Elsker alle de smileys!
Forfatter: Stephen Hawking
Bogen kort fortalt: Stephen Hawking svarer i "Korte svar på de store spørgsmål" på nogle af menneskets største spørgsmål om universets opståen, liv i rummet og vores fremtid med kunstig intelligens og klimakriser.
Udgivelsesår: 2018
ISBN: 9788772042831
Forlag: Klim
Serie: Ikke en del af en serie
Samlet bedømmelse:
Sprog:
Handling:
Underholdningsværdi:
Mennesket har altid stillet store spørgsmål som fx. Er der en gud? Hvordan startede det hele?Kan vi forudse fremtiden? Hvad er inden i et sort hul? Er der andet liv i universet?Vil artificial intelligence overliste mennesket? Hvordan former vi fremtiden? Vil vi kunne overleve på jorden? Burde vi koloniserer andre planeter?Og sidst men ikke mindst: Er tidsrejser mulige?
![]()
![]()
![]()
![]()
Mennesket har så mange spørgsmål, men alt for få svar. Religioner kan svare på disse spørgsmål, men hvis man nu ikke tror på de svar, hvad skal man så tro på? Det er så her, at videnskabsmænd, som Stephen Hawking, byder ind med deres teorier, og deres viden om forrige forskers teorier. Denne her bog svare kort på alle disse spørgsmål. Den giver os et sløret billede af hvad, vi har med at gøre, men selvom, at billedet er lidt sløret kan det give nogle mennesker en klarhed og et bedre syn på tingene omkring sig.
Jeg fandt det meste i bogen yderst interessant og lærerig. Selvom at jeg på nogle punkter har et anderledes perspektiv, respekterer jeg hans teorier og hans idéer.
Jeg havde hørt om Stephen Hawking (en meget klog mand i følge en del mennesker), men jeg havde aldrig læst om hans teorier. Jeg har altid troet, at det vil blive for indviklet for mig, som ikke har studeret andet fysik end det folkeskolen har tilbudt mig, men det viser sig, at jeg kan forstå mere, end hvad jeg havde troet.
Det er fordi, at Stephen Hawking ikke kun var en god forsker, men han var også en god lærer. Sproget er meget godt. Stephen Hawking formår, at forklarer os, læserer (også dem der ikke normalt er interesseret i fysik osv.), en del teknisk om fx. sorte huller uden, at det forvirrer en. Det gør han ved hjælp af eksempler og metaforer der gør det nemmere, at forstå tingene han fortæller om. Ovenikøbet har han også en god sans for humor, som også gør tingene interessante at læse om.
Alt i alt vil jeg gerne anbefale bogen til enhver person, fordi jeg synes det er en god bog, og jeg tror ikke at man kan læse denne her bog uden at lære noget nyt og/eller få et andet syn på verden. Bogen giver også os, læsere, et bedre indblik i Stephen Hawkings personlighed, da han ligesom forklarer tingene meget personligt, som om at han har taget os med ind i hans hoved, og få et indblik i hans tankeprocesser, meninger og forståelse af verden. Jeg syntes at denne bog var et godt sidste ord og farvel til en mand hvis teorier vil nå langt i fremtiden og måske endda blive en videnskabelig lov i stedet for en teori…
Anmeldelse skrevet af Aya
Senest redigeret af Boris : 12-02-19 kl. 08:41
Elsker alle de smileys!
Um, I would never wanna belong to any club that would have someone like me for a member. - Annie Hall
Bogmærker