Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 7 af 7

Emne: Maskespil

  1. #1
    Bogmagiker Theresa's avatar
    Reg. dato
    Mar 2010
    Sted
    Her!
    Indlæg
    2.913

    Standard Maskespil

    Maskespil

    Forfatter: Rachel Caine

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: En ny trussel kommer til Morganville - en meget gammel og ond vampyr, der ikke har særlig rare planer med byen. Det kommer til at gå meget udover Claire og hendes venner, og det er ikke sikkert at de slipper godt fra det.

    Udgivelsesår: 2012

    ISBN: 978-87-588-1048-5

    Forlag: Tellerup

    Serie: The Morganville Vampires

    Samlet bedømmelse: 7/10

    Sprog: 6/10

    Handling: 7/10

    Underholdningsværdi: 7/10

    KAN INDEHOLDE SPOILERE
    Claire flyttede for ikke så lang tid siden fra Universitetet i Morganville, da hun begyndte at frygte for sit liv. Da der ikke var særlig mange steder hun som 16-årig ellers kunne bo, og hun får afslag alle de steder hun søger, tigger hun nærmest om at bo i Glashuset med Michael, Shane og Eve, som hun på det tidspunkt slet ikke kender.
    Men det havde nok været meget bedre hvis hun aldrig var flyttet til Glashuset, for fra den dag, rammes Claire og hendes nye bofæller af uheld – konstant. Fra alle sider.

    Claire finder for det første ud af at hele Morganville er styret af vampyrer. I et ret avanceret hierarki, der ikke er helt hundrede procent fair for menneskene. Hun kommer senere til at blive meget involveret i dette hierarki. Hun kommer til at arbejde under byens leder, Amelie, som sætter hende til at blive undervist af den tossede vampyr Myrnin.

    Det giver måske en vis beskyttelse at hun er under Amelies vinger, men man kan aldrig regne med Morganville. Der er også andre folk, der er ligeglade med hierarkiet, som ikke vil hverken Claire eller hendes venner godt. For eksempel Eves bror, Jason, der har myrdet flere piger og har skudt Shane i maven.

    I Maskespil kommer der en udefra, der får de andre problemer til at ligne barnemad ved siden af. Amelies far, vampyren mr. Bishop og hans to ledsagere, har planer med byen. Det er helt sikkert. Og det lover ikke godt. Amelie prøver at formilde ham med et Maskebal, men det er overhovedet ikke sikkert om det overhovedet vil være til nogen nytte. Uanset hvad vil det gå udover hele byen – det vil også sige Claire, Shane, Michael og Eve. Og desværre også Claires forældre, da de er flyttet til byen for at være tættere på Claire.


    Jeg kunne rigtig godt lide de andre bøger - og da også den her, selvom det ikke er min favorit i den serie. Det er en god serie med et detaljeret persongalleri og massere af spænding. Samtidig kommer man også ned på et lidt lavere, hyggeligt niveau, hvor man blandt andet kan følge med i de fire unge menneskers forhold med hinanden. Man tror for eksempel at Michael og Claire ville ende sammen, men man blev overrasket. Det endte så med at Eve og Michael blev kærester og Claire fandt sammen med Shane. Man hører også lidt om de interne konflikter der kan være, som for eksempel jalousi og sorg.

    Jeg læser mest serien på grund af Shane, der er den her rebelske type, der skider på alting. Jeg kan rigtig godt lide ham, men jeg syntes lidt at han skuffede i denne her bog. Han virkede lidt for ordentlig og ikke så badass som han plejede. Men jeg kan rigtig godt lide forholdet mellem Shane og Claire, da det ikke er sukkersødt som Twilight, men alligevel at der er nogle søde scener en gang imellem. Og noget at se frem til mellem dem.

    Jeg er dog ret spændt på hvordan man kan få 12 bøger ud af den her serie, men jeg glæder mig til at læse mere. For det er en rigtig god, fængende vampyr-serie.

    Andre bøger i serien:
    1. Glass Houses - Oversat (Glashuse).
    2. The Dead Girls' Dance - Oversat (Den Døde Piges Bal).
    3. Midnight Alley - Oversat (Midnatsgyden).
    5. Lord Of Misrule - Ikke oversat.
    6. Carpe Corpus - Ikke oversat.
    7. Fade Out - Ikke oversat
    8. Kiss Of Death - Ikke oversat.
    9. Ghost Town - Ikke oversat.
    10. Bite Club - Ikke oversat.
    11. Last Breath - Ikke oversat.

    Leveret af Riidr e-bøger | Mere om 'The Morganville Vampires #4 - Maskespil' som e-bog

    Senest redigeret af Boris : 20-07-13 kl. 11:34
    "Hvor i himlens navn er min bog?"
    "Den er der!"
    "Nårh jo... jeg kunne ikke se biblioteket for bare bøger."

  2. #2
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    26
    Indlæg
    1.333

    Standard

    Åh hvor jeg elsker denne serie.
    Mr Bishop, hvilken ægte psykopat.
    Ja og så kan jeg godt lide Claire der bare er et menneske. Altså med fejl og mangler og styrker og lidenskaber og venner og behov og helt ordinære problemer som hvem der tager opvasken.
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

  3. #3
    Bogmagiker Theresa's avatar
    Reg. dato
    Mar 2010
    Sted
    Her!
    Indlæg
    2.913

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af JosephineNV Se indlæg
    Åh hvor jeg elsker denne serie.
    Mr Bishop, hvilken ægte psykopat.
    Ja og så kan jeg godt lide Claire der bare er et menneske. Altså med fejl og mangler og styrker og lidenskaber og venner og behov og helt ordinære problemer som hvem der tager opvasken.
    Ja, den er skam også rigtig god og der er nogle ret nice ting over den. Hvor meget har du læst af den?
    "Hvor i himlens navn er min bog?"
    "Den er der!"
    "Nårh jo... jeg kunne ikke se biblioteket for bare bøger."

  4. #4
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    26
    Indlæg
    1.333

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Theresa Se indlæg
    Ja, den er skam også rigtig god og der er nogle ret nice ting over den. Hvor meget har du læst af den?
    Til og med Ghost Town så tror jeg at det var der mit forbud trådte i kraft :P
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

  5. #5
    Bogmagiker Theresa's avatar
    Reg. dato
    Mar 2010
    Sted
    Her!
    Indlæg
    2.913

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af JosephineNV Se indlæg

    Til og med Ghost Town så tror jeg at det var der mit forbud trådte i kraft :P
    Skal du så ikke snart læse videre?
    "Hvor i himlens navn er min bog?"
    "Den er der!"
    "Nårh jo... jeg kunne ikke se biblioteket for bare bøger."

  6. #6
    Bogdværg Anika's avatar
    Reg. dato
    Jan 2013
    Sted
    I danmark :O
    Alder
    21
    Indlæg
    1

    Standard

    Er der nogle som ved hvornår #5 i serien kommer ud. For er lige blevet færdig med at læse #4 så gad godt vide hvornår #5 kom ud men kan ikke finde det nogle steder

  7. #7
    Administrator Boris's avatar
    Reg. dato
    Oct 2006
    Sted
    5000 C
    Indlæg
    14.587

    Standard

    Den er foreløbig ikke på den offentlige udgivelsesplan hos Tellerup, som er den danske udgiver - men det kan jo være den pludselig dukker op

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •