Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 3 af 3

Emne: lys lys lys af Vilja-Tuulia Huotarinen

  1. #1
    Boggnasker LicentiaPoetica's avatar
    Reg. dato
    May 2009
    Sted
    Jylland
    Indlæg
    299

    Standard lys lys lys af Vilja-Tuulia Huotarinen

    lys lys lys af Vilja-Tuulia Huotarinen

    Forfatter: Vilja-Tuulia Huotarinen

    Bogen kort fortalt: Mimi begynder i Mariias klasse. Hun er dyster og lukket, men også spændende. Mimi foreslår at de skal spille at de er venner og det bliver Mariias indgang til den mystiske pige.

    Udgivelsesår: 2013

    ISBN: 9788771411416

    Forlag: Turbine

    Samlet bedømmelse: 3/10

    Sprog: 1/10

    Handling: 6/10

    Underholdningsværdi: 2/10

    Tiden er 1986 og placeringen er Finland. Tjenobylulykken er lige sket, men det tænker Mariia ikke så meget på, hun tænker mere på den nye pige i klassen, som er utilnærmelig og spændende.
    De bliver kærester og Mariia lærer mere om Mimi end hun nogensinde havde forventet. Desværre lærer hun også at nogle sår bare ikke kan heles heller ikke med forelskelse og forsøg på forståelse.

    Jeg vil starte med det positive omkring bogen: Handlingen er god. De forskellige karakterer (omend en smule karikerede) er meget alsidige og lovende. Idéen kunne være meget vellykket i en anden indpakning.

    Det er desværre slut på rosen, for den fungerer ikke sådan som den er udført her. Det er som det fremgår af min bedømmelse sproget jeg har det største problem med. Bogen er fyldt med metasprog og jeg tror der står KÆRE LÆSERE omkring 30 gange eller mere. Ligeledes står der NØGLE/NØGLER/NØGLEN næsten lige så mange gange.
    Det bliver meget distanceret at fortælleren henvender sig så meget til læseren og kommenterer på hvordan hun tror de tænker og føler om det hun skriver. Samtidig bliver der skrevet utroligt meget OM at skrive og det ødelægger hele flowet. Det er som om forfatteren prøver at dække over at hun ikke skriver særlig godt, ved at skyde skylden på sin fortæller og på den måde lade som om det er med vilje. F.eks.:
    "Godt så. Første kapitel er lidt halvfærdigt. Men jeg har hørt, at det er moderne med halvfærdige kapitler. Jeg, Mariia Ovaskainen, er ikke forfatter. Der er ingen grund til, at jeg eksperimenterer med noget nyt og mærkværdigt. Jeg har forsøgt at småsludre lidt her. Men hold alligevel lige en pause, før I fortsætter med næste kapitel. Det er jo anstrengende for øjnene."
    Og sådan bliver Mariia/Vilja-Tuulia ved med at småsludre gennem hele bogen om skrivetips og flashbacks, kommaer, paranteser og læserens forhold til ordet 'opgaver' og om hvordan vi kan få lov til at stoppe handlingens tid og betragte dem udefra. Der er også forsøgt lidt med grafisk opstilling enkelte steder, med store mellemrum, mellemrum mellem hvert bogstav, lange afsnit uden kommaer, forskudte sætninger og en masse ting i kapitæler.
    Det er selvfølgelig smag og behag, men efter min mening virker det langt mere som et dække over manglende evner end som et aktivt stilvalg og det gør bogen meget meget svær at komme igennem.
    Derudover skal bogen foregå i 1986, men den er skrevet fra et andet tidsperspektiv, hvor der bliver kommenteret på tøj- og hårmoden i 80'erne, så det bidrager også til konstant at hive en ud af fortællingen. Det virker som om tidsperioden kun er valgt for at historien kan køre parallelt med fortællingen og ende ud i et klimaks som aldrig helt bliver forløsende og egentlig tit forvirrer en ret kronologisk.
    Den er fyldt med lommepsykologi og symbolikker, som kun sjældent og i meget ringe grad fungerer. Gentagelsen af lys lys lys, elskerelskerelsker eller Vil. Vil. Vil eller andre gentagelser x3 er også mere irriterende end de er fine.

    Jeg er ked af at skrive sådan en negativ anmeldelse, men jeg havde virkelig svært ved at kæmpe mig gennem bogen og gjorde det kun fordi den skulle anmeldes. Jeg vil meget gerne høre hvis der er nogen herinde der læser den og har et helt andet perspektiv, det kunne være spændende.

    Jeg vil anbefale den til folk i 10-13-års alderen.

  2. #2
    Bogdværg Caseria's avatar
    Reg. dato
    Oct 2013
    Sted
    Jylland
    Indlæg
    1

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af LicentiaPoetica Se indlæg
    Tiden er 1986 og placeringen er Finland. Tjenobylulykken er lige sket, men det tænker Mariia ikke så meget på, hun tænker mere på den nye pige i klassen, som er utilnærmelig og spændende.
    De bliver kærester og Mariia lærer mere om Mimi end hun nogensinde havde forventet. Desværre lærer hun også at nogle sår bare ikke kan heles heller ikke med forelskelse og forsøg på forståelse.

    Jeg vil starte med det positive omkring bogen: Handlingen er god. De forskellige karakterer (omend en smule karikerede) er meget alsidige og lovende. Idéen kunne være meget vellykket i en anden indpakning.

    Det er desværre slut på rosen, for den fungerer ikke sådan som den er udført her. Det er som det fremgår af min bedømmelse sproget jeg har det største problem med. Bogen er fyldt med metasprog og jeg tror der står KÆRE LÆSERE omkring 30 gange eller mere. Ligeledes står der NØGLE/NØGLER/NØGLEN næsten lige så mange gange.
    Det bliver meget distanceret at fortælleren henvender sig så meget til læseren og kommenterer på hvordan hun tror de tænker og føler om det hun skriver. Samtidig bliver der skrevet utroligt meget OM at skrive og det ødelægger hele flowet. Det er som om forfatteren prøver at dække over at hun ikke skriver særlig godt, ved at skyde skylden på sin fortæller og på den måde lade som om det er med vilje. F.eks.:
    "Godt så. Første kapitel er lidt halvfærdigt. Men jeg har hørt, at det er moderne med halvfærdige kapitler. Jeg, Mariia Ovaskainen, er ikke forfatter. Der er ingen grund til, at jeg eksperimenterer med noget nyt og mærkværdigt. Jeg har forsøgt at småsludre lidt her. Men hold alligevel lige en pause, før I fortsætter med næste kapitel. Det er jo anstrengende for øjnene."
    Og sådan bliver Mariia/Vilja-Tuulia ved med at småsludre gennem hele bogen om skrivetips og flashbacks, kommaer, paranteser og læserens forhold til ordet 'opgaver' og om hvordan vi kan få lov til at stoppe handlingens tid og betragte dem udefra. Der er også forsøgt lidt med grafisk opstilling enkelte steder, med store mellemrum, mellemrum mellem hvert bogstav, lange afsnit uden kommaer, forskudte sætninger og en masse ting i kapitæler.
    Det er selvfølgelig smag og behag, men efter min mening virker det langt mere som et dække over manglende evner end som et aktivt stilvalg og det gør bogen meget meget svær at komme igennem.
    Derudover skal bogen foregå i 1986, men den er skrevet fra et andet tidsperspektiv, hvor der bliver kommenteret på tøj- og hårmoden i 80'erne, så det bidrager også til konstant at hive en ud af fortællingen. Det virker som om tidsperioden kun er valgt for at historien kan køre parallelt med fortællingen og ende ud i et klimaks som aldrig helt bliver forløsende og egentlig tit forvirrer en ret kronologisk.
    Den er fyldt med lommepsykologi og symbolikker, som kun sjældent og i meget ringe grad fungerer. Gentagelsen af lys lys lys, elskerelskerelsker eller Vil. Vil. Vil eller andre gentagelser x3 er også mere irriterende end de er fine.

    Jeg er ked af at skrive sådan en negativ anmeldelse, men jeg havde virkelig svært ved at kæmpe mig gennem bogen og gjorde det kun fordi den skulle anmeldes. Jeg vil meget gerne høre hvis der er nogen herinde der læser den og har et helt andet perspektiv, det kunne være spændende.

    Jeg vil anbefale den til folk i 10-13-års alderen.
    Hej Licentia. Jeg er helt enig i, at det er en meget forvirrende bog, og at alle springene ud af handlingen er irriterende og distraherende, så jeg forstår fuldt ud hvorfor, du har valgt at bedømme den så negativt.
    Personligt kunne jeg ikke kæmpe mig igennem længere end til kapitel 7, da måden bogen var skrevet, og bygget op på, var alt for langt fra handlingen af selve bogen, og det gør at den bliver for svær at læse, hvilket er synd, da det sikkert er en god nok bog, hvis man kan tage sig sammen til at læse den, men med den tekst Vilja-Tuulia vælger at skrive mellem alle afsnit får det, det nærmere til at virke som en dårlig guide til, hvordan man skriver en bog, hvilket det jo tydeligvis ikke er. Dog tror jeg at din anbefaling til alderen er lidt ved siden af, da man skal have bare en smule forståelse af sproget, for at kunne klare sig igennem den bog.
    Der er slet intet galt i, at du siger din mening lige ud, det er jo på en måde dit job, og derudover synes jeg, at din anmeldelse har en god, grundig forklaring på, hvorfor du ikke kunne lide bogen, så der er intet at undskylde for.
    Efterårsferie!

  3. #3
    Boggnasker LicentiaPoetica's avatar
    Reg. dato
    May 2009
    Sted
    Jylland
    Indlæg
    299

    Standard

    [MENTION=5968]Caseria[/MENTION]: Jeg tror faktisk ved nærmere eftertanke, at du har ret i forhold til sproget. Eller - det er meget svært. Men man skal måske nok være tættere på 13 end 10, det tror jeg du har helt ret i. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor jeg synes den er så svær at bedømme. Måske fordi sproget på en eller anden måde lyder naivt, men måske alligevel er lidt svært.

    Jeg er helt enig i din mening med, at det føles lidt som en skriveguide ;) Men derfor synes jeg nok stadig godt at den er værd at læse færdig, når man nu er begyndt. Handlingen (hvis man her ser bort fra udførelsen) er i hvert fald god nok til at blive læst til ende, hvis du på nogen måde har lyst til at tage den op igen.

    Og tak for forståelsen, det er rart at få noget respons på ens (måske for?) markante meninger.

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •