Pin It
+ Emnet lukket
Viser resultater 1 til 3 af 3

Emne: Mord på biblioteket - Af MilleMig

  1. #1
    Bogdværg MilleMig's avatar
    Reg. dato
    Aug 2009
    Alder
    27
    Indlæg
    2

    Standard Mord på biblioteket - Af MilleMig

    Mord på biblioteket

    ”Hvorfor er det lige vi skal på biblioteket i dag, Kim?”, spurgte Mille sin kæreste. ”Du ved da godt vi ikke har tid til det senere på ugen, og jeg trænger til noget at læse i, skat”. Han kiggede på hende og smilede et uskyldigt smil. ”Det er bare fordi, at jeg har haft en af de drømme igen. Du ved dem som for det meste bliver til virkelighed. Og den i nat skete på et bibliotek. Så du kan godt forstå, at jeg er lidt bange for at komme derhen”. ”Hvorfor er du bange for denne drøm?” spurgte Kim. Mille kiggede op med et ansigt der viste angst. Hun havde ikke lyst til at sige det, men gjorde det alligevel. ”Jeg drømte at nogle døde”, sagde hun og fortsatte, ”jeg så en kvinde med blod over det hele”, hun fik kuldegysninger af mindet. ”Jeg kunne se at det var et bibliotek, fordi jeg så alle rækkerne med bøgerne og en masse mennesker. Jeg er ærlig talt lidt bange, Kim.” Det kunne Kim godt forstå, men sagde at det nok ikke kom til at ske.
    De stod af bussen foran biblioteket. Han tog hendes hånd og trådte indenfor. Da Mille kom indenfor, kunne hun mærke at noget var galt. ”Kim vi bliver nødt til at holde øje. Jeg kan mærke at det er her det sker,” sagde Mille. De kiggede sig om. Der var fem personer derinde. To bibliotekarer, to kvinder og en mand. Kim genkendte de to bibliotekarer. Den ene var Nina fra bibliotekets børneafdeling, altid sød og smilende og gav altid en hånd med, hvis man ikke kunne finde det man søgte efter. Hun havde rødbrunt hår og grønne øjne. Og så gik hun altid i noget smart tøj. Lige modsat var den anden kvindelige bibliotekar. Der var noget ondt over hende. Hun var på samme alder som Nina, men da hun altid var sur og aldrig smilede, så hun ti år ældre ud. Kim havde én gang snakket med hende, fordi han havde brug for at få en bog genlånt. Men hun ville ikke hjælpe ham, og tog i stedet bogen fra ham og gik sin vej. Mille og Kim kiggede på de tre andre, som også var der: En dame med langt mørkebrunt hår, som kiggede på spirituelle bøger. Den anden dame var høj, og havde ild orange hår. Hun kiggede efter bøger ved motions hylderne, selvom hun ikke havde brug for at tabe sig. Den tredje var en mand, nok oppe i fyrrene. Han havde kort, lyst hår. Han kiggede på bøger om motorcykler. Kim gik over for at kigge på nogle krimi romaner, og Mille ville gå rundt og se om noget så mistænkeligt ud.
    Da hun havde gået lidt, skete der noget som fik hende til at stoppe med at lede. En mand med langt hår sat op i en hestehale kom temmelig højrøstet ind. ”Hvorfor kan jeg ikke låne flere ting med mit kort?”, skreg han, og kom hen til den onde bibliotekar som stod i receptionen. Hun kiggede bare surt på ham. Da hun ikke sagde noget, løb han hen til manden, som nu stod og kiggede på kogebøger. ”Hvad med dig. Synes du ikke det er unfair, at jeg ikke må låne flere bøger? Og så bare fordi, at jeg har afleveret nogle cd’er for sent”. Han var nu rigtig sur. Den arme mand blev forskrækket. ”Jo, det er unfair,” hviskede han, ”jeg har da også afleveret noget for sent”. Hestehalen vendte om, og gik tilbage til receptionen. Da han var kommet derhen, vendte han sig om, så han kunne se på de andre mennesker på biblioteket. Så begyndte han at snakke igen: ”Er det fordi at jeg har tatoveringer?”, han træk op i sine ærmer og viste to tatoveringer på højre overarm og en på venstre. Han var nu så sur at han viftede med armene, og råbte endnu højere. Men nu kunne den onde bibliotekar, ikke klare det mere. ”Stop!”, råbte hun endnu højere end manden med hestehalen. ”Vi dømmer ikke på udseende her. Jeg er sikker på, at hvis du prøver at låne noget, vil du kunne låne det”. Men han var stadig sur. ”Jeg gider slet ikke prøve, for det er bare noget du siger.” Så rystede han på hovedet og satte sig over i en sofa.
    Det tog lidt tid før Mille og Kim havde forstået hvad der var sket. Tænk at hun havde sagt noget, og endda sagt manden imod. Mens at Kim stod i sine egne tanker, sagde Mille pludselig: ”Hvor er damen med det orange hår?”. Kim kiggede rundt. Ganske rigtigt, hun var væk. For en sikkerheds skyld, før de gik i panik, gik de lidt rundt derinde. Men der var ingen spor af hende. Nu kunne de gå i panik. Men Kim kom i tanke om noget: måske var hun jo bare gået ud af biblioteket, mens ham den irriterende fyr var der. Hun fortalte Mille om den mulighed, og de besluttede at spørge Nina, om hun havde set noget. De gik hen til børneafdelingen, hvor de så Nina stå. De snakkede lidt, og Nina sagde, at hun havde set kvinden gå på toilettet, men at det var lidt tid siden, hun havde set hende gå derind. Mille gik næsten i chok. Tænk hvis der også var sket hende noget. Hun løb ud på toilettet, og det hun så gav Mille kuldegysninger. Kim kom derud nogle sekunder senere, og fik det også dårligt. Toilettets dør var åben, så man hurtigt fik øje på liget. Damen med det orange hår, lå med ben og hoved lagt op mod båsens vægge. Kim vendte ligets hoved, og så, at der var tegnet en smiley med blod i hendes pande. Mille ringede op til politiet, som sagde at de kom hurtigst muligt. Hun lagde på, og kiggede på Kim. ”Åh gud, nu er vi sikker på at morderen stadig er på biblioteket,” sagde hun med en hviskende stemme. ”Du har ret. Men vi må klare det selv indtil politiet kommer. Hvorfor var det vi ikke lagde mærke til, at hun forsvandt?”. ”Det var den mand med hestehalen, der afledte vores opmærksomhed,” sagde Mille. ”Selvfølgelig! Han er indblandet i det. Nu skal vi bare finde ud af, hvem der er hans medsammensvorne,” sagde Kim. De gik væk fra toilettet, og satte sig i en sofa. De kiggede rundt på de andre mennesker for at lede efter tegn. Ingen så mistænkelige ud. Han kiggede over på Nina. Han spurgte Mille om hun kunne huske at have set hende. Mille tænkte sig om, men svarede nej. ”Men jeg så jo heller ikke de andre, fordi jeg kiggede på manden,” sagde hun. Kim kiggede over på Nina igen, og pludselige gik noget op for ham.
    Ti minutter senere kom politiet. Både Mille og Kim blev glade. Kim rejste sig op og gik hen til dem. Det var to mænd og en dame. Han hviskede noget i den ene mands øre, og politiet delte sig. Kvinden gik hen til Nina, mens den anden mand gik over til manden som sad i sofaen. De fik fat i både manden og Nina, og gik ud af døren med dem. Kim gav betjenten ved siden af sig sit telefon nummer, og sagde han gerne ville vide hvordan det gik. Betjenten nikkede og gik ud ad døren. Kim gik over til Mille. Hun så forvirret ud, og ville vide, hvordan han havde fundet ud af det. De satte sig i sofaen igen, og han begyndte: ”vi vidste jo at manden med hestehalen var indblandet. Han viste os nogle tatoveringer. Og jeg kom i tanke om at den på venstre arm var speciel. Der stod nemlig: ’NINA 13.8.2008’ og jeg så et billede af nogle kirkeklokker ved datoen. Så jeg vil gætte på, at de blev gift den dag. Og da jeg kiggede over på Nina så jeg at hun havde rifter på sin hals, og nogle blodpletter på sin skulder.” Mille forstod det nu meget bedre. De kiggede begge op, da de hørte at hoveddøren blev åbnet igen. Der kom to mænd bærende på nogle tasker. De gik hen mod toiletterne, og Mille og Kim tænkte at de måtte være nogle teknikere, som skulle kigge på liget. Kim gik op og lånte nogle bøger. Bagefter gik de begge ud fra biblioteket, og tog med den næste bus hjem.
    Tre dage efter forbrydelserne, ringede Kims telefon mens han læste i en krimi bog. Det var politiet. ”Dette er betjent Thomsen fra politiet. Taler jeg med Kim Wikkelsø?” spurgte han. Kim blev overrasket over at han ville ringe til ham. ”Ja, det er mig,” fik han hvisket frem. Betjenten fortsatte: ”Jeg kan forstå, at du gerne ville vide hvis vi fandt ud af noget, og det har vi. Kvinden hedder Nina Larsen og manden Tim Bolton. De har tilstået begge to, og vi fandt ud af, at det ikke er deres første mord. I 2006 dræbte de sammen en kvinde på et toilet i et supermarked. De fik to års fængsel. Og nu er de klar til at komme i fængsel igen. Selvom de har tilstået, vil vi gerne have dig ind og få at vide hvordan du fandt ud af det. Kan du komme i morgen?” han stoppede med at tale, og ventede på et svar fra Kim. ”Jo det kan jeg godt.”. Manden talte igen: ”Jeg må sige at det var et godt arbejde I har gjort. Jeg tror ikke at det har været alle der har kunnet opklare et mord. Vi tales ved i morgen. Farvel.” Kim lagde glad mobilen fra sig. Tænk at få ros af en politibetjent. Han ringede til Mille og hun blev lige så overrasket. Bagefter lagde han sig ned og begyndte at læse noget mere. Han skulle være klar til at opklare endnu et mord.

  2. #2

    Standard

    jeg synes din historie er god, men den er meget sådan ''happy ending'', altså de bliver sådan ikke rigtig overrasket over det der sker, og der er ikke så meget spænding med, men et godt plot, bare lidt mere spænding ;)
    Pain is temporary, but it still hurts.

    Pull my strings just for a thrill!

  3. #3

    Standard

    Historien var god... eller okay.. eller hvad man nu siger. Jeg er mest til sådan noget gys/drama halløjsa så jeg er kræssen. Og den der 'Happy ending' generede mig. Men tilbage til din novelle. Den var okay, og plottet var også godt. kreativt fundet på! ;D. Men jeg synes at reakionerne var ret tamme. Kuldegysninger? Normalt ville man gå i chok eller skrige eller noget lignende, hvis man fandt et lig på toilettet. uanset hvor sej men er. jeg synes også at de opklarede sagen lige hurtigt nok. der var heller ikke så meget spænding i. men altså. god historie. kreativ fundet på. det gik bare for hurtigt.
    Senest redigeret af kathrine : 03-09-09 kl. 22:32

Emnet lukket

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •