Freddie er enkemand og lever en meget stille og rolig tilværelse som pensionist omgivet af sine naboer på en lille villavej nord for København, men en dag dukker hans datter Signe op, som han ikke har set i mere end 30 år og med sig har hun sin datter Vega. Det viser sig at Signe er på flugt fra sin ekskæreste Christian som forfølger og terrorisere dem. Freddie lader dem flytte ind hos sig og begynder straks at knytte tætte bånd til Vega og langsomt får han og Signe kigget på fortiden og det problematiske forhold til hendes ekskæreste selvom det ikke er en særlig nem opgave.

Freddie bander sjældent er en helt vildt skøn og finurlig fortælling tilsat et persongalleri der er virkelig er blevet kræset meget for. Naboerne er hver især nogle meget brogede skæbner på godt og ondt og deres tilgang til livet vidt forskellige men de er et rigtig godt supplement til historien og gør at det hele bare lige bliver ekstra godt. Forfatteren har indrettet historien sådan så vi kommer omkring en del samfunds problemstillinger og filosofiske spørgsmål via de dialoger der er imellem personerne i bogen, især imellem Freddie og hans naboer, og man bliver som læser klogere på nogle emner undervejs, det er dog flettet fint og let ind imellem handlingen så det hverken bliver tungt eller et irritations moment.

Alt i alt er det en rigtig vellykket bog og jeg nød virkelig at læse den. Den rummer rigtig mange lag i både selve handlingen men især også med det spændende persongalleri og selvom det er en relativ kort er det sådan en fortælling man som læser, med et smil på læben, vil huske i rigtig lang tid.

Det bliver 8 meget velfortjente stjerner herfra