Anmeldelse af forrige bog i serien: Kongelig Snigmorder

Handling:
Forrige bog sluttede med, at Fitz snød døden ved at ligge sin sjæl over i Nighteyes krop. Snigmorderens kald starter med at Fitz lærer, hvad det vil sige at være menneske igen. Hvordan han lærer at opføre sig som et menneske igen. Men han har store ar, både på krop og sjæl, så han vil hellere forblive en ulv, da det er nemmere. Sådan går det dog ikke, da der er ting, han vil kæmpe få, ting der kræver, at han bliver til Fitz igen. De få venner Fitz har tilbage, tror han er død, så han har ikke noget at miste. Han drager ud for at dræbe den mand, der har forårsaget alle hans lidelser. Han drager ud for at dræbe Regal, så den retmæssige konge, kan komme på tronen igen!

Min mening:
Ja, hvor skal jeg starte. Det en helt igennem fantastisk afslutning på en helt igennem fantastisk serie! I starten af bogen er Fitz ved at lære at være menneske igen, hvilket jeg synes, var en virkelig god start. Igennem tiden har jeg lært meget om Fitz, og jeg føler, at jeg kender ham. Han er en person, jeg har føler mig investeret i. Fitz er arret, både på krop og sjæl, og det går ondt på mig at "se" ham sådan. Så da man følger hans tanker om, at han måske hellere vil være ulv, så føles han tanker så levenede, for man forstår ham jo godt. Hvad han har oplevet, burde ikke ske for nogen!

Farseer seriens stærke punkt, har altid været dens karakterudvikling, og det er det stadig. Jeg er målløs over, at jeg kan blive ved med, at lære nye ting om personer, som jeg troede, jeg vidste alt om. Persongalleriet er i en konstant, men langsom udvikling, der gør, at personerne forbliver relevante og interessante, mens man stadig synes, at man kender dem. Ingen af personerne forråder, hvem de originalt var.

Narren og Nighteye får en større betydning for serien, end de havde til at starte med, hvilket jeg er helt vildt med. De er begge to interessante karakterer, og de bliver kun endnu mere interessante af, at de knytter et stærkere bånd med Fitz. Specielt Nighteye spiller en stor rolle, da han begynder at forstå den menneskelige tankegang i takt med, at han kommer tættere på Fitz. Hans kerneværdier er dog stadig en ulv, og det er sådan, det skal være. Nighteye er nemt min yndlingskarakter!

Der bliver også lagt mere fokus på universets mysterier, og mange af de spørgsmål man har, bliver besvaret. Dog ikke alle, men det gør det kun endnu mere spændende!

Og slutningen! Ja slutningen er altid det svære, når man skriver en bog. En god bog ødelægges nemt ved en halvhjertet slutning. Det var heldigvis ikke et problem her. Jeg vil ikke afsløre noget, men jeg synes virkelig, den sluttede godt! Har svært ved at se, hvordan afslutningen skulle være anderledes.

Om jeg har noget negativt at sige? Hmmm, udover at nu er serien slut, så er den kun to små ting.
1:Nogen gange, kan jeg ikke lade være med at tænke at Fitz er lidt for tykpandet.
2:Det var en stor bog på 900 sider, og noget af det kunne måske undværes. Måske.

Jeg kan helt klart anbefale denne bog, denne serie, til alle fantasy fans! Har virkeligt nyt det!

PS. Farseer trilogien er slut, men Robin Hobb har skrevet flere serier fra det samme univers. Dem vil jeg helt vildt gerne læse, men Farseer trilogien er den eneste, der er oversat til dansk. Kan godt være man skulle læse det på originalsproget ;)