Hele sit liv har Kane været udenfor. Han har altid været god i skolen, hvilket har ført til mobning og udelukkelse. Nu er han blevet 16 år, og er begyndt i gymnasiet, og han er stadig udenfor. Han har egentlig ikke nogle venner, og hans forældre er stort set aldrig hjemme. Og når de en sjælden gang er det lytter de ikke til ham.
Men så sker der noget der vender op og ned på Kanes liv. Han bliver opsøgt af pigen Aisha, som siger hun kommer fra en anden verden. En verden, som har brug for Kanes hjælp. Aishas verden har indtil for få år siden levet i fred og harmoni, indtil en person vækkede mørkets konge og slap de syv synder løs. Nu truer mørket hendes verden, og kun Kane kan hjælpe hende. En ældgammel profeti siger nemlig, at kun den rene kan besejre de syv synder, og Kane er den rene.
Kane indvilliger i at tage med Aisha til hendes verden og bekæmpe de syv synder. Men det er ikke let, for verden er fuld af farer, og skal Kane vinde må han lære at bruge de kræfter han ikke vidste han havde. Samtidig vokser mørkets magt dag for dag, og finder Kane ikke de syv synder før det er for sent, vil hele verden gå under.

De 7 synder er en klassisk fantasyfortælling fuld af magi, mørke magter, kamp, kærlighed og spænding. Sproget er flydende og letlæst, med levende beskrivelser og et højt tempo. Handlingen er godt skruet sammen, med uventede twists, højt tempo og et plot som er både velkendt og originalt. Jeg har i hvert fald ikke tidligere læst fantasy hvor de syv synder optrådte i den grad, men kampen mellem godt og ondt har jeg derimod læst om flere gange før. Men det er jo også netop et af grundtrækkene i fantasy. Jeg ville gerne have haft en anden slutning, men kunne godt forstå hvorfor forfatteren havde valgt at skrive den som hun gjorde. Alligevel trækker slutningen lidt ned for mig.
Personerne er levende og realistiske, og jeg var vild med hovedpersonen Kane. På trods af at han er "den rene", og i princippet fri af synd, så fungerede han bare for mig. Måske fordi jeg identificerede mig med hans skoleoplevelser, selvom jeg dog aldrig blev overfaldet af mobbere som han blev det. Men at være den intelligente i klassen som er udenfor og ikke var til fester kunne jeg sagtens leve mig ind i. Forholdet mellem Kane og især hans mor er rigtig godt beskrevet, for hvem har ikke følt at ens mor ikke har hørt efter hvad man sagde som teenager? Også bipersonerne var realistiske og menneskelige. Jeg kunne rigtig godt lide den måde forfatteren gjorde synderne menneskelige på, og ikke bare lod dem være onde, og ikke andet. Det gjorde sig især gældende ved Misundelse, som jeg virkelig fik ondt af. Den eneste person jeg havde det svært med var sådan set Aisha. Hun var simpelthen for god, og havde tilsyneladende ingen laster. Det gjorde hende til et lidt anstrengende bekendtskab for mig, og til tider virkede hun på mig noget patroniserende over for Kane, på trods af de spirende følelser mellem de to. Hun voksede lidt i løbet af bogen, og jeg endte med at forstå hende lidt bedre, selvom hun aldrig blev min yndlingsperson.
Er man til klassisk fantasy er bogen bestemt et nærmere bekendtskab værd. Jeg kan i hvert fald godt anbefale den.