Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: Jalousi - Lili St. Crow

  1. #1
    Boggnasker fritzeline's avatar
    Reg. dato
    Feb 2010
    Sted
    Odense
    Indlæg
    146

    Standard Jalousi - Lili St. Crow

    Jalousi - Lili St. Crow

    Forfatter: Lili St. Crow

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: 3 bog i Serien "Sorte Engle", hvor det så småt begynder at gå op for Dru hvad det betyder at være Svetocha i en korrupt og forræderisk verden.

    Udgivelsesår: 2012

    ISBN: 9788771085761

    Forlag: People’sPress jr.

    Serie: Sorte Engle

    Samlet bedømmelse: 8/10

    Sprog: 8/10

    Handling: 9/10

    Underholdningsværdi: 9/10

    Dru er efter sin voldsomme flugt fra opdragelsesanstalten, som var meget tæt på at koste hende livet, ankommet til Schola Prima, hvor de har garanteret hendes, Graves og Ashs, Den Nedbrudte, sikkerhed. Dru er langt fra overbevist om at hun er sikker nogen som helst steder, hvilket hendes sanser fortæller hende gang på gang. Graves viger heller ikke fra hendes side, og sover konsekvent på gulvet i hendes værelse foran døren. Det er ikke første gang, at de er blevet lovet, at Nosferatu ikke kunne finde Dru, men alligevel gjorde det. Christophe er sporløst forsvundet og har sat sit tydelige mærke på Dru, både fysisk og psykisk. På trods af de mange voldsomme oplevelser og angsten for at blive fundet af Nosferatu, så får Dru lige så langsomt en hverdag på skolen og roen giver også plads til at Graves og hendes venskab kan udvikle sig i en mere romantisk retning. Det er dog ikke uden problemer, da Dru´s angst for at miste ham og Graves mystiske fortid komplicere tingene. I sine timer på skolen lærer Dru langsomt mere og mere om hvad en Svetocha egentligt er, hvad de kan og hvorfor Nosferatu, især vampyrkongen Sergej, er fuldstændigt besatte af, at få fat i dem. Dru er ikke i tvivl om at Anna, Den Røde Dronning og eneste anden Svetocha, er ude efter hende, men hvorfor kan hun heller ikke regne ud. Hvor dybt stikker Anna´s had og hvad vil det i sidste ende komme til at betyde?


    Lili St. Crows serie "Sorte Engle", om halv-menneske/halv-vampyr teenagepigen Dru, er voldsomt populær i USA og med god grund. Der er startet en reel epidemi af varulve/vampyr romance romaner til teenagere efter "Twillight"-serien slog hårdt og højlydt igennem. Noget af det er godt og andet ikke særligt godt. Lili St. Crow er noget af det væsentligt bedre og det er der et par meget enkle grunde til. For det første kan hun rent faktisk skrive. Hun er endda temmeligt rutineret og har allerede inden serien "Sorte Engle" udgivet en del værker og andre serier. Det skinner tydeligt igennem hele serien. Lili St. Crow har en ro og afslappethed, en selvsikkerhed, som normalt først kommer hos en forfatter efter de første tre bøger er blevet udgivet. Hun har fundet sin stil og holder fast i den. Det vil sige, at hun blander mange forskellige elementer ind i handlingen og blandt andet kan hoppe elegant mellem drømme sekvenser, flashbacks og virkelighed. Hendes noferatus´ er som taget ud af en John Carpenter film. De er virkeligt nasty og med et dejligt forfriskende horror element, som får læseren helt ud på kanten af stolen.

    Lili St. Crow har tydeligvis styr på sine litterære genre og film, selv indenfor B-filmene, og kan lide at blande dem, hvilket kun er til gavn for læseren.

    Det andet er, at hun ikke forfalder til alt for mange "Twillight" klicheer. Godt nok er der et kærlighedstrekantsdrama, men hovedkarakteren Dru er ikke en hjælpeløs, passiv, lidende heltinde ligesom Bella. Det er vidunderligt befriende, at have en kvindelig hovedkarakter, heltinde, med lidt mere holdning og attitude. De to mænd der sværmer om Dru er heller ikke helt så vattede og forvirrede, som Edward og Jacob. Det er rent faktisk lidt mere troværdigt og balanceret, f.eks. i forhold til et væsen der skulle være næsten 100 år gammel.

    Læs den endelig folkens - Serien "Sorte Engle" er en klar vinder til sommerferie læsning. Der kommer to til i serien, så der er noget at se frem til og samle på :-D


    Her er lidt ekstra guf

    Lili St. Crows Facebook
    Det kan godt være, at hun ikke godkender jer, men i kan læse med på hendes væg og hun er både sød og sjov.

    Serien "Sorte Engle", hjemmeside
    Der kan i finde små film, interview med forfattere mv. Det er rigtigt fedt, at hun har et link til Fan Fiction, som også er værd at kigge på.

    Vedhæftede thumbnails Vedhæftede thumbnails Jalousi - Lili St. Crow-images.jpg  
    Senest redigeret af Boris : 03-06-12 kl. 10:37
    Finurlige Hilsner
    Gertrud Christensen aka Fritzeline


+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •