Arlo og hans ranger venner skal på sommerlejr og de glæder sig rigtigt meget, men det skal vise sig at der er store kræfter på spil som vil forsøge at skabe splid imellem vennerne og imens de løser opgaver så kommer de tættere på flere mysterier og finder ud af at der er en forræder imellem dem. Da Arlo forsvinder under en kano tur kommer han tilbage i tiden og møder sin onkel Wade som engang var en del af den glemte gule patrulje og nu har Arlo endelig mulighed for at finde ud af hvad der skete med dem. og hvorfor de forsvandt.

John August har skabt et fantastisk, spændende og helt igennem magisk fantasy eventyr om Arlo Finch og hans ranger venner. I denne bog får vi løftet sløret for flere ting omkring de hinsides og hvad deres planer er. Vi får også set på mysteriet om den gule patrulje som forsvandt for mange år siden og det er alt sammen med til at holde et rigtig fint spændings niveau gennem hele historien og man keder sig aldrig i Arlos selskab. Historien er så spændende fra start til slut at siderne nærmest vender sig selv. Alt i alt så er det en velskrevet og meget gennemført historie og hele ideen om ranger korpset tilsat magi og mystik fungere bare rigtig godt.


Jeg er meget stor fan og giver 8 flotte og meget velfortjente stjerner herfra.