Manuel har altid været lidt af en playboy, men siden Janes død har det ender sig. Payne kom til skade under en af hendes træninger med den blinde konge, og den eneste der kan hjælpe hende er nok Manuel. Men det er på en betingelse, at Manuel får lov til at komme ind i broderskabets kompleks. Alle hans minder om broderskabet skal slettes når han er færdig. Stille og roligt udvikler den, indtil videre lammet Payne følelser for Manuel, og samme går for den knuste og playboy-ish kirurger. Men vil den blinde konge, Vishous, Paynes tvilling, og ikke mindst broderskabet tillade deres kærlighed? og vil Payne kunne leve med sin lammelse, eller er der en måde at fikse hende på?

Så endnu engang har J. R. Ward leveret et mesterværk. Jeg har altid elsket den her serie så utroligt højt, og de her to er ikke nogen undtagelse. Hun har igen skrevet en bog med massere af varieret sprog, og et godt persongalleri som man ofte kan relatere til. Jeg græd, tudbrølede og blev så vred at jeg ville smide bogen igennem rummet, hvis det ikke ville have ødelagt den.
Det eneste jeg ikke er så glad for, er de mindre passager eller kapitler som er skrevet om Eliminatorne. Jeg syntes bare at de bliver kedelige og langtrukne, men på den anden side så opvejes der ret kraftigt for det i de andre dele, som omhandler vampyrerne og black dagger broderskabet.

J R. Ward Skriver en meget speciel blanding af fantasy og action med et strejf af romantik og erotik, og hun gør et fantastisk stykke job med det.
Det eneste der kan være forvirrende er når kapitlerne skifter, og det er der egentlig en simpel grund til. Jer som før har læst noget af hende ved det måske.
Når kapitlerne skifter, skifter synsvinklen også ofte og jo længere man kommer ind i serien, jo flere karakterer er der at holde styr på, og det er både godt og dårligt. Det gode ved det er at man ikke bliver træt af historien, da man jo hele tiden får noget nyt at vide i et par forskellige historier. Men nogle af de dårlige ting er bla. hvis man ikke er helt vildt god til at holde styr på, mere end en bog eller en historie så er det meget svært at komme igennem den da der, som sagt er mere end en historie i en bog.
Den anden dårlige ting er at man ret nemt kan blive frustreret, hvis hun vælger at skifte midt i en god del af bogen.

Lidt om karakterende:
Så payne er en meget stærk kvindelig karakter med et godt hjerte, en klog hjerne og en stærk krop. Hun har optrådt før i serien hvor hun er blevet præsenteret for os som Vishouses tvillinge søster, og Den Vise Jomfrues datter. Ligesom Vishous er hun ikke ligefrem glad for hendes mor, og hun har - indtil or nyligt - ligget i en "evig" søvn. Under en af hendes træningssesioner med Den Blinde Konge eller Wrath i slutningen af bog 11 bliver hun voldsom skade,t og bliver faktisk lammet fra hoften og ned. Hun tages med tilbage på broderskabets borg og Jane, som er sygeplejerske for broderskabet får overtalt alle brødrende til at hun kan hente Manuel og at han kan hjælpe. Jane er en karakter som jeg ikke vil gå så meget i dybten med, da hun allerede har fået sin historie sammen med Vishous.
Manuel er en tidligere playboy. Men han er egetnlig ikke så intresseret i pigerne, selvom mange af dem kaster sig over ham. Han lever et rimeligt grådt og trist liv. Da han en aften ser Janes spøgelse som forklare ham, at hendes død var opstillet og iscenesat, og at hun har brug for hans hjælp, følger han med hende tilbage til broderskabets kompleks hvor han møder Payne for første gang.
Payne er som sagt en ret stærk karakter, men jeg tror de fleste som elsker at bevæge sig vil have et lille ønske om at dø i starten hvis de går hen og bliver lammet. Jeg ved i hvert fald at det er sådan jeg ville have det. Jeg tror dog også at mange ville lære at leve med det. Men Payne har levet hele sit liv i de vises land, og derfor kender hun ikke til ting som en kørerstol og handicap sport, og på et tidspunkt i bogen får hun Vishous til at sværge at han vil tilintetgøre hende hvis hun ber ham om det. Hun er en stærk karakter, men selv de stærkeste kan blive svage i visse situationer.
Manuel er en meget god karakter da han ikke er den typiske, irriterende playboy/badboy. Han er faktisk en god fyr, med et rimmeligt stort sex-drive. Hans hjerte begynder lige så stille at samle sig, da han møder Payne og det er så sød en kærlighedshistorie.

Så som jeg har sagt er jeg rimelig vild med karakterende, og de er lige efter min smag.
Det er en virkelig god kærligheds historie, og vores to hoved karaktere og vores hovedhistorie er nok en af mine ynglings i serien. Manuel og Payne er karaktere man kan relatere til, hvilket er virkelig dejligt da det ikke altid er tilfældet med bøger. De er blødsødne men vil ikke indrømme deres følelser for hinanden, og de har problemer og folk omkring dem som prøver at skabe en kile i deres forhold, og det gør bare historien så dejlig og nem at læse.

Det er alt i alt endnu et “Must-read” fra J. R. Ward of en god oversættelse fra Tellerup