Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: Ø

  1. #1
    Boggnasker sukkertop's avatar
    Reg. dato
    Sep 2013
    Sted
    Århus
    Alder
    26
    Indlæg
    54

    Standard Ø

    Ø

    Forfatter: Steen Langstrup

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: Forestil dig at være strandet på en øde ø, sammen med liget af din døde kæreste. Forestil dig så at blive reddet, og mistænkt for mordet på selvsamme kæreste..

    Udgivelsesår: 2016

    ISBN: 978-87-7994-135-9

    Forlag: 2 Feet Entertainment

    Samlet bedømmelse: 8/10

    Sprog: 8/10

    Handling: 9/10

    Underholdningsværdi: 8/10

    "Ø"er skrevet af Steen Langstrup, som er blevet kaldt "Danmarks gyserkonge", og er forfatter til mange gyserhistorier. Genren er efter min mening både gys, krimi og psykisk thriller.

    Bogen handler kort fortalt om Noa og Selina. Et nyforlovet kærestepar som er på oplevelsesferie i troperne. Af grunde, som I selv kan læse Jer frem til, ender de alene ude på en øde ø, langt væk fra alting. Langt væk fra hjælpen. Selina er kommet alvorligt til skade under en snorkeltur, og ender faktisk med at dø i armene på Noa. Kort tid efter bliver de dog reddet, men så begynder mareridtet virkelig for Noa. Der er nemlig ingen, der tror på hans version af begivenhederne. Ifølge politiet er der nemlig flere beviser der tyder på, at Selina er blevet myrdet - slået i hovedet af en sten. En kvinde, Line, kommer fra det danske konsulat for i samarbejde med, og via afhøring af Noa, at grave ind til sandheden.

    Bogen er opbygget således, at man skiftevis følger Line og Noas samtale i fænglet, hvor Noa tilbageholdes, og de flashbacks som Noa får, når han tænker tilbage på opholdet på den øde ø. Dette element fungerer meget godt, og er med til at forøge spændingen hos læseren.

    Selvom læsningen til tider kan føles lidt langsommelig i den forstand, at der ikke sker den helt store action, så er der alligevel et eller andet der gør, at man ikke lægger bogen fra sig. Man fortsætter i stedet med at bladre, fordi man er oprigtig nysgerrig. Man kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan det hele mon ender. Er Noas udgave af begivenhederne på øen den rigtige, eller er han bare en vanvittig dygtig løgner? Hvordan døde Selina egentlig? I takt med at man dykker længere ned i bogen, dukker der flere og flere spørgsmål op...

    Jeg følte desværre aldrig rigtigt at jeg kom helt ind på livet af de 2 hovedpersoner, lærte dem ikke ordentligt at kende. Men på trods af det, faldt det mig naturligt at tage Noas parti, og jeg fattede forholdsvis hurtigt sympati for ham. For hvad han havde været ude for på øen, og hvad han blev udsat for af mordanklager efterfølgende.
    Bogen er på lidt over 200 sider, men er meget hurtigt læst. Både pga. at teksten er med store bogstaver, men også det faktum, at man nærmest sluger bogen i sin iver efter at finde frem til sandheden.
    Bogen er ideel til de mørke vinteraftener på sofaen. Jeg vil klart anbefale bogen til Jer som holder af et godt psykisk gys

    Venligst tilsendt af forlaget 2 Feet Entertainment
    Senest redigeret af Boris : 20-09-16 kl. 07:48

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •