Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 2 af 2

Emne: Stil

  1. #1
    Bogdværg Ajan's avatar
    Reg. dato
    May 2013
    Alder
    21
    Indlæg
    7

    Post Stil

    Hej.
    Jeg er gået i stå med min stil.
    Jeg skal skrive pigen med klumpfodens erindring om mødet med den unge mand Henrik pontoppidan.
    Men hvis i vil give jeres mening til kende vil det være skønt. Selvom stilen ikke er helt færdig.
    Det skal lige siges at jeg ikke er kommet til rettefasen, så hvis der er en masse stavefejl og sådan, er det derfor.

    Jeg håber meget at nogen af jer kan hjælpe snart da den skal afleveres på torsdag.

    På forhånd tak.
    Senest redigeret af Ajan : 09-09-13 kl. 17:27 Årsag: Der var ingen svar.

  2. #2
    Bogdværg Ajan's avatar
    Reg. dato
    May 2013
    Alder
    21
    Indlæg
    7

    Standard

    Kære dagbog.

    Morgenen var stille og solen stod allerede højt på himmelen. Havets bølger slæbte sig dovent ind på strandkanten og lod sig glide lige så langsomt tilbage igen. De efterlod kun et næsten usynligt spor i sandet. Bænken som jeg sad på, havde en gang været hvid, men tidens tand havde gjort at malingen var skallet af og for længst var fløjet væk. Højt lysegrønt siv omgav den, det fik den til at ligne et smukt kunst værk. Mine tanker hvilede på alt det smukke jeg var omgivet af, for en gangs skyld var det ikke kun min fod som fyldte mit hoved.

    Netop som jeg ville til at gå den korte vej hjem, satte en mand sig tyst i den anden ende af bænken. Jeg havde slet ikke bemærket at han havde nærmet sig mig. Længe sad vi i tavshed, som om vi hver i sær var ene på bænken. Jeg ærgrede mig over at tanken om at forlade stedet ikke var faldet mig ind forinden nogen var kommet. Og gå min vej kunne jeg ikke. Så ville jeg afsløre at jeg var en krøbling. Efter nogen tid begyndte han at konversere. Og uden videre tog jeg snakken op mens han kiggede interesseret på mig. Manden var flink, og efterhånden som tiden gik, fandt vi ud af at vi havde en masse fælles bekendte. Det gjorde kun den fremmede mand yderligere interesseret. Og min interesse blev også skærpet en smule.

    Manden kunne ikke begribe hvorfor han aldrig havde set mig før til bal i koncertsalen. Jeg forklarede at jeg mest holdt mig hjemme i min lune Villa, og at jeg egentlig ikke holdt af at danse. Manden kiggede undrende på mig, som om han ikke forstod hvad jeg sagde. Man kunne tydeligt se på ham at han ikke troede på mine ord. Han sad lidt og filosoferede før han igen optog samtalen.

    Manden tilbød at vise mig et punkt hvor udsigten skulle være fortrinlig. Men jeg afviste ham inden han havde afsluttet sin sætning. Min krop begyndte at ryste og mine skuldre trak sig helt op under hagen. Jeg ville ønske at jeg kunne gå med, men det kunne jeg ikke. Det strålede ud af ham at han undrede sig over min pludselige reservation. Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op. Igen fortsatte han og der fik mig til at slappe af.

    Vi havde siddet der længe og klokken var allerede frokost tid. Luften slyngede duftende briser rundt omkring os. Det havde været sådan et hyggeligt selskab. Varmen var ved at tage til og den kølige morgendis havde lagt sig. Min mave begyndte at gøre oprør, den kunne godt fornemme at det var tid til mad. Manden tilbød at følge mig hjem. Og bedst som jeg følte mig nogenlunde tilpas igen blev jeg afvisende. ”Nej”. Sagde jeg bestemt.
    Jeg kunne mærke på manden at min opførsel begyndte at tirre ham. Men han holdt det på et plan så det fremstod som om han bare undrede sig.
    Jeg blev så tung om hjertet at jeg ikke kunne holde tårnede tilbage. Jeg havde siddet der på en bæk med fantastisk udsigt. Og med en vidunderlig mand. Men det bliver altid ødelagt af den åndsvage fod.

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •