”Ambassadørens mission – Oprørernes magi” er tredje del i ”Ambassadørens mission”-serien, som er skrevet af fantasy-forfatteren Trudi Canavan. Hun er mest kendt for ”De Sorte Troldmænd”-serien, som denne serie er en slags efterfølger af. De samme karakterer, som f.eks. Sonea optræder også her.

Jeg blev utrolig fristet til at læse denne serie, da jeg hørte, at Trudi Canavan ville deltage i årets fantasyfestival i Esbjerg. Så tænkte jeg, at jeg blev nødt til at læse nogle af hendes bøger, så jeg rigtig havde styr på det, når festivallen ville finde sted.
... og så gik jeg i gang. Jeg læste de to første bøger i løbet af sommerferien, og modtog glædeligt denne tredje del i serien.

Først og fremmest, så er jeg imponeret over hvordan specielt fantasy-forfattere kan opfinde deres litterære univers – alle de små detaljer, navne, steder, osv. Det er som om man kan sanse alt, hvad der står beskrevet. Som om ens egne fødder fulgte i fodsporene på de karakterer, som optræder i bogen. Det samme gør Trudi Canavan. Det er så spændende at dykke ned i et univers, som er detaljeret og hvor historier flettes ind i hinanden med lethed for læseren.

"Bruset fra den underjordiske flod slog mod Lorkin fra alle sider da han trådte fra tunnelen ud på afsatsen. Tyvara sad på stenbænken og så tankefuldt ned mod møllehjulet. Han var fristet til at kalde på hende med tanketale, men opgav det".


Dog er der et eller andet ved denne serie, som jeg har svært ved at sætte fingeren på, men det er som om at tempoet er en anelse for langsomt. Måske er det fordi jeg læste bøgerne så tæt op ad hinanden, men det er så skønt, når man endelig har tid til at læse en serie uden at bryde den op med månedlige pauser imellem. Dog følte jeg til tider, at det blev decideret kedeligt, hvilket var enormt ærgerligt, for jeg ville rigtig gerne synes om denne serie.

På trods af dette, så er karaktererne spændende præsenteret og vi får et indblik i deres følelser og tanker. Der er fortsat et element af ”det gode mod det onde”, og vi håber så inderligt, at mysteriet om det mørke vil blive løst. Der er heldigvis mere handling i denne tredje del end de to første i serien. Synsvinklen skifter for hvert kapitel og dette er et fint element til at påvirke læseren til at læse mere for blot at se, hvad der sker. Desuden er der utrolig fine temaer i romanen, som blandt andet: homoseksualitet, at flygte fra sin fortid, leve sit eget liv og forvirringen om hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Nogle gange er tingene ikke som de ser ud til.

"Hendes tanker havde drejet sig om mord på det tidspunkt, huskede hun med en følelse af skam. Men hun havde ingen erindring om at have myrdet nogen. Bortset fra i drømme. Men havde det været drømme?"



Vi hører en del om Lorkin, som på nuværende tidspunkt bor hos ”Forræderiets Døtre”. Sonea forsøger at afskaffe opium-afhængigheden i det lille samfund, samtidig med at hun leder efter Skellin (Imardins tyvekonge). Der er altid fare, der lurer i baggrunden. Verdenen er fyldt med uønsket sort magi, som for alvor åbner op for et ægte drama. Forhåbentlig får man mere at vide i fjerde og sidste del af serien.