Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser - Filmmanuskriptet

  1. #1

    Standard Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser - Filmmanuskriptet

    Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser - Filmmanuskriptet

    Forfatter: J. K. Rowling

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: Netop som alle troede, at den magiske verden var sikker, sker det der ikke måtte ske. Grindelwald undslipper ministeriet. Newt går endnu engang ind i kampen for at stoppe ham.

    Udgivelsesår: 2018

    ISBN: 9788702277197

    Forlag: Gyldendal

    Serie: Fantastiske skabninger

    Samlet bedømmelse: 8/10

    Sprog: 8/10

    Handling: 8/10

    Underholdningsværdi: 8/10

    Netop som alle troede, at den magiske verden var sikker, sker det der ikke måtte ske. Grindelwald undslipper ministeriet, da det amerikanske ministerium for magi forsøger at udlevere ham til England. Grindelwald flygter til Paris, hvor han påbegynder sine nye planer i kampen for at give fuldblods magikere al magt.

    Det amerikanske ministerium forsøger at overtale Newt til at blive auror og sætte efter Credence der endnu en gang er en del af Grindelwalds planer. Men Newt vil ikke arbejde for ministeriet eller dræbe Credence. Ministeriet er dog ikke det eneste der forsøger at overtale Newt til at tage til Paris, også Dumbledore har planer for ham. Det bliver dog ikke ministeriet eller Dumbledore der får Newt til at tage af sted, men gamle venner. Pludselig står Jacob og Queenie nemlig i Newts lejlighed. Deres individuelle uenigheder og nyt om at Tina, som Newt endnu er forelsket i, befinder sig i Paris får Newt til at bryde sit udrejse forbud og tage til Paris.

    Bogen er skrevet ligesom et manuskript hvor man får en lille scene beskrevet og får at vide, hvem der er med i den pågældende scene og hvad de siger. Derfor skal man selv forstille sig helt præcist hvordan personerne opfører sig og bevæger sig ud fra hvad de siger.

    ” Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser - Filmmanuskriptet ” er nummer 2 i serien om Newts fantastiske skabninger og hans kamp for at beskytte dem og den magiske verden. Bogen har alt, vi møder flere af personerne som vi lærte at kende i det første manuskript. Herudover genser vi flere at de helt fortryllende skabninger som var med i det første manuskript. Her specielt Niffleren får en helt særlig rolle i den nye bog. Hvor den første bog dog havde meget fokus på skabningerne, har denne mere fokus på kampen for at stoppe Grindelwald og finde Credence. Manuskriptet er dog stadigt fyldt med finurligheder humor, men også meget mere alvor, hvor selv de gode må til at vælge side.

    Bogen var rigtig god og man kan både læse den inden og efter man ser filmen, da det er meget sjovt at få et indblik i hvad skuespillerne er gået ud fra. Den kan bestemt anbefales, hvis man er fan af den magiske verden og J. K. Rowlings ekstra bøger.
    Senest redigeret af Boris : 07-01-19 kl. 08:36

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •