Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: Sne

  1. #1
    Bogfreak July's avatar
    Reg. dato
    Mar 2010
    Sted
    I en lejlighed
    Alder
    22
    Indlæg
    1.214

    Standard Sne

    Kender du de perioder, hvor man bare hader alt? Inklusivt sig selv? Hvor man keder sig, for selvom man kan finde på mange ting, man kunne tage sig til, så føler man væmmelse for enhver af dem? Man sidder bare der lidt håbløst og venter på, at følelsen går over. Måske kravler man ind i stuen til sin familie, sætter sig i sofaen med dem og ser på ligegyldige ting, mens man ved, at når det bliver sengetid, vil man ærgre sig over, at heller ikke den dag foretog man sige noget, man rigtigt ville.

    Sådan havde jeg det den dag. Der var jøde- og brunkager på sofabordet og der kørte et juleprogram i fjernsynet. Juletræet stod midt i stuen, pyntet tidligere på dagen med alle de julekugler, kræmmerhuse, julehjerte og guirlander, som det stakkels træ kunne holde til. I år var det næste for meget. Sådan blev det vel, når man lod en 8-årig unge pynte det, så meget hun havde lyst til. Det var lillejuleaften og det burde være hyggeligt. Men det var det ikke for mig. Jeg sad og så lidt vurderende på en brunkage, mens jeg overvejede om jeg gad bevæge mig op fra min halvliggende position for at få fat i den.

    Min mor skændte på mig. Noget om at jeg ikke skulle ligge og fylde så meget i sofaen. Sikkert også noget om, at jeg ikke skulle være så teenagessurmulende. Jeg hørte ærligtalt ikke helt efter, hvorfor skulle jeg? Jeg vidste jo godt, at jeg var lidt af et røvhul. Jeg vidste godt, at jeg var i en typisk hormonpåvirket teenager tilstand. Det gjorde det kun være. Jeg vidste godt, at jeg opførte mig latterligt, at min melankoli var åndssvag. For jeg havde da et godt liv. En familie der elskede mig, venner jeg stolede på, håbefulde planer om fremtiden. Jeg havde intet at klage over. Men alligevel havde jeg det sådan her. Hvorfor? Spekulerede jeg.

    Jeg rejste mig med et suk fra sofaen, for at gå op på mit værelse. Min mor klagede over det, men jeg ignorerede hende. Jeg smed mig på min seng og så mig omkring. Der var også pyntet op på mit værelse, med kravlenisser i bogreolen og små figurer i vindueskarmen. Da jeg var yngre havde jeg leget med dem, hvilket min far altid havde klaget over. Hvad nu hvis jeg tabte dem? Nogen af dem var faktisk fra hans barndomshjem, at jeg vidste det! Jeg havde aldrig rigtig lyttet.

    Dengang var december den længste måned i året og julen var magisk. Dengang kunne jeg aldrig være ked af det så tæt på juleaften; jeg ville have for travlt med at være spændt. Jeg var vel blevet ældre… Men hvis det var sådan at blive ældre, havde jeg så virkelig lyst til at være det? Det kunne jeg selvfølgelig ikke ændre på. Jeg kunne selvfølgelig begå selvmord. Men hvem prøvede jeg at narre? Jeg var alt for glad for mig selv til den slags pjat.
    Jeg rejste mig op og gik hen til vinduet. Jeg rykkede lidt på et par nissefigurer – for at gøre plads til mine albuer – og så udenfor. Det var overskygget, men der var intet nedbør. Tidligere i juleprogrammet, som vi havde set nede i stuen, havde der ellers været en metrolog, der sagde, at det meget vel kunne være, at vi fik en hvid jul i år. Det havde glædet Sofia og Malte meget. Sofia havde hoppet op og ned, så kvasten på hendes nissehue var ved at ramme mig i ansigtet. Malte havde forsøgt at skjule sin iver, for han var jo en moden 10-årig, der var ligeglad med sne. Men hans øjne var ikke til at tage fejl af. De skinnede med en lige så kraftig iver, som den Sofia udtrykte. Sådan plejede jeg også at være. Sne, og især sne tæt på juleaften, plejede at være som et mirakel i mine øjne. Nu så jeg det nærmere som en irriterende forhindring, som modernatur lagde i vejen for os cyklende nordboere. Det var aldrig til at komme igennem den pokkers sne. Desuden nåede den altid at blive ulækker indenfor den første dag efter, at den havde lagt sig. Så lå der bare noget gråt snask og fyldte på vejen, og hvad skulle man så lige med det?

    Jeg stod stadig ved vinduet, da det begyndte at sne. Der var ikke ret megen vind, så de små snefnug dalede ganske langsomt mod jorden. Det var som om, jeg havde glemt hvordan sne så ud. For som jeg kiggede ud af vinduet, på de små krystaller der dalede forbi og på dem, der satte sig på ruden, da gik det op for mig, hvor smukt sne faktisk var. Det sikkert bare tøsne, tænkte jeg, der til trods for min irritation over sne, der var i vejen i trafikken, et kort øjeblik havde håbet på lige præcis den slags sne.

    Jeg hørte et hvin nede fra stuen. Så hørte jeg Sophia råbe op om sneen, med så stor glæde og iver, som jeg kun havde hørt fra børn på hendes alder. Jeg hørte hendes små føder banke mod gulvet, som hun løb rundt i hele huset og råbte. Snart slog hun også min dør åben.

    ”Sneeee!” Hvinede hun og klappede i hænderne. ”Det sner, det sner!”
    Og så brød jeg ud i et smil. Jeg forlod vinduet og mine triste tanker, for at løfte min lillesøster op.
    ”Ja, jeg har godt set det.” Sagde jeg, stadig med det samme store smil plantet på mit ansigt.



    God jul! (ved godt, at det er lidt tidligt xD)
    Feedback er som småkager - man kan ikke få nok af det.
    Senest redigeret af Boris : 01-12-12 kl. 08:02
    Are you capable of being good for something?
    I have the vague ambition to be.
    You don’t believe in anything.
    I believe in you.

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •