Pin It
+ Besvar emne
Side 1 af 2 1 2 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 19

Emne: Serpina af Helle Ryding

  1. #1
    Bogmagiker kathrine's avatar
    Reg. dato
    Jul 2007
    Sted
    Rynkeby
    Alder
    27
    Indlæg
    2.762

    Standard Serpina af Helle Ryding

    Serpina af Helle Ryding

    Forfatter: Helle Ryding

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: Klintekongens datter Serpina drages af den fremmede der er kommet til klinten, men er han ven eller fjende? Følg med Serpina i hendes jagt på sandheden.

    Udgivelsesår: 2011

    ISBN: 978-87-17-04190-5

    Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

    Serie: Klintespind 1

    Samlet bedømmelse: 10/10

    Sprog: 10/10

    Handling: 10/10

    Underholdningsværdi: 10/10

    Med bogen Serpina har Helle Ryding startet en helt ny og fantastisk dansk fantasyfortælling, som starter rigtigt flot.

    I klinten på Sorias kyst hersker Klintekongen Mithram over hav og himmel, og kaster alle fjendtlige skibe ind i voldsomme storme og kæmpe bølger. Han styrer sit rige med magi fra Undinden og en hær af døde krigere. Hans døtre er smukke og skønne og vi møder Serpina netop som hun skal indvies til Undinden og blive præstinde. Præstinderne rider ud i natten og hjælper de nødlidende børn og kvinder i Soria. Men befolkningen skal passe på, for den der sætter sig op imod Mithram skriver sin egen dødsdom og særligt mænd skal passe på ikke at kigge på han døtre. Mitram vil nemlig ikke have dem i nærheden af mænd, på grund af en gammel fjende som han stadig frygter.

    Serpina indvies til Undinden umiddelbart inden der begynder at ske mærkelige ting på klinten. En fremmed har sneget sig tæt på uden at Mithram har opdaget ham. Er han ven eller fjende? Serpina drages af den fremmede og ønsker brændende at finde ud af hvem han er og hvorfor han er der. Det ender med at blive et meget farligt spil som alle ni døtre snart er indblandet i og det viser sig at få konsekvenser som ingen af dem havde forudset.


    Der er en ting der gør Helle Rydings bøger helt unikke. Hun skaber fantastiske fantasyverdener og eventyr bygget på danske og nordiske sagn, myter og gamle historier. Historien her om Klintekongen tager udgangspunkt i et gammelt sagn fra Møns klint om en klintekonge der herskede over klinten. Nogle mener at klintekongen er den samme som elverkongen fra Elvehøj og andre mener at han er identisk med selveste Odin. Jeg synes at det er fedt at der kan skabes så god og spændende fantasy ud fra vores egen historie og vores egne mytologiske skabninger.

    Ryding skriver godt og fører os med sikker hånd gennem historien. Serpina er en pige der gerne vil bevare hendes fars velvilje, men alligevel er hun selvstændig og går sine egne veje. Hun gør hvad hun føler er rigtigt og når hun så kommer i tvivl mærker vi som læsere tvivlen helt inde i os selv. Jeg har været lige så forvirret og tvivlende på hvad der var det rigtige at gøre som Serpina, og det var først på de sidste sider at mange af brikkerne faldt på plads. Dog mangler en del af puslespillet stadig og jeg glæder mig meget til at læse næste bog, Ulvepigen, hvor de sidste brikker forhåbentligt falder på plads.

    Serpina er en bog der rammer utroligt mange følelser. Man føler kærligheden mellem klintemøerne og følger også deres forskellige kampe og hemmeligheder. Man føler Mitrams helt utrolige vrede, når han kalder uvejret ind over kysten. Og man føler den store palette af følelser som Serpina må gå igennem for at finde frem til sandheden.

