”Fallen – De spildte årtusinder” er skrevet af den amerikanske forfatter, Lauren Kate. Det er den femte og afsluttende del i serien – and you’re in for a treat!
Jeg så forsiden og tænkte straks, at jeg blev nødt til at anmelde den. Den så spændende ud, mystisk og som om den havde en kæmpe historie at dele med verdenen, og det skal siges, at jeg IKKE blev skuffet. Dog havde mine trætte eksamensøjne ikke liiiige set, at det var den femte bog i serien, men jeg tænkte: ”det går vel nok, men lidt research om de forrige bøger skader nok ikke”.

Jeg blev meget imponeret, da jeg først gik i gang med at læse fortællingen om Cam og Lilith. En typisk kærlighedshistorie, hvor man bliver ved med at heppe på hovedpersonerne, for hvor ønsker man dog, at det går dem godt. Selvom det er en cliche-kærlighedshistorie, så er der så mange elementer i fortællingen, som gør den anderledes. Alt er ikke kun håb, for de elskende (hvis de overhovedet er elskende) har lang vej ud af mørkets omklamrende arme.

”Lilith løftede fingrene fra strengene. Publikum var helt stille. Hun ventede på klapsalverne med håb i blikket. Men det eneste hun fik var latter. ”Din sang er endnu mere røvdårlig end dig!”, brølede en eller anden og kylede en tom sodavandsdåse op på scenen. Den ramte Lilith på knæet og håber i hendes øjne døde”.


Lilith har levet i det ene helvede efter det andet, siden Cam forlod hende for årtusinder siden, og det bøder han nu for. Cam vil forsøge at vinde hende tilbage, men det er lettere sagt end gjort. Lilith bor i en verden, hvor skoledagene også er i weekenden og ingen kan lide hende. Hun er fattig, usikker og trist, og har kun lyst til at flyve langt væk fra, hvor hun befinder sig.

”Mens han skrev de sidste ord blev Cams syn sløret. Han havde tårer i øjnene. Han havde ikke grædt da han blev forvist fra Tronens åsyn, eller da han var faldet gennem tomrummet. Han havde ikke engang grædt da han mistede Lilith for alle de årtusinder siden. Men nu kunne han ikke lade være. Lilith havde lidt så meget. Og det var på grund af ham.”


Det eneste lille lys i livet er musikken, for når hun spiller og synger, så får det hende til at glemme det helvede, som hun befinder sig i. Cam forsøger forsigtigt at få Lilith til at åbne op, men det er mange forhindringer på vejen, og det er ikke let. Luciferer er nemlig som en marionetfører i fortællingen, så vejen er lang. I løbet af romanen bliver Lilith smukkere og får det bedre, samtidig med at Cam svinder hen (en rigtig god detalje fra forfatterens side!)

Min mening om bogen:
Jeg var virkelig vild med at læse denne roman! Den var god, velskrevet, universet er virkelig godt beskrevet, så man kan næsten mærke, hvor skidt Lilith har det. Hun er en smuk karakter, selvom hun ikke selv helt ved det. Man kan nemt identificere sig med hende og man begynder at holde af hende, allerede helt fra starten, fordi det er så svært for hende, og alt synes at være imod hende. Lilith har potentiale og man håber inderligt det bedste for hende. Desuden er det tydeligt, at Cam ved, at han har ”trådt i spinaten” for at sige det på godt dansk, men det råder han bod på nu. Men vil kærligheden mon sejre? Vi hepper med fra sidelinjen og håber at lyset vil overskinne mørket.