mig selv en lussing og tage mig sammen. Jeg bliver også nødt til at lade dig gå, fordi, fordi du ville rådne op i det her forhold, og det vil jeg også, vi ville ikke give plads til hinanden. Og hvis vi engang fik børn, så ville vi sige at vi bliver sammen for børnenes skyld, men i virkeligheden er det for vores egen, fordi det er en fucking vane.
    Og jeg sagde, at jeg skulle være tålmodig. Og jeg sagde, at jeg ville være have det fint. Og jeg sagde, at jeg ville få det bedre. Og jeg sagde, at jeg nok skulle være sød, og jeg... og nu er den her kærlighed bare smidt på gulvet og alt, alt, alle de år er bare blevet kylt ned, og vi har bare trampet på det. Men det gør ikke noget, for sådan skulle det åbenbart være. Og du, du vil komme forbi og hente dine ting engang, hvor vi rent faktisk kan se hinanden øjnene, og hvor du må få dem af mig. Dine ting. Og det vil være helt fint.
    Og jeg taler også kun til dig, fordi det er en gammel vane. Du er her jo ikke engang...
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

  2. #2
    Bogfreak Silverina's avatar
    Reg. dato
    Nov 2008
    Sted
    Copenhagen City
    Alder
    26
    Indlæg
    1.341

    Standard

    Oh Em Gee!!! Oh my God!! Josephine.. du har gjort det igen.. og jeg ved ikke hvorfor jeg siger det igen; men jeg siger det, for det er blevet en vane!! Josephine.. det er ikke første gang du har trukket tæppet væk under mig... Josephine.. hvad skal jeg sige... Den er jo.. PERFEKT!! GLIMTENDE!! HISTORIEN SÅ GRIBENDE:: SÅ ... åhh... jeg dåner..!!

    Og titlen: sådan er det bare.. det klinger jo af det hele: vanen; tvivlen; sådan er det bare; sådan skal det være; intet andet!! ARHHH!!

    Jeg glæder mig til andre historier af dig; love your comments.. haha :p
    'What's that?' said Ron, pointing at a large dish of some sort of shellfish stew that stood beside a large steak-and-kidney pudding.
    'Bouillabaisse,' said Hermione.
    'Bless you,' said Ron.
    HP 4

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •