Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 2 af 2

Emne: Alene eller flere

  1. #1
    Overboggnasker Maria<3's avatar
    Reg. dato
    Jul 2008
    Sted
    Lige nu New Zealand, om en måned; Farum
    Alder
    25
    Indlæg
    441

    Post Alene eller flere

    Her er så mit bud på en lille jule novelle. Håber i kan lide den..

    Sne drysser ned fra himlen og selvom klokken kun er fire så er det allerede mørkt. Overalt er butikkerne oplyst af julekæder og lys i mange farver. Børn står og kikker ind ad vinduerne på legetøjsbutikkerne og alle, som går forbi har poser og æsker med julegaver i hænderne. Der er mange af mennesker på gaden og de ser alle sammen glade ud, for det er jo snart jul.
    Sådan burde det vist nok se ud og det gør det da også på film, men virkeligheden er en lille smule anderledes.
    Der er mørkt og der er masser af lys overalt. Der er også mange mennesker, de er bare gået ind i butikkerne for der er pokkers koldt udenfor. Resten passer ikke helt, men der er skam julestemning. Masser af den faktisk.
    Julestemning betyder oversat til almindeligt dansk, at de fleste har travlt og der er endnu en december i gang hvor overforbrug af julepynt og nisser kan ses overalt. Ikke at der er noget galt i det, for de fleste nyder det jo, hvor mærkeligt det end lyder.
    Selv jeg kan ikke blive sur når storcentrene for alvor sætter pynt op. Jeg plejer nu også at holde mig selv udenfor alt det med travlhed og stress. Julemåneden bliver så meget sjovere hvis bare, man sørger for at more sig over andres forvirring i stedet for at blive en del af den. Især på hjemmefronten falder det mig let at gøre det, for min stakkels familie har aldrig styr på noget som helst og de tror at den 22. december er verdens årlige undergang, når det går op for dem hvor meget de mangler at gøre.
    Når det hele så går alligevel, glemmer de alt om hvor travlt de havde og laver det samme nummer næste år. Jeg står af fornuftige årsager for at de fleste af de ting som ellers ville blive glemt i farten kommer til at fungere. Småkage bagning, juleklip, gavepapirs indkøb osv. Derfor er jeg altid med til det hele. Ingen skal komme her og sige at jeg ikke tager julen seriøst.
    Okay, julemanden med sine rensdyr kan jeg altså ikke tage alvorligt, men det kan vel tilgives.
    I år gjorde jeg præcis som altid, holdt mig ude af forvirringen og sørgede for at alt gik som det skulle. Eller det troede jeg da selv på. Jeg pralede altid over for mig selv om hvor godt det var jeg havde styr på alt ting så jeg følte mig bare lidt dum da det gik som det gjorde. Det var efter et af mine juleindkøb, alt som stod på indkøbs listen var anskaffet og jeg havde lidt tid til at se mig om i de forskellige butikker. Så jeg gik hen ad gaden mod den butik, der havde det flotteste og mest oplyste udstillings vindue. I det øjeblik lignede jeg faktisk en fra en film, med poser, æsker og alt det der. En af mine forholdsregler der hjemme var at salte fortovet inden nogen kom til skade.
    Desværre for mig så var det ikke alle der kendte til den regel. Jeg trådte ned på hvad der umiddelbart lignede tørt fortov, og så gled jeg på den mest film-stunt agtige måde og landede på min højre ben. I faldet tabte jeg alt hvad jeg havde i hænderne og jeg råbte så højt at alle stirrede på mig. Jeg bandede højlydt, på en ikke særlig julevenlig måde, og tog mig til benet som gjorde så ondt at jeg fik tårer i øjnene. Dem, som havde gået lige ved siden af, hjalp mig op og jeg fik samlet mine indkøb op igen. Mit ben gjorde så ondt at jeg ikke kunne gå på det, så jeg ringede efter en taxa, som kunne køre mig på skadestuen og lægen sagde, i meget forkortet udgave; brækket, gips i 4 uger.
    Det var en af de ting som jeg ikke havde en nødregel for. Hvad gør jeg hvis mit ben brækker? Fiser rundt til jule-tamtam med krykker? Det var ikke en optimal ide så jeg blev nødt til at tænke kreativt. Mine forældre blev helt ude af den da ringede til dem for at få et lift hjem. Der var så mange ting som jeg ikke kunne med et brækket ben så jeg blev nød til at spørge alle om hjælp. Da hele familien en aften var samlet i stuen på grund af mig, så jeg hvad der var sket.
    Min far og lillesøster var i gang med at hænge den sidste guirlande op, min bror lagde gavepapiret op på øverste hylde og min mor kom ind med æbleskiver og på en eller anden måde endte det med at alle sad samlet om spisebordet sammen med mig, klippede julehjerter og spiste æbleskiver. Måske skulle jeg ikke længere tænke på alt det der skulle gøres, men i stedet tænke på hvem det skulle gøres sammen med.

    Giv gerne respons
    Absence diminishes little passions and increases great ones, as wind extinguishes candles and fans a fireMine tegninger, malerier og fotos:

  2. #2
    Bogfreak Silverina's avatar
    Reg. dato
    Nov 2008
    Sted
    Copenhagen City
    Alder
    26
    Indlæg
    1.341

    Standard

    Virkelig fed historie..du fortæller om hvad du mener om julen, hvad julen er, og hvad der tit kan ske..virkelig fed siger jeg ;)
    'What's that?' said Ron, pointing at a large dish of some sort of shellfish stew that stood beside a large steak-and-kidney pudding.
    'Bouillabaisse,' said Hermione.
    'Bless you,' said Ron.
    HP 4

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •