Pino Lella er en italiensk teenager. ”Under en blodrød himmel” tager sin begyndelse kort før 2. verdenskrig begynder, men udfolder sig for alvor i 1944. Historien fortælles retrospektivt, for som Pino formulerer det, så er det ikke alle ting, han gjorde under krigen, han er lige stolt af.

Pino har egentlig forsøgt at undgå at blive en del af krigen. Handlingen foregår i Milano, og man følger altså en af aksemagternes del af krigen. Pino har egentlig håbet på at undgå værnepligt, men omstændighederne gør pludselig, at han står som chauffør for Hitlers højre hånd og bliver en af dem, der oplever krigen på tætteste hold.
Samtidig møder Pino en dag Anna, som han forelsker sig i. Krigen gør dog, at det ikke er nemt at være sammen, og de to bliver revet fra hinanden. Men senere mødes de igen - og Pino er lige så forelsket som han var første gang de mødtes.

------------------

”Under en blodrød himmel” er en historie, der er baseret på virkelige begivenheder. Den originale version skriver det som “Based on a true story of a forgotten hero.” En sætning, der desværre ikke er kommet med i den danske oversættelse. Til gengæld er det så måske også det eneste, der ikke er kommet med, for generelt er det en virkelig god oversættelse.

Først og fremmest fandt jeg bogen utrolig interessant, da jeg ofte har læst og nydt historisk fiktion fra 2. verdenskrig, men at disse bøger som oftest finder sted i Tyskland eller Storbritannien. For mig var det nyt at få det fra den italienske side, selvom de også var en stor del af krigen. Det var faktisk en ting, der gjorde sig gældende gennem hele romanen - at jeg lærte nyt om dele af krigen, jeg ikke kendte til. Faktisk var det meget lærerig læsning.

Pino Lella er en heldig fyr. En ren Gary Sue, der virkelig får nogle ting foræret og på mystisk vis overlever usandsynligt mange farer, men lige i den her roman tænkte jeg ikke videre over det, for jeg nød virkelig fortællingen. Kærlighedsromaner er ikke min kop te til daglig, men skærmet i krig og katastrofe var det faktisk et rigtigt fint indspark til romanen.

Sproget er meget simpelt og let, skrifttypen er stor og sætningerne korte, så på trods af sine godt 500 sider er romanen hurtigt læst. Det gør indholdet endnu mere hæsblæsende, men ikke desto mindre kunne jeg virkelig godt lide romanen. Hele idéen med, at historien først er fortalt mange år senere gør den faktisk bare mere troværdig - på trods af, at der selvfølgelig er peppet lidt op med fiktion. Helt sikkert et læs værd!

Tak til Memoris for anmeldereksemplaret