Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 3 af 3

Emne: Temeraire

  1. #1
    Boggnasker Mirabella's avatar
    Reg. dato
    Apr 2011
    Alder
    20
    Indlæg
    74

    Standard Temeraire

    Temeraire

    Forfatter: Naomi Novik

    Bogen kort fortalt: Mens Napoleonkrigene hærger Europa ændres Will Laurences liv uopretteligt, da han bliver dragekaptajn for dragen Temeraire i den engelske luftstyrke.

    Udgivelsesår: 2016

    Forlag: Alhambra

    Samlet bedømmelse: 9/10

    Sprog: 9/10

    Handling: 7/10

    Underholdningsværdi: 10/10

    I Temeraire følger vi kaptajnen Will Laurence, hvis liv pludselig bliver vendt på hovedet, da han stifter bekendtskab med dragen, Temeraire. Laurence må forlade sit vante liv i flåden for at blive kaptajn i den engelske luftstyrke, som har alvorlig brug for assistance fra både ham og hans drage i kampen mod Frankrig og Napoleon. Det er afgørende at Laurence hurtigt vender sig til sin nye tilværelse, for Napoleon planlæger at bruge den frygtindgydende franske dragestyrke til at besejre England engang for alle.
    ________________________________

    Det var med en lige dele nysgerrighed og skepsis, at jeg begyndte på Temeraire (som jeg stadig ikke ved hvordan man skal udtale – Tamerian, Tæme-reje?). At skrive bøger om drager i krig, kan vel næppe påstås at være noget nyt; her til er eksemplerne vist for overvældende. Men at introducere dragerne til historiske begivenheder og slag, er ikke noget, som jeg personligt nogensinde er stødt på! Det virker absurd og grinagtigt at tage noget så rigtigt som Napoleonskrigene, for så at krydre dem med verdens mest populære eventyrvæsner. Som for at få de unge til at spise deres historiske grøntsager ved at drukne dem i dragedressing.

    Alt det tænkte jeg på side et. Da jeg nåede side tre, var jeg solgt.

    For Naomi Novik kan noget med sproget og sine karaktere, der får hele konceptet med Napoleons dragehær til at glide ned uden større overvejelser. Så snart man opdager, at bogens hovedperson kender til drager og accepterer dem som en vigtig del af enhver kampsituation, så glemmer man fuldstændig sin egen skepsis. Det er virkelighedsflugt i topklasse og holder sin troværdighed næsten hele vejen igennem trods sin mildt sagt syrede grundidé. Det er velskrevet og velovervejet underholdning tilsat en god gang historiske referencer. Tilsat lige dele humor og hjerte i forholdet mellem Laurence og hans drage.

    Det eneste jeg savner, og som egentlig ikke er en alvorlig anke, når man tænker på genren, er en refleksion over den meningsløse krig som menneskene og ikke mindst dragerne udkæmper. Det virker mærkeligt på grænsen af det utroværdige, at dragerne, der beskrives som meget intelligente, virkelig finder sig i at skulle dræbe hinanden uden anden grund end, at menneskerne har noget i klemme. Det er måske som at bede Ringenes Herre om at stå til ansvar for folkemordet på orkerne, men beskrivelsen af krigen som et stort fantastisk eventyr kunne til tider gøre mig en smule træt.

    Når det er sagt, så synes jeg, at Temeraire er en af de bedste fantasy-romaner, som jeg har læst i meget lang tid og jeg vil klart anbefale den til alle, som har en smag for spænding, eventyr og ikke mindst drager!
    Senest redigeret af Mirabella : 14-11-16 kl. 19:17

  2. #2
    Bogfanatiker Mia Cecilie Pedersen's avatar
    Reg. dato
    Nov 2013
    Sted
    Vejle
    Alder
    17
    Indlæg
    775

    Standard

    Har selv læst den, kaldte ham 'tæmme-rære' (eller noget i den stil) ... Den er virkelig skøn! Elsker Temeraires personlighed
    "Det var ikke særligt klogt sagt, Plys" sagde Grislingen
    Peter Plys: "Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud!"
    - A.A. Milne

  3. #3
    Boggnasker Mirabella's avatar
    Reg. dato
    Apr 2011
    Alder
    20
    Indlæg
    74

    Standard

    Ja! Han er dejlig ;)

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •