Sommeren er slut.
I de støvede gader ligger bladene, tørre og rynkede, gule, røde, i bunker langs karréerne og venter på at gå i forrådnelse.

Det kan være svært at forestille sig at leve i et land, som er besat; at være ung og forelsket, når alt er formørket af krigens frygt. Usikkerheden får verden til at dirre, og bladene til at rasle af træerne. Det er både en usikkerhed, som lægger sig op af forelskelsen, men også op af fremtiden.
Efteråret 1942 sniger sig ind på jødiske familie Stern, som bor i Biermannsgate 10 på Grünerløkka. Det bliver ikke et efterår, som alle de andre. I boligkomplekset bor også andre familier, som alle har lært at finde en hverdag at holde fast i midt i krigen. Den 26. november 1942 blev 532 norske jøder arresteret og sendt ud af landet med skibet Donau. Gennem denne roman får fire af disse jøder et ansigt. Dette er nemlig noget forfatteren er god til: hun skaber personligheder. Det er ikke kun den egentlige hovedperson Ilse, som står skarpt, men måske især bipersonerne. De kryber ind under huden på læseren og får deres eget liv. De har alle drømme og pligter, som ofte er i modstrid med hinanden.

De er kommet helt frem nu, skibet duver på bølgerne i havnebassinet, langsomt op og ned, en flydende, grå klods, bag på står der nogle bogstaver: Donau

Bogen åbner med en forelskelse; med Ilses forelskelse i Hermann Rød, som bor i samme lejlighedskompleks. Denne forelskelse bliver dog ikke ligetil, selv om den er gengældt. Snart præges lejlighedskomplekset nemlig af besættelsen. Læseren følger forskellige personer fra komplekset og får indblik i deres problemer. Ilses far Isaks syforretning udsættes for hærværk, og han forsøger ihærdigt at beskytte sine døtre og kone mod opdagelsen af dette. Ligeledes beskytter han familien mod viden om den efterhånden svindende mængde af penge, som er til rådighed. Ilses storesøster Sonja ønsker et andet arbejde end det, hun har i faderens forretning. Hun vil sy på teatret, hvilket kan give hende råd til at bo for sig selv. Dog er hun bundet af pligt følelsen over for sin familie. Ikke mindst er der Hermann Rød, som også har hemmeligheder, der fører ham bort fra hans familie og ind i farlige situationer. Det hele kulminerer, da Isak arresteres. Moderen i familien syner hen og overgiver sig til håbløsheden. Det er således Sonja, som må være den voksne. Dog går der ikke længe, før politiet kommer efter resten af familien. Der er bare det, at Ilse ikke er hjemme, da de kommer.

"Ilse Stern," sagde han, som han plejede. Nej, ikke helt, der var noget i hans stemme, noget nyt.
"Hermann Rød," svarede hun.

Bogen kan deles i to, hvor den første halvdel fokuserer på ungdomsforelskelsen. Det er da også denne, som danner fokus i bogen og således ikke krigen. Krigen er blot scenen, hvori fortællingen om forelskelsen udspiller sig. Derfor er det heller ikke en bog, som forsøger at vække afsky. I stedet vil den vække eftertanke. Den første halvdel gør læseren bekendt med Ilses hverdag og hendes families. Ilse er en oprørsk ung pige, hvis bevidsthed nærmest udelukkende kredser om Hermann. Læseren ved dog, at hende og hendes familie burde have flygtet til Sverige, da efteråret 1942 nærmer sig. Den sidste halvdel af bogen handler også om, hvordan alt går galt. Selvom det ikke er en bog med mange afskyvækkende beskrivelser, er det en bog, som tager dets læser med helt ind i mørket. Det mørke, hvor en stor del af en befolkningsgruppe fandt deres endelige.
Romanens sprog er let og smukt. Den er virkelig en fornøjelse at læse! Karaktererne er, som sagt, levende. Man kommer til at holde af dem, og de bliver ved en efter, bogen er lukket. Dog syntes jeg, der var for meget opmærksomhed på Ilse og hendes forelskelse. Dette holder bogen en anelse "lettere", men dilemmaerne hos bipersonerne er langt mere interessante. Ilse kan også godt være en anelse irriterende i sin umodenhed. Men alt i alt er det en god bog, hvis man kan lide anden verdenskrig som motiv og ikke ønsker en alt for tung roman omkring emnet.