Pandora er dygtig. Ikke kun strategisk, logisk og snu, men også til at kæmpe og skaffe føde.
Hun tømmer fælderne for at finde dyr, og bringer dem hjem til sin far.
Hvis hun kan komme forbi Angie.

Angie er Pandoras største konkurrent, og angreber hende gerne og ofte.
Men hun er også Pandoras mentor, hendes træner, og hende, men nøglen til Pandoras overlevelse.

Efter Pandoras mors død, flyttede hun med sin far op i bjergene og væk fra byen Citta Bianca, hvor de andre overlevende ellers bor.

Indtil den lokale krigsherres datter er syg.
Verden er ikke længere diplomatisk eller retfærdig, og den stærkeste tager, hvad den stærkeste vil have.
I dette tilfælde er det Pandoras far, som får til opgave at redde datteren.
Pandora forstår med det samme, hvad der kommer til at ske.
Enten fejler han, og lader livet på grund af det, eller så har en magtfuld mand fået øjnene op for en dygtig læge, som ellers er svær at finde.
Lige meget hvad, ved Pandora, at hendes eneste mulighed for at se sin far igen, er ved selv at redde ham.


Jeg er generelt ret stor fan af post-apokalyptiske verdener. Ideen om et knust samfund der skal genopbygges er interessant. Lige så snart der er mennesker er der jo en ny civilation, og den basale trang til at føre racen videre er der stadig, så selvfølgelig bliver der stadig født børn.
De børn vokser op med at høre om en verden, der for dem virker utrolig fjern, og det er er virkelig spændende koncept.
Jeg elsker især hvordan Pandora, som blev født 13 år efter Toba, er interesseret i den gamle verden. Man hører hendes tanker når hun falder over gamle ting, og skaber på den måde en form for afstand mellem de ting, alle os er så vant til.

Af en eller anden grund faldt jeg ikke pladask for Pandora. Jeg synes faktisk hun var en smule irriterende til at starte med, men det gik over i løbet af de første 100 sider.
Og det stoppede mig heller ikke fra at læse videre, men nok mere fordi man så hurtigt bliver fanget af historien, og får lyst til at høre mere om både personerne og verdenen.
Især da Alexander bliver involveret blev jeg fanget, mest fordi det er sjovt at se hvordan unges liv ville være i en så anderledes verden - og så også lidt fordi de er ret søde sammen.