Pin It
+ Besvar emne
Side 2 af 4 FørsteFørste 1 2 3 4 SidsteSidste
Viser resultater 16 til 30 af 56

Emne: Derisio

  1. #16
    Bogfreak Silverina's avatar
    Reg. dato
    Nov 2008
    Sted
    Copenhagen City
    Alder
    27
    Indlæg
    1.341

    Standard

    Clarissa vidste ikke om Ea var irritereret på hende eller på de to andre. Hun kiggede forundret på pigen, og måtte erkende at hun ikke havde den fjerneste anelse.
    Hun kiggede på mod solen, og det var som om hendes øjne lyste om kap med dem. Hvor elskede hun bare naturen. Hvor elskede hun at se solen vågne op sammen med alle dyrene og planterne.
    Hun stod der i et par minutter længere, og længtes pludselig efter at blive trøstet. Af en eller anden. Hun kunne ikke klare at være bekymret længere. Men hun ville gerne vise at hun godt kunne klare det. En lille smule.
    Hun vendte sig om i døren, og kiggede efter et tørt sted at sidde. Hun gik med lange skridt hen i hjørnet af møllen, hvor der var mest træk, og hvor der så var mindre vådt.
    Hun satte sig mod væggen, og hørte gulvet knage igen. Hun skubbede irriteret til det, og satte sig langs væggen.
    Pludselig begyndte træet under hende at knække sammen, og et lille bitte hul viste sig, der hvor hun havde sparket.
    En lille mus kravlede op, og kiggede nysgerrigt på hende. Så pilede den hurtigt væk.
    Hun kunne ikke holde en lille latter tilbage. Men hun holdt hurtigt op, så lyden ikke ville kunne høres af uvedkommende.
    'What's that?' said Ron, pointing at a large dish of some sort of shellfish stew that stood beside a large steak-and-kidney pudding.
    'Bouillabaisse,' said Hermione.
    'Bless you,' said Ron.
    HP 4

  2. #17
    Bogfantast buttermilk's avatar
    Reg. dato
    Mar 2008
    Sted
    København<3
    Alder
    24
    Indlæg
    1.772

    Standard

    Carolyn måtte skærme for solen med hendes blege hænder. "Der er ingen grund til at vi opbruger de få tællelys der er i møllen. Jeg går ind og slukker dem," sagde hun roligt og bevægede sig imod de to kvinder i møllen. Ånderne måtte være med hende, siden det gode vejr var så stærkt. Hun håbede krænsen var nok til en frugtbar dag, for hun ville knapt få lov til at bevæge sig ud i mosen efter flere grene til en ny. Gulvet knagede under hende og der stank fælt af vådt træ. Hun klagede ikke, for det var ikke meget bedere end den gamle hytte, hvor hun engang havde boet. Hun ænsede ikke om de andre kiggede på hende, men hun var også ligeglad. Hvorfor skulle hun frygte eller kaster sig under dem? Måske havde nogle af dem tilbragt tiden blandt tjenestefolk og ammer, men Carolyn var kom af en meget mere magtfuld slægt. Hendes gammelfar havde været missionær og fået mange sjæle der ellers var dømt til at følge kirken i døden, til at stå imod og bede til de små ånder, der rent faktisk holdte os i live. Hendes onkel havde tilbragt sin barndom i bjergene og påstået at jorden var rundt samt alkymi var det rene sludder. Carolyn kunne huske den sommer hendes mor havde sendt hende op i bjergene til hendes onkel og en gammel kælling han boede hos. Han havde lært hende at læse og regne, hvilket hun ville være ham evigt taknemlig for. Hun havde også besøgt hans grav inden hun drog til møllen. For ach ligesom hendes mor, var han blevet brændt på bålet for forræderi. Det var de fleste hun havde elsket.
    "Smerte er det eneste der kan vække os. Det er smerte der fortæller os at vi er i live," havde hendes mor sagt til onklens ligbrænding. Carolyn havde ikke forstået det helt før nu. Et sørgmodigt smil gled langsomt over hendes ansigt, idet hun gik hen til noget der enten engang havde været et vindue, eller simpelhen var et hul i muren. Hun betragtede himlen og de hvide skyer. Hun lænte sig længere ud og trak vejret så langt ind hun kunne. Hendes tær var næsten blå af kulde, da Carolyn trak skoene af for at varme dem med hænderne. Hun huskede hvordan hun altid var blevet sendt ud i skoven efter de sten der lå langt floden Yoak. "Husk at plukke nogle blomster samt nogle røde bær på vejen. Kast dem ud i søen når du har samlet tolv sten i dit forklæde. Hvis ikke, vil flodånden blive sur og måske oversvømme skoven så de gode urter drukner," havde hendes mor sagt fast, inden hun var taget afsted. Hun huskede også altid at takke flodånden, inden hun gik. Hun huskede at moderen havde lagt stenene ind i bålet et par timer, hvorefter de kort stod på køl på det kolde stengulv. "Pak dem ind i lanet ved sofaen, pas på du ikke brænder dig," havde moderen sagt, og Carolyn der eller havde ufatteligt ondt i fødderne efter den lange gå tur gjorde hurtigt hvad kvinden bad om. Da det blev aften og de havde spist og drukket urte te, havde de lagt sig på den brede bænk og ført uldtæppet over sig. "Nu skal du se," sagde kvinden med de vilde krøller og havde lagt lanet ved deres fodende. De varmede hendes fødder så dejligt, kunne hun huske.
    "Sig mig tror i der kan findes nogle sten ude vil mosen?" spurgte hun de andre. Hurtigt fortrød hun. For det første havde de intet bål og alle ville blive rasende, hvis hun blot overvejede at gå ud igen. Så selvom hendes fødder var følelsløse, traskede hun over til sin bog og gav sig til at læse. De skulle i hvert fald ikke få den fornøjelse af at se hendes klynke. Så hun holdt den gråd tilbage der havde taget form som en klump i hendes hals.
    Igår,
    var idag,
    imorgen.

  3. #18
    Overboggnasker RainbowWolf's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    København
    Alder
    32
    Indlæg
    428

    Standard

    Raven bandede lydløst da solen stod op. Hun vidste at hun ikke var blevet forfulgt, hun havde mistet dem i tågen, men alligevel ville det ikke have skadet hvis de havde været en af de morgner uden lys, måske ville de få øje på blodsporene nu?
    "Kom så." Sagde hun lavmælt til den udmattede hoppe hun red op der satte farten lidt op. Men kun lidt. Et sted gav en and sig til at rappe og Raven fór sammen af forskrækkelse så det gav et gib i den sårede arm. Hun så ned på den den var begyndt at bløde igen. Hun havde forbundet den så godt det kunne lade sig gøre på en hest der red i galop og med en flok korsriddere i hælene men der havde da stoppet blodet længe nok til at hun vidste de havde mistet hendes spor. Hun håbede det i hvertfald.
    Hesten gav et lille vrinsk fra sig da den genkendte møllen der kom frem i tågen, og den satte farten en smule mere op, så Raven udmattet måtte klamre sig fast til dyrets seletøj. Hun vidste der ikke ville blive tid til at hvile når hun kom tilbage til møllen, de måtte ud igen og lede efter de andre med det samme, og hun ville med om hun så skulle kæmpe med næb og klør.
    Langsomt, og med de sidste kræfte, red hesten hen til møllen hvor Raven forsigtigt steg af mens hun klamrede sig til sadlen. Da hun stod på jorden igen lagde hun mærke til hvordan det hele sejlede. Hun prøvede at gå et skridt over mod den ødelagte mølledør, men måtte opgive og læne sig op ad hesten der allerede stod og halvsov.
    "Hallo?!" Råbte hun lavt. Hendes hals var ru af tørst, og armen var begyndt at give en dump smerte fra sig.
    I screamed to the heavens....loudly screamed....
    Trying to change our nightmares to dreams...
    The sun has come.
    The mist has gone.
    We see in the distance our long way home.- Maya Angelou 'in and out of time'

  4. #19
    Super Moderator Gribben's avatar
    Reg. dato
    Feb 2009
    Sted
    Odense
    Indlæg
    11.780

    Standard

    ::Du skal vente til din profil er godkendt i OOC'en::
    Alle indlæg fra brugere på siden, som har ønsket at få deres konti lukket/slettet eller som ikke længere er aktive på siden opsamles på min konto pr 21.2.2009.

  5. #20
    Overboggnasker RainbowWolf's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    København
    Alder
    32
    Indlæg
    428

    Standard

    :: Wops sorry, du kan bare slette mit indlæg så ::
    I screamed to the heavens....loudly screamed....
    Trying to change our nightmares to dreams...
    The sun has come.
    The mist has gone.
    We see in the distance our long way home.- Maya Angelou 'in and out of time'

  6. #21
    Bogfreak Silverina's avatar
    Reg. dato
    Nov 2008
    Sted
    Copenhagen City
    Alder
    27
    Indlæg
    1.341

    Standard

    Clarissa kiggede op på Carolyn, da hun trådte ind, og følte at hun blev lettet. Men lettelsen var hurtigt væk. Hun hadede tvære mennesker, og hun syntes Carolyn meget vel opførte sig som en. Og det var som om, hun troede, hun vidste det hele. Hun rystede langsomt på hovedet, og kiggede på Carolyn, der gik hen for at læse, efter at have spurgt, om der var sten henne ved mosen.
    Hvad skulle hun bruge sten til? Hun rynkede panden, og kiggede på Carolyn igen.
    Hun forstod hende ikke, og ville måske aldrig forstå hende. Hvorfor i al verden skulle hun være sådan?
    'What's that?' said Ron, pointing at a large dish of some sort of shellfish stew that stood beside a large steak-and-kidney pudding.
    'Bouillabaisse,' said Hermione.
    'Bless you,' said Ron.
    HP 4

  7. #22
    Bogfantast buttermilk's avatar
    Reg. dato
    Mar 2008
    Sted
    København<3
    Alder
    24
    Indlæg
    1.772

    Standard

    Hun så irriteret på kvinden der tydeligt nedstirrede hende. Hvad tænkte hun mon om hende? Det kunne vel i syore træk være ligegyldigt. Carolyn havde vænnet sig til stor mangel på respekt og enda til tiuder had. "Hvorfor glor du på mig somom jeg var rakker eller en gammel kælling? Det finder jeg mig ikke i, opfør dig dog passende," sagde hun køligt og fnøs. "Hvis du undre dig over det med stenene, var det blot for at vi kunne få det varmere i nat. Men du bryder dig måske ikke om triks opfundet af ånder?" hun rejste sig hidsigt. Hun var vred. Ikke på denne lyshårede kvinde, men på alt og alle, og det var nemt at lade sine agrasioner gå ud over denne tøss. "Du ser måske ned på mig fordi jeg er ung? Tror du at du er visere end mig? Min moder lærte mig mere end du ville kunne få at vide af de viseste mænd fra Lanja øen. Resten af handes viden der skulle indvies til mig efter min første blødning gik tabt sammen med flammerne, men hvorfor skulle du interesere dig?!"
    Med et tav hun. Nogle kaldte udenfor, og hun tog hurtigt kappen på. "Jeg undskylder," sagde hun kort. "Alt dette havde intet med dig at gøre. Jeg kunne ikke styrre mig. Beklager," sagde hun forlegent og strøg hurtigt ud af møllen hen til kvinden der tydeligt var stresset. "Hvad sker der?" spurgte Carolyn roligt og rettede kort på sin kyse.
    Igår,
    var idag,
    imorgen.

  8. #23
    Bogfreak Silverina's avatar
    Reg. dato
    Nov 2008
    Sted
    Copenhagen City
    Alder
    27
    Indlæg
    1.341

    Standard

    ::Jeg nidstirrede dig ikke::

    Clarissa var stum af overraskelse. Hun havde lige fået en lang tale. Af en pige. Carolyn. Hendes øjne var gennem hele den lange tale blevet større og større af forundring. Hun havde slet ikke spurgt. Eller sagt noget. Hun havde kun undret sig over pigen. Men pigen var tydeligvis vred. På hende. Eller andre.
    Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun vidste ikke om hun skulle blive sur, eller trøste pigen. Hun rystede hurtigt på hovedet. Ikke trøste pigen. Slet ikke.
    Clarissa rejste sig op, for at se hvad det var der havde fanget Carolyns opmærksomhed. Men hendes tanker blev hurtigt ledt væk. Hun kunne skimte noget. Noget utydeligt.
    'What's that?' said Ron, pointing at a large dish of some sort of shellfish stew that stood beside a large steak-and-kidney pudding.
    'Bouillabaisse,' said Hermione.
    'Bless you,' said Ron.
    HP 4

  9. #24
    Overboggnasker RainbowWolf's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    København
    Alder
    32
    Indlæg
    428

    Standard

    Raven bandede lydløst da solen stod op. Hun vidste at hun ikke var blevet forfulgt, hun havde mistet dem i tågen, men alligevel ville det ikke have skadet hvis de havde været en af de morgner uden lys, måske ville de få øje på blodsporene nu?
    "Kom så." Sagde hun lavmælt til den udmattede hoppe hun red op der satte farten lidt op. Men kun lidt. Et sted gav en and sig til at rappe og Raven fór sammen af forskrækkelse så det gav et gib i den sårede arm. Hun så ned på den den var begyndt at bløde igen, men kniv stikket havde ogås været dybt. Hun havde forbundet den så godt det kunne lade sig gøre på en hest der red i galop og med en flok korsriddere i hælene men der havde da stoppet blodet længe nok til at hun vidste de havde mistet hendes spor. Hun håbede det i hvertfald.
    Hesten gav et lille vrinsk fra sig da den genkendte møllen der kom frem i tågen, og den satte farten en smule mere op, så Raven udmattet måtte klamre sig fast til dyrets seletøj. Hun vidste der ikke ville blive tid til at hvile når hun kom tilbage til møllen, de måtte ud igen og lede efter de andre med det samme, og hun ville med om hun så skulle kæmpe med næb og klør.
    Langsomt, og med de sidste kræfte, red hesten hen til møllen hvor Raven forsigtigt steg af mens hun klamrede sig til sadlen. Da hun stod på jorden igen lagde hun mærke til hvordan det hele sejlede. Hun prøvede at gå et skridt over mod den ødelagte mølledør, men måtte opgive og læne sig op ad hesten der allerede stod og halvsov.
    "Hallo?!" Råbte hun lavt. Hendes hals var ru af tørst, og armen var begyndt at give en dump smerte fra sig.

    ::Så prøver jeg igen ^^::
    I screamed to the heavens....loudly screamed....
    Trying to change our nightmares to dreams...
    The sun has come.
    The mist has gone.
    We see in the distance our long way home.- Maya Angelou 'in and out of time'

  10. #25
    Bogfantast buttermilk's avatar
    Reg. dato
    Mar 2008
    Sted
    København<3
    Alder
    24
    Indlæg
    1.772

    Standard

    ::Raven læs mit indlæg? er gået ud til dig xD og til silverina, er det kun en følelse vcarolyn har. altså at du nedstirre hende^^::
    Igår,
    var idag,
    imorgen.