    Ud over at være en fantastisk historie, er forsiden utroligt smuk og sætter en god scene for handlingen. Forsiden prydes bl.a. af et stort edderkoppespind, og netop edderkopperne eller spinderne som de kaldes her, har en stor betydning for Mithrams døtre, der alle har hver deres spinder som hjælper og bedste ven.

    Nyd en god dansk fantasyserie og bliv fortryllet af de smukke klintedøtre.

    Anden bog, Ulvepige, udkommer i 2012 og jeg glæder mig personligt meget til at læse fortsættelsen på dette spændende eventyr.

    Serpina af Helle Ryding - køb bogen hos SAXO.com
    Senest redigeret af Boris : 20-07-13 kl. 12:06
    Hvad er det, som har mange skove, men ingen træer, mange byer, men ingen huse og mange veje, men ingen biler?

    Tag et kig på min blog: Bøger på tværs

  2. #2
    Überoverboggnasker Emsen's avatar
    Reg. dato
    Apr 2011
    Sted
    HUSET
    Indlæg
    587

    Standard

    Den lyder rigtig god og forresten var det en super god bog anmeldelse, jeg tror helt klart at jeg skal få læst den på et eller andet tidspunkt

    Tak for anmeldelsen!

  3. #3
    Bogfantast Philipjonggonggong's avatar
    Reg. dato
    Jun 2009
    Sted
    I Fredericia.
    Alder
    30
    Indlæg
    1.589

    Standard

    Tak for en fantastisk anmeldelse. Jeg stod personligt af da jeg så videoen hvor hun fortæller om den. Alle de øhmer og æher det gider jeg ikke. Men jeg er helt klart tilbage og på igen for at læse den, takket være dig.
    En stige lang har jeg købt mig
    jeg nu får besøgt dig
    det gerne jeg har villet tit!

  4. #4
    Bogmagiker kathrine's avatar
    Reg. dato
    Jul 2007
    Sted
    Rynkeby
    Alder
    27
    Indlæg
    2.762

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Philipjonggonggong Se indlæg
    Tak for en fantastisk anmeldelse. Jeg stod personligt af da jeg så videoen hvor hun fortæller om den. Alle de øhmer og æher det gider jeg ikke. Men jeg er helt klart tilbage og på igen for at læse den, takket være dig.
    Det lyder godt, for den er altså helt klart værd at læse. Helle Rydings forcer er nok ikke så meget at fortælle, men mere at skrive gode eventyr med udgangspunkt i nordiske sagn og fortællinger.
    Hvad er det, som har mange skove, men ingen træer, mange byer, men ingen huse og mange veje, men ingen biler?

    Tag et kig på min blog: Bøger på tværs

  5. #5
    Bogfantast Philipjonggonggong's avatar
    Reg. dato
    Jun 2009
    Sted
    I Fredericia.
    Alder
    30
    Indlæg
    1.589

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af kathrine Se indlæg
    Det lyder godt, for den er altså helt klart værd at læse. Helle Rydings forcer er nok ikke så meget at fortælle, men mere at skrive gode eventyr med udgangspunkt i nordiske sagn og fortællinger.
    Ja, hun er dygtig. Var også helt solgt da jeg læste Morganas kilder
    En stige lang har jeg købt mig
    jeg nu får besøgt dig
    det gerne jeg har villet tit!

  6. #6
    Überoverboggnasker Køllund's avatar
    Reg. dato
    Sep 2011
    Sted
    Der hvor vejen ender
    Alder
    21
    Indlæg
    514

    Talking

    Lyder god! og rigtig god anmeldelse^^
    Det kan du selv være, ihihihi

  7. #7
    Überoverboggnasker Geek's avatar
    Reg. dato
    Aug 2011
    Sted
    Close to a magical lake
    Alder
    21
    Indlæg
    501

    Smile

    Det lyder som en bog lige for mig! Virkelig god anmeldelse, man bliver helt grebet af lysten til at læse *Adding to "To read"-list*
    Every vegan must feel just a tad misanthropic.

