Om bogen:

Hans og Grete, Den syngende knogle, Historien om drengen der drog ud for at lære at være bange, Rapunsel, Dødens gudsøn, Røverbrudgommen, Fitchers fugl, Højboernes gave, Pigen uden hænder og Lille Rødhætte. Det er de ti eventyr, Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har fortolket i deres udgave af Grimms eventyr. ”Oplagt familieunderholdning fra cirka 10 år,” siger bagsiden, og eventyrene er da også velskrevne og let forståelige, også for en ti-årig, men jeg vil nok ikke kalde det godnatlæsning for de mindste - for der er da nogle eventyr, der er knapt så hyggelige som Grimm gjorde dem, selvom brødrene faktisk også gjorde nogle af eventyrene ganske uhyggelige selv.

Bogen i sig selv er stor og i en lækker kvalitet, der virkelig indbyder til at læse med - samtidig kan man næsten blive skræmt over, hvor meget skrift, der kunne have været plads til på de godt 200 siders roman. Men - meget atypisk - så er der brugt skriftstørrelse kæmpestor, skrevet med dejlige, bløde bogstaver og med stor margen. Det er nemt at læse, og man kommer hurtigt igennem det, og netop derfor egner det sig måske netop godt til højtlæsning.

Desuden er bogen rigt illustreret, og det passer rigtig godt til handlingerne i de forskellige eventyr. Illustrationerne er sort/hvide og tilpas uhyggelige, og de understøtter faktisk handlingen rigtig godt. Hver gang et nyt eventyr begynder er der brugt en side til at skrive overskrift og en illustration, så det er næsten som at åbne en ny bog hver gang.

De to forfattere har skiftedes til at gendigte et eventyr, så man kan da også sagtens mærke, at der er forskellige fortællestile, men netop det at der er variation er faktisk med til at styrke bogens indhold endnu mere. Det er tydeligt, at der trods alt er blevet arbejdet tæt sammen om, hvordan eventyrene skal udformes, og det fungerer rigtigt godt.

Eventyrerne er trods deres gendigtning stadig nogenlunde tro mod originalerne, og man tænker aldrig, at der er digtet i en næsten blasfemisk grad - der er trods genfortælling af de gamle folkeeventyr stadig en vis grad af ære og respekt i historierne, og det er rigtig dejligt at læse.