  11. #26
    Bogfreak Silverina's avatar
    Reg. dato
    Nov 2008
    Sted
    Copenhagen City
    Alder
    27
    Indlæg
    1.341

    Standard

    ::Vi kender da hinanden..gør vi ikke?? Det gør da ikke noget jeg kalder hende Raven, som om vi altid kendte hinanden vel!?::

    Clarissa kunne høre nogen udenfor. Hun rejste sig hurtigt op, og gik hen til mølledøren. En kvinde stod og halvt hang halvt stod på sin hoppe. Hun kunne se at armen var såret, og at såret var dybt. Den praktiske Clarissa skyndte sig ned efter kvinden og hoppen, for i det mindste at hjælpe dem.
    "Raven! Hvad er der sket? Hvordan sårede de dig?"
    Hun vendte sig om mod Carolyn, : "Carolyn kunne du hente noget varmt vand, og måske noget mos?" (Det er noget pladde rdet her..mos!?)
    "Raven! Kan du gå, eller har du brug for hjælp?"
    'What's that?' said Ron, pointing at a large dish of some sort of shellfish stew that stood beside a large steak-and-kidney pudding.
    'Bouillabaisse,' said Hermione.
    'Bless you,' said Ron.
    HP 4

  12. #27
    Overboggnasker RainbowWolf's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    København
    Alder
    32
    Indlæg
    428

    Standard

    ::Nej nej, de kender skam hinanden ^^ Og sorry Buttermilk, skal lige ind i det hele igen efter en laaaang rpg pause.::

    Raven så kort på kvinden med kysen som hun ikke umiddlelbart kunne genkende, derefter vendte hun langsomt blikket mod Clarissa.
    "Det var et baghold!" Sagde hun hurtigt, som var hun var bange for ikke at nå at kunne forklarer alt. "De vendte på os, jeg så ikke hvor de kom fra, de var der bare. De skød Björn en pil i ryggen, jeg så ham falde men jeg ved ikke om han er død. Jeg sagde vi ikke skulle ride derinde!" Hun tog et fastere tag i hoppen der virrede iretteret med hovedet over at blive brugt som støtte. "Jeg så i hvertfald to af os galoppere væk med herren, jeg ved ikke om de slap væk. Jeg blev hevet af hesten og en eller anden hoppede over mig med en kniv, jeg fik heldigvis slået ham ihjel den lille lort!" Hun kunne mærke at øjnene var begyndt at køre rundt i hendes hoved og hun vidste at hun måtte se vanvittig ud, men det var der ikke tid til at tænke på. "Vi må ud og lede efter dem, måske er der nogle der har overlevet." Langsomt, og en smule dramatisk måske, gik hun over mod Calrissa, men var ved at vælte og måtte gribe fat i hende for at holde balancen. "Undskyld." Mumlede hun, svagt bevidst om andet end smerten i armen der nu føltes somom der var nogle de stod og opererede i hende med glødende jern.
    Senest redigeret af RainbowWolf : 28-12-08 kl. 16:40 Årsag: dobbelt posting
    I screamed to the heavens....loudly screamed....
    Trying to change our nightmares to dreams...
    The sun has come.
    The mist has gone.
    We see in the distance our long way home.- Maya Angelou 'in and out of time'

  13. #28
    Bogfreak Silverina's avatar
    Reg. dato
    Nov 2008
    Sted
    Copenhagen City
    Alder
    27
    Indlæg
    1.341

    Standard

    Efter at Clarissa havde hørt historien vidste hun ikke hvad hun skulle sige. Eller gøre. Men hun vidste godt at de først skulle samle sig. Diskutere hvad de kunne gøre. Og derefter gå ud at lede efter dem. Men først måtte de få Raven ind i møllen, og forsvarligt forbundet. Så skulle hoppen og Raven hvile. Men de skulle først samles. Og hvor var Elrohir. Hun lavede en grimasse, og hadede den måde de ikke kunne samles på.
    "Raven? Kan du gå? Støt dig på mig, og så går vi hen til møllen"

    ::Nu håber jeg vi kan komme hen til møllen uden at jeg siger hvad hun gør og omvendt..det her er besværligt!!:: ^^
    'What's that?' said Ron, pointing at a large dish of some sort of shellfish stew that stood beside a large steak-and-kidney pudding.
    'Bouillabaisse,' said Hermione.
    'Bless you,' said Ron.
    HP 4

