Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 13 af 13

Emne: The final empire af Brandon Sanderson

  1. #1

    Standard The final empire af Brandon Sanderson

    The final empire af Brandon Sanderson

    Forfatter: Brandon Sanderson

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: Vin, vores hovedperson, er en mistborn og kan udnytte metallers egenskaber og kræfter. Sammen med Kelsier og deres tyvegruppe har de en mission: At overvinde The Lord Ruler.

    Udgivelsesår: 2006

    Forlag: Tor Books

    Serie: The Mistborn series

    Samlet bedømmelse: 10/10

    Sprog: 10/10

    Handling: 10/10

    Underholdningsværdi: 10/10

    "The Final Empire" af Brandon Sanderson er en fantasy roman i et helt nyt og unikt univers. Man er godt underholdt fra start til slut, karaktererne er interessante og plottet er godt gennemtænkt. Er du vild med og klar til et helt nyt fantasy univers, som du kan følge i gennem hele syv bøger, så er the Mistborn serien den perfekte serie! Den er dog ikke oversat til dansk endnu, så den skal læses på engelsk.

    Handling
    Bogen foregår i universet "the Final Empire", hvor der hver nat falder aske fra himlen, og hvor tågen ligger sig som et tyk, hvirvlende tæppe over hele byen. Landet regeres af The Lord Ruler, som er udødelig og bliver anset som en frygtingydende gud. Samfundet er delt op i to: slaverne og adelen. Hovedpersonen i "The Final Empire" hedder Vin. Vin tilhører ikke adelen, og er vokset op i en tyvegruppe, hvor hun dagligt frygtede for sit liv. Hun bliver dog reddet af Kelsier, som er en allomancer. Magien i bogen bliver kaldt for "allomancy", og består i, at man kan indtage og brænde metaller og b.la. få forstærket sine sanser eller trække/skubbe metalobjekter. Vin er også en mistborn, en allomancer der besidder evnen til at brænde alle metaller. Hun bliver oplært af Kelsier, som tager hende ind i sin egen tyvegruppe. Denne gruppe har en ganske særlig mission: at overvinde the Lord Ruler og overtage the Final Empire.

    Bogen er skrevet i tredjeperson, og man kommer derfor rundt til alle karaktererne i tyvegruppen. Hertil kommer at hver kapitel indledes fra med en tekst skrevet af the Lord Ruler før han blev the Lord Ruler. Bogen er noget for sig, det skulle ikke undre mig, hvis den snart bliver et stort hit her i Danmark.
    Hele universet er fantastisk bygget op, og på trods af at bogen er over 500 sider lang, så bliver der ved med at dukke nye facetter op, som man kun kan håbe på, bliver omtalt i de kommende bøger.

    Plottet lever op til ens forventninger, og når man mindst forventer det, sker der en drejning. Jeg vil vove mig til at sige, at plottet er genialt udformet. Man bliver taget med på en hæsblæsende eventyr i et univers, der kan måle sig med Harry Potter, Ringenes Herre eller Eragon.

    Jeg kan helt klart anbefale bogen til alle, der har mod på en længere engelsk fantasy roman. Det er en af de bedste, hvis ikke den bedste, fantasy jeg nogensinde har læst. Man behøver nødvendigvis ikke være den store fantasy-haj, for at holde af bogen. Jeg fik øjnene op for fantasy igen med denne bog, da jeg ellers troede at der ikke var mere godt at læse inden for den genre. En virkelig fed bog, som klart kan anbefales!

  2. #2
    Administrator Boris's avatar
    Reg. dato
    Oct 2006
    Sted
    5000 C
    Indlæg
    14.063

    Standard

    Flot anmeldelse

  3. #3

    Standard

    Det lyder som en rigtig god serie.

    Hvorfor står der trilogi på billedet, hvis der er hele syv bøger?
    "All we have to decide is what to do with the time, that is given to us." ~ Gandalf i Ringenes Herre

    Find mig på: Goodreads --- Instagram
    Besøg min bogblog So Many Books

  4. #4
    Bogekvilibrist xdx's avatar
    Reg. dato
    Dec 2008
    Indlæg
    1.959

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af ShieldMaiden Se indlæg
    Det lyder som en rigtig god serie.

    Hvorfor står der trilogi på billedet, hvis der er hele syv bøger?
    Mistborn er en trilogi, men forfatteren har skrevet andre bøger i samme univers. De foregår blot i en anden tid med andre personer.
    “I would have lived in peace. But my enemies brought me war.”
    - Darrow, Red Rising

  5. #5
    Bogekvilibrist xdx's avatar
    Reg. dato
    Dec 2008
    Indlæg
    1.959

    Standard

    Jeg kan også anbefale at læse Stormlight Archive, Sandersons nuværende serie. Første bind er Way of Kings. Den er en anmeldelse her: http://www.bookeater.dk/vbforum/fantasy/17972-the-way-of-kings.html?highlight=kings


    Generelt er jeg stor fan af alt, som Sanderson skriver. Mistborn er nok også en fin introduktion til hans forfatterskab. Har du læst hele serien?
    Senest redigeret af xdx : 27-12-15 kl. 17:14
    “I would have lived in peace. But my enemies brought me war.”
    - Darrow, Red Rising

  6. #6

    Standard

    Det er fordi de første tre bøger hænger sammen, mens resten af bøgerne foregår på en anden tid, men i samme univers

  7. #7

    Standard

    Jeg er lige gået i gang med nr. 2, og det lover godt!

  8. #8

  9. #9
    Bogekvilibrist xdx's avatar
    Reg. dato
    Dec 2008
    Indlæg
    1.959

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af EmilieBruun Se indlæg
    Jeg er lige gået i gang med nr. 2, og det lover godt!
    Så må du endelig skrive, hvad du synes om den, når du er færdig
    “I would have lived in peace. But my enemies brought me war.”
    - Darrow, Red Rising

  10. #10

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af xdx Se indlæg
    Så må du endelig skrive, hvad du synes om den, når du er færdig
    Det vil jeg gøre!

  11. #11
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    26
    Indlæg
    1.333

    Standard

    Ih! Det var det jeg sagde [MENTION=1338]xdx[/MENTION] efter du har nævnt Sanderson dukker han op alle steder. Jeg må få læst noget af ham!

    God anmeldelse!
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

  12. #12
    Bogdværg Loke's avatar
    Reg. dato
    Jan 2016
    Alder
    34
    Indlæg
    1

    Standard

    Rigtig fin anmeldelse!

    En af de ting jeg lagde mærke til da jeg selv læste serien, er Brandon Sandersons klare talent for 'world building' - han formår på alle måder at opbygge en verden der virker kompleks, uudforsket og med rigtig meget dybde - samtidig med at præsentationen af verdenen ikke står i vejen for fortællingen, men i stedet komplimenterer historien.

    Både en god, episk og spændende fantasyserie, med en yderst talentfuld forfatter bag. Som andre har sagt, kan 'The Alloy of Law' og de resterende bøger også anbefales, hvor fantasy, western og krimigenrerne smelter sammen i en glimrende cocktail.

  13. #13
    Bogekvilibrist xdx's avatar
    Reg. dato
    Dec 2008
    Indlæg
    1.959

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af JosephineNV Se indlæg
    Ih! Det var det jeg sagde @xdx efter du har nævnt Sanderson dukker han op alle steder. Jeg må få læst noget af ham!

    God anmeldelse!
    Det kan være, at det har hjulpet, hehe :D
    “I would have lived in peace. But my enemies brought me war.”
    - Darrow, Red Rising

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •