Vi befinder os midt i 1800 tallet, Abner Marsh som har været kaptajn for flere dampbåde er ved at gå bakerot og den ene ulykke på den anden syntes at forfølge ham. Men en dag bliver han kontaktet af den stilfulde Joshua York, der ønsker at indgå partnerskab med Abner, og pludselig er Marsh drøm om at eje den hurtigste dampbåd en mulighed.
Med fantasering fra Joshua bygger Abner Marsh det største og mest pragfuld dampskib som hidtil har sejlet på floden. Han døber hende Feberdrøm.
Der går dog ikke lang tid før Abner Marsh finder ud af at Feberdrøm er mere end blot navnet på hans elskede båd. Hans nye partner er nemlig ikke som Marsh. Han er faktisk af en hel anden race og natur.
Joshua York er vampyr, men han er ikke som de andre af sin race, og ligesom Abner Marsh har han en drøm, en drøm som hurtigt kommer til at koste Marsh alt. For Joshua er ikke den eneste af sin race og den både ældre og stærkere Damon Julian er ikke enig i hans drøm, og gør derfor alt for at ødelægge muligheden for at den bliver virkelig.

Feberdrøm er en af George R. R. Martins ældre værker (udkom første gang i 1982). Det må jeg desværre også sige at den bærer præg af. Selve handlingen og plottet er super godt, men det bliver lidt langtrukket og der er meget hvor man er beskuer til stilstand efter min mening.
Alligevel er bogen rigtig god, den rummer store spørgsmål og følelser omkring venskaber, tillid og samvær på tværs af racer. Disse ting er beskrevet rigtig godt og de fylder meget for hovedpersonen, så man får let ved at sætte sig i hans sted.

Vampyrerne i Feberdrøm er hvad jeg vil kalde den rigtige forestilling af en vampyr. Her er ikke glimmer i sollys, men i stedet den rene smerte som solens stråler forudsiger. Vampyrerne her er efter deres egen forestilling den dominerede race, mens menneskene blot er kreatur. Og det er også det der er en af bogens fokuspunkter. Altså at vampyrer lever blandt mennesker, at de lever af blod og at det måske ikke er alle vampyrer der er enige i, at det er den rigtige måde at leve på. Og netop det, at det ikke er sikkert at alle vampyrer ønsker at leve sådan, bare fordi det ser ud til at være deres natur.

Jeg bliver også lige nødt til at nævne titlen, som jeg syntes er ret genial, fordi der er så mange associationer til den i bogen. For det første hedder kaptajn Marsh dampbåd Feberdrøm. Og det med at man kan sige at det at vampyrernes tørst efter blod er en slags feber, og så er det en god betegnelse for alle drømme der stilles op i bogen.

Hvis man kan lide de mere traditionelle vampyrhistorier, og en bog som skal nydes i et adstadigt tempo, og ikke hastes igennem, er Feberdrøm perfekt.