Ellen er stukket af fra London, hvor hendes kontrollerende mor forsøger at få hende gift med en passende aristokratisk mand.Hun flygter til Irland til sin ukendte tante Peg der bor i byen Ballymaldoon, under påskud af at skulle have ro til at skrive en roman. Her finder hun ud af hun har en stor