  8. #8

    Standard

    lyder som en vildt spændende bog! den skal helt sikker reserveres på biblioteket hvis de har den :-D

  9. #9
    Überoverboggnasker Emsen's avatar
    Reg. dato
    Apr 2011
    Sted
    HUSET
    Indlæg
    587

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Philipjonggonggong Se indlæg
    Ja, hun er dygtig. Var også helt solgt da jeg læste Morganas kilder
    GUD! Er det hende der har skrevet dem?
    -Nu står det da helt klart for mig, at jeg har gået glip af noget i lang tid... Skal helt klart have den lånt eller købt (helst købt)...

  10. #10
    Bogfantast Philipjonggonggong's avatar
    Reg. dato
    Jun 2009
    Sted
    I Fredericia.
    Alder
    30
    Indlæg
    1.589

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Emsen Se indlæg
    GUD! Er det hende der har skrevet dem? -Nu står det da helt klart for mig, at jeg har gået glip af noget i lang tid... Skal helt klart have den lånt eller købt (helst købt)...
    Ja jeg vil også gerne have den. Men lige pt går mine penge til noget andet.
    En stige lang har jeg købt mig
    jeg nu får besøgt dig
    det gerne jeg har villet tit!

  11. #11
    Boggnasker Martin's avatar
    Reg. dato
    May 2009
    Sted
    Gladsaxe
    Indlæg
    232

    Standard

    Det er en af de bøger hvor det virker rigtigt svært at vente på næste bind, når man vender den sidste side.

    Helle er super god til at skrive "lokal" fantasy, hvor alt ligesom inderholder en særlig "nordisk" stemning. Jeg fandt det i hvert fald rigtigt fedt og anderledes på en god måde!

  12. #12
    Überoverboggnasker Emsen's avatar
    Reg. dato
    Apr 2011
    Sted
    HUSET
    Indlæg
    587

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Philipjonggonggong Se indlæg
    Ja jeg vil også gerne have den. Men lige pt går mine penge til noget andet.
    Tror desværre også at min far regner med at min opsparring skal gå til andet end bøger... Så der går nok lidt tid inden jeg kan få købt den her o.O

  13. #13
    Bogfantast Philipjonggonggong's avatar
    Reg. dato
    Jun 2009
    Sted
    I Fredericia.
    Alder
    30
    Indlæg
    1.589

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Emsen Se indlæg
    Tror desværre også at min far regner med at min opsparring skal gå til andet end bøger... Så der går nok lidt tid inden jeg kan få købt den her o.O
    øv øv for os. Så må vi købe den på tilbud.
    En stige lang har jeg købt mig
    jeg nu får besøgt dig
    det gerne jeg har villet tit!

  14. #14
    Überoverboggnasker Emsen's avatar
    Reg. dato
    Apr 2011
    Sted
    HUSET
    Indlæg
    587

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Philipjonggonggong Se indlæg
    øv øv for os. Så må vi købe den på tilbud.
    Ja og det er jo ikke engang sikkert den kommer på tilbud! Nej, det kan jeg ikke tænke på.... (for så ønsker jeg mig den til min fødselsdag) xD Haha... Det burde du også gøre!

  15. #15
    Bogfantast Philipjonggonggong's avatar
    Reg. dato
    Jun 2009
    Sted
    I Fredericia.
    Alder
    30
    Indlæg
    1.589

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Emsen Se indlæg
    Ja og det er jo ikke engang sikkert den kommer på tilbud! Nej, det kan jeg ikke tænke på.... (for så ønsker jeg mig den til min fødselsdag) xD Haha... Det burde du også gøre!
    Ja. Mon ikke den kommer på tilbud.
    En stige lang har jeg købt mig
    jeg nu får besøgt dig
    det gerne jeg har villet tit!

+ Besvar emne
Side 1 af 2 1 2 SidsteSidste

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •