I et Rusland hvor magien næsten er forsvundet, og en ulmende uro breder sig både blandt befolkningen og ved grænserne, fødes to magikere.
Vika vokser op på en lille ø hos sin far, som godt nok er adelig, men som hellere vil leve som en ganske almindelig russisk bonde. Hun har aldrig kendt sin mor. Hele sit liv har hendes far fortalt hende, at hun er udset til at blive zarens magiker når hun er gammel nok, og hun har trænet benhårdt for at lære at kontrollere sin magi, uden at blive opdaget af øens befolkning. Magi bliver nemlig anset for forbudt, og betragtes med mistro af den almindelige befolkning. Vika har altid troet at hun var Ruslands eneste magiker, og at hendes plads som zarens magiker var sikker.
Nikolaj er forældreløs, og er, siden han fyldte 7 år, vokset op hos den strenge og kolde grevinde Galina i Ruslands hovedstad. Grevinden har oplært ham i magi, og hele sit liv har han vidst, at der er en anden magiker i Rusland, som han må tage kampen op imod. For Rusland kan kun have en magiker, og i sidste ende er det Zarens Spil, en magisk duel, som bestemmer hvem der vinder - og hvem der dør. Nikolajs bedste ven er kronprinsen, men han har aldrig fortalt ham, at han er magiker.
På en udflugt sammen ser Nikolaj og kronprinsen Vika udføre magi, og de bliver begge fortryllede af hende.
Men så sætter Zaren Spillet i gang, og Vika og Nikolaj mødes i en magisk kappestrid som vil koste en af dem livet. Begge opdager dog snart, at de ikke har lyst til at slå den anden ihjel, og i stedet begynder de at nære følelser for hinanden.
Men kan kærligheden vinde over den ældgamle magi som styrer Zarens Spil?

Jeg har virkelig glædet mig til at læse den her bog, og selvom den ikke levede helt op til forventningerne, så var jeg ret vild med den.
Bogen er skrevet i et flydende og letlæst sprog, og brugen af russiske vendinger og ord er med til at overbevise læseren om, at man befinder sig i zartidens Rusland. Beskrivelserne af de forskellige steder i Rusland er utroligt gode, og man kan næsten mærke mylderet i Sankt Petersborg og dufte røgen i steppebyen.
Personerne er levende og menneskelige, med både styrker og svagheder, og jeg kom til at holde utroligt meget af ikke kun Vika og Nikolaj, men også de mange bipersoner, som er utroligt nuancerede og fulde af følelser. Vika er hele sit liv blevet opdraget til en bestemt rolle, men har samtidig også været temmelig isoleret i forhold til det politiske magtspil i hovedstaden og blandt adelen. Hun har aldrig været i tvivl om at hendes far elskede hende, og har ikke haft behov for at være tæt på andre mennesker. Hun virker derfor en lille smule naiv, og har ikke helt let ved at forholde sig til, at hun pludselig må kæmpe for den rolle hun troede var hendes. Og det gør det ikke nemmere, at hun har begyndende følelser for både kronprinsen og hendes modstander. Nikolaj er derimod opvokset tæt på adelen, og er bedste venner med kronprinsen, selvom han har hemmeligheder for ham. Han har aldrig kendt sin mor, og har aldrig været elsket, hverken af landsbyen han voksede op i, eller af sin mentor. Nikolaj er ambitiøs, men har et godt hjerte, som kan vise sig at være en svaghed i spillet. Hans voksende følelser for Vika forvirrer ham, og han føler sig fanget mellem sine egne følelser for hende, og sin bedste vens. Samtidig ved han, at han, hvis han skal overleve, er nødt til at slå hende ihjel, noget han slet ikke er sikker på at han kan.
Historien er spændende og anderledes, og fuld af magi, kærlighed, venskab, intriger, hemmeligheder og ulmende uro. De mange twists i handlingen gør historien umulig at forudsige, og holder læseren fanget i spænding til det sidste. Der er dog enkle af drejningerne i handlingen som på mig virkede unødvendige, og det trækker lidt ned i bedømmelsen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at jeg skal læse videre i serien, for jeg er vild med universet, og vil så gerne vide hvordan det hele ender.