  14. #29
    Overboggnasker RainbowWolf's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    København
    Alder
    32
    Indlæg
    428

    Standard

    "Jeg tror lige jeg holder her" Svarede Raven og tog et fast tag i Clarissa. Hun skælvede og følte sig syg, men hun vidste at det var fordi hun havde mistet så meget blod. Men det skulle nok gå. Clarissa var dygtig til det med urter så Raven vidste hun var i gode hænder.
    I screamed to the heavens....loudly screamed....
    Trying to change our nightmares to dreams...
    The sun has come.
    The mist has gone.
    We see in the distance our long way home.- Maya Angelou 'in and out of time'

  15. #30
    Bogfantast Carankan's avatar
    Reg. dato
    May 2007
    Alder
    25
    Indlæg
    1.481

    Standard

    ::Gah, beklager... Begyndte på dette, FØR de to-tre overstående posts, så den passer måske ikke så godt ind... o.<::

    Elrohir kom langsomt stavrende tilbage igen, med hans sværd løst hængende fra hans højre hånd. Hans håndled gjorde små trækninger, i takt med hans skridt og skar sig ned i den bløde jord. Hans øjne fokuserede ikke på andet, skønt hans tanker var andetsteds: Hvordan kunne han, Helten selv, fejle en noget så basal opgave? Han skulle finde sin Herre, men end ikke dét magtede han – Hvorfor ikke? Hvis han i sandhed var den udvalgte, hovedpersonen, skulle det være en let mission på hans vej imod målet. Han kunne ikke komme i tanke om andet end, at han endnu ikke havde fuldbyrdet sine kræfters sande formåen, de var stadig låst fast dybt i hans hjerte. Ja, selvfølgelig! Han var naturligvis ikke fuldt udviklet, men stadig på det stadie, hvor folkeskaren ville grine af ham, men han skulle vise dem, at de tog fejl. Og dog… Var han virkelig så svag, at han fejlede selv dét? - Hans sværd skar dybere og dybere ned i jorden ved hans side, i takt med at hans hjerte begyndte at slå hurtigere – Kunne det virkelig være sandt, at den tredje søn også fejlede den mindste prøvelse så miserabelt, før han endelig vandt prinsessen? Naturligvis, for alt andet ville jo medføre, at han stod under helten, hvilket han ingenlunde gjorde. Dét var han i hvert fald sikker på.
    Da Elrohir nærmede sig møllen, placerede han straks sit sværd på hans skulder, med ansigtet lagt i folder der decideret udstrålede selvtillid. Sådan skulle en Prins se ud, for udstrålingen var hans ét og alt – Den var hvad der skulle få Kongen til at udvælge ham. Den var hvad Dragen skulle frygte af hele sit mørke hjerte. Den var hvad Prinsessen skulle forelske sig i på et øjeblik. Det lykkedes dog mindre godt, da han nærmest faldt over sine egne ben, da det hævede sværd gav ham overbalance. Så lidt graciøst som overhovedet muligt, passerede han den sårede, ignorerede hende decideret, og vente tilbage til den dunkle mølle. Han videregav sin besked, hovedsageligt rettet imod Ea, der umiddelbart virkede som den mest fornuftige i gruppen – Det var i al fald hvad hans retfærdighedens intuition fortalte ham:
    ”Et lille spor kan eventuelt redde dette ilde gemmested, nej, ingen nye ankomster.”
    Han havde tænkt så meget over, hvordan hans skulle videregive beskeden, at det til sidst lyd latterligt, men han forventede, at Ea forstod hvad han virkelig mente, bag alle de mærkværdige ord. Han rømmede sig, placerede sit sværd i bæltet igen og satte sig på en nærliggende sæk, ventede på hans Herres komme, som han tilsyneladende ingen indflydelse havde på.
    Senest redigeret af Carankan : 28-12-08 kl. 16:47
    The Dude Abides

+ Besvar emne
Side 2 af 4 FørsteFørste 1 2 3 4 SidsteSidste

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •