Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 2 af 2

Emne: Interview med Benjamin Zephaniah

  1. #1
    Boggnasker Lise Bidstrup's avatar
    Reg. dato
    Feb 2009
    Sted
    Nordsjælland
    Alder
    41
    Indlæg
    150

    Post Interview med Benjamin Zephaniah


    Interview med Benjamin Zephaniah
    af Lise Bidstrup

    Benjamin Zephaniah er forfatter, sanger og kunstner. Udover hans litterære værker har han bl.a. været vært for Nelson Mandelas "Two Nations Concert" i Royal Albert Hall og modtaget flere priser. Hans anden bog på dansk “Gangsta Rap” er anmeldt her på siden.

    Hvad inspirerede dig til at skrive Gangsta Rap?
    Jeg ville skrive om nogle mennesker, der ikke passer ind i samfundet. Nogle, der ikke kan følge de gængse regler, men mennesker der samtidig er meget kreative. Værdier kommer indefra, og det er ikke altid at et bestemt skole- eller samfundssystem kan hjælpe de kreative med at få de værdier brugt. Nogle af verdens mest kreative mennesker er rebeller netop fordi de ikke passer ind i samfundet. Hvis man følger reglerne, flytter man ingen grænser. Romanen handler om at udnytte de evner, som de børn, der ikke passer ind, har.

    Er Gangsta Rap skrevet ud fra din egen erfaring?
    Jeg er selv blevet smidt ud af skolen og røg ud og ind af fængsel, da jeg var ung. Dengang var der ingen muligheder for én, hvis man var blevet smidt ud af skolen, så jeg blev bare overladt ”på gaden”. Min læres sidste ord til mig, inden jeg stoppede i skolen var ”Du har ingen evner. Du bliver kriminel og ender med at dø på gaden.” Da jeg noget tid senere lagde mig til at sove en aften, (med en pistol under puden for det var almindeligt i det miljø, jeg levede i) gik det op for mig, at hun sandsynligvis fik ret. Hvis jeg ikke ændrede mit liv, ville jeg dø på gaden, hvilket allerede var sket for flere af mine venner. Kort tid efter forlod jeg mine venner og drog til London for at satse på digtningen og musikken.

    Hvilken karakter er vigtigst i Gangsta Rap?
    Marga man er enormt vigtig, fordi han ser det behov, drengene har for en positiv faderfigur, som de kan se op til, og på sin egen måde fylder han det tomrum ud for dem. Derudover er Rays kæreste vigtig, fordi hun skubber Ray i en mere kreativ og kunstnerisk retning, så han begynder at skrive sine egne ting i stedet for at kopiere det, som andre rappere skriver.

    På en måde lever historien i Gangsta Rap op til de fordomme, man har omkring rappere. Er det et valg, du har taget som forfatter, eller er det fordi det virkelig ér sådan?
    Jeg har et kriterium for at skrive, og det er, at jeg skriver det, som jeg selv ville have læst. ”Keep it real” er meget vigtigt for mig. Jeg vil ikke underspille virkeligheden eller overgøre den i romanerne. Børn skal kunne identificere sig med historien, så jeg skriver tingene, som de er. Fakta er at pladeselskaberne og Hip Hop promoverer de ”slemme drenge” (bad boys), for det er det, der sælger. Hvis man siger til et pladeselskab, at man vil lave intelligent og samfundskritisk rap, så ryster de på hovedet, for det sælger ikke. Fakta er også, at der er store problemer i England med bander, som jeg har skrevet om i bogen. Jeg selv oplevede bandeproblemet, dengang det var rasta´er mod skinheads, nu er banderne delt op efter postnumre, men problematikken er den samme.

    Hvad skal de unge få ud af bogen?
    Jeg vil gerne have, at de læser den og siger: ”Ja mand, sådan er det. Det kender jeg det der.” Derudover håber jeg at voksne, der har mistet følelse med unge mennesker, kan læse romanerne og blive klogere på, hvordan det er at være ung, og hvilke problemer mange af de unge står over for.

    Din første bog udkom, da du var 22 år. Hvorfor begyndte du at skrive?
    Min første bog var en digtsamling, og jeg skrev den på opfordring fra en forlægger. Det var en måde at få min digtning ud til mennesker, der ellers ikke hørte den. Det var ikke selve det at få udgivet en bog der var vigtigt. Det var digtningen.
    Min første skønlitterære roman blev også skrevet på opfordring, og jeg havde egentlig ikke lyst til projektet. Men min forlægger overtalte mig til at skrive et par kapitler, og da jeg først var kommet i gang, kunne jeg ikke stoppe.

    Hvad er fordelene ved bøger i forhold til musik?
    Bøger er mere detaljerede, og man kan tillade sig at gå dybere ind i problemstillinger og personer. Musik er kraftfuldt, men hurtigere overstået for tilhørerne.

    ”Talking Turkeys” (snakkende kalkuner) er din første bog for børn. Hvorfor begyndte du at skrive til denne aldersgruppe?
    Jeg har altid ment, at digtning er digtning, ligegyldigt hvor gammel man er, men jeg fandt ud af, at børn godt kan lide at have noget, der er deres eget og stilet til dem. Derfor skrev jeg bogen.

    Du er stærkt påvirket af musik og digtning fra Jamaica. Hvorfor?
    Det område, jeg voksede op i i England, var meget præget af Jamaica og reggae, og jeg har, siden jeg var lille, hørt historier fra Jamaica. Især historierne om Anansi-edderkoppen kan jeg tydeligt huske. Reggae er meget politisk og beskriver det, der omgiver kunstneren/folk, og det kan jeg godt lide. Det er det vigtige.

    Hvad betyder det for dig at blive udgivet i et lille land som Danmark:
    Det er et kompliment, at bogen også har relevans her, og så er det interessant, at I også har nogle af de samme problemer i Danmark, som vi har i England.

    Hvad synes du en god bog er?
    Den skal være troværdig. Ikke nødvendigvis realistisk, men inden for sin egen ramme skal læseren tro på det, der står. Man må ikke kunne mærke, at bogen er blevet redigeret, det skal virke, som om teksten kommer direkte fra forfatteren. Og så kan jeg ikke fordrage bøger, der minder om film.

    Hvilke er dine yndlings forfattere?
    Mervyn Peake, der blandt andet har skrevet en bog, der hedder ”Book Of Nonsense” og så holder jeg meget af Numchumsky.

    Har du noget, du vil sige til dine danske læsere?
    Et problem i verden er, at vi udvikler os hen imod at blive mere og mere ens. Det er en stor skam. Man skal blive ved at være sin egen. I skal blive ved at være danske.
    Senest redigeret af Boris : 02-11-09 kl. 10:47

  2. #2
    Administrator Boris's avatar
    Reg. dato
    Oct 2006
    Sted
    5000 C
    Indlæg
    12.228

    Standard

    Tjek også lige disse videos med BZ:

    [ame="http://www.youtube.com/watch?v=v4AgPSjzXkw"]YouTube - Benjamin Zephaniah Talking Turkeys[/ame]

    [ame="http://www.youtube.com/watch?v=HLe8bEcCPiE"]YouTube - A Poet Called Benjamin Zephaniah Pt1[/ame]

    Og anmeldelsen af Gangsta Rap

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •