Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 5 af 5

Emne: Juleglæde og –galskab

  1. #1
    Boggnasker Butju's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    Næstved
    Alder
    25
    Indlæg
    235

    Standard Juleglæde og –galskab

    En lille julenovelle. Det er i meningen med de, til tider, noget lange sætninger.




    Kanylen borede sig ind i armen. Han gispede af glæde og smerte. Skraldet omkring ham forsvandt fra hans blik. Han kiggede på det tågede lys, der strøg halvvejs ind i gyden, fyldt med affald og en gamling på noget, han ikke burde være på. Gamlingen så på den lille snuskede mand med det uglede hår og yderst beskidte tøj, omgivet af alt det folk var for ophævede til at ville beholde: Ødelagt legetøj, flænsede lagner og en stor mængde madrester. Hans blik faldt over den nu tømte kanyle, som stadig sad i den skæve mands venstre arm. Han væmmedes ved tanken om gamlingens sørgelige fremtid. Hans tågede tanker strejfede den usalige sandhed, at han, på en eller anden måde der ikke overholdte naturens strenge love, betragtede sig selv, men så glemte han det igen. Manden med det knapt så tiltalende ansigtsudtryk rejste sig op med muren som støtte, og vaklede mod lyset.

    Øjnene, der tilhørte skikkelsen med den særprægede gang, blev blændet af de mange lyskæder. De hang tværs over gågaden, som var belagt med røde fliser. Gamlingen fik lov til at beskue fliserne på nært hold, da han skvattede i en gammel lasagne fra hans samling af skrald. De mange folk, der gik forbi, stirrede på den sammenkrøbne, fede skikkelse med væmmelse i blikket. De gik med store poser, hvis indhold deres børn ikke skulle vide af før den fireogtyvende.
    Manden, nu uden kanyle, kravlede sidelæns over gaden og ind i den nærmeste butik med juleudsalg og påståede lave priser. Ind ad døren med savl flyvende om ørene og med blodsprængte øjne. Lige ind i en reol med det skrøbeligste porcelæn du kan tænke dig. Reolens opstillede varer væltede ned på gulvtæppet. Trods dets tilsyneladende bløde konsistens, kunne porcelænet ikke reddes. Ikke engang de vrede salgsassistenter kunne nå at råbe særlig meget før vores hovedperson havde arbejdet sig ud på gaden igen.

    Hans blik var nu for alvor blevet tåget. Lyskuglerne, på de førnævnte kæder, var runde, farvede klatter, og butiksvinduernes lys var rektangler med udtværede kanter. De mange klatter, der med et overraskende arbejde med benene gik i en stor cirkel udenom det spruttende monster, stirrede forarget på sceneriet.
    Det Spruttende Monster skulle lige komme sig efter et sammenstød med en spøgelsesbilist i form af reol. Men ikke for længe, for salgsassistenterne var lidt for sure til at hyggesnakke med.
    Han havde fundet sig et nyt mål:
    Den store pyramide i grønt og med en stjernelignende dims i toppen.

    Den generelle befolkning havde ikke tid til at danse om det store juletræ, men den lille mand hørte ikke til under den kategori. Han lavede en lidt særpræget trippen rundt om træet og skulle lige til at gribe fat i dets grene og forhåbentligt få fat i stjernen.

    Men så så han en lille hale der logrede. Den tilhørte en spinkel hund, der ikke ejede noget navn. Det forholdte sig sådan, at manden tidligere havde haft denne hund som sin bedste ven. For blot en uge siden var den forsvundet. Gamlingen var mildest talt ulykkelig, og fik et godt råd af en af hans venner. Han fik en gratis prøveversion at trøste sig på og måtte straks have mere.
    Nu var hans lille ven fundet. Han omfavnede den med et glædesskrig og vraltede derefter hjem til sin private gyde med hunden under armen. Rusmidlets virkningen var begyndt at fortage sig, så hans syn blev mere tåget end det tidligere havde været den dag. Han nåede kun lige ind til sit affaldsbjerg, før han faldt snorkende om. Hunden vristede sig fri af hans greb og pilede ud af gyden, efter en dejlig lugt af brændte mandler og julestemning.
    Lidt efter fandt salgsassistenterne og deres medbragte politimænd den sovende mand omgivet af sit yndlingsskrald.
    ^Genialt sagt!
    _____________________________________________
    Læser for tiden:

    En fortælling om hr. Roos
    af Håkan Nesser

  2. #2
    Super Moderator Gribben's avatar
    Reg. dato
    Feb 2009
    Sted
    Odense
    Indlæg
    11.780

    Standard

    Wow, den er jo mega god. Han fik hvad han ønskede sig til jul. Weee :D Elsker den :D
    Alle indlæg fra brugere på siden, som har ønsket at få deres konti lukket/slettet eller som ikke længere er aktive på siden opsamles på min konto pr 21.2.2009.

  3. #3
    Bogfanatiker Olle's avatar
    Reg. dato
    Nov 2008
    Sted
    Århus C
    Alder
    27
    Indlæg
    985

    Standard

    Hvad kan man sige andet end "Brilliant!"
    Når runerne er ristet,
    forsvinder de aldrig.
    De er, som hvis ravnens skrig
    altid blev hængende i luften.
    (Torulv Stimand, 1218)

    Læser: "Golak - Josefine Ottesen"

  4. #4

    Standard

    jeg sys den er meget go men hvordan ka han se sig selv?

  5. #5
    Bogfanatiker Eránée Tarálom's avatar
    Reg. dato
    Apr 2008
    Sted
    Er nu flyttet hjem til Danmark efter 4 år i Sverige!!! yay :)
    Alder
    24
    Indlæg
    873

    Standard

    Man, Butju!!! DEt der er jo et mästerverk!!! Super!!! Den er bare riktigt god, og fangende... Vi burde udgive en novellesamling, alle vi på boggnasker...
    hehe Xd Det ville da väre sjovt!!! Hvis vi sammen lavede en bog... Der er jo masse noveller at tage af.
    Don´t bring flowers after im dead,
    save your givings for the living instead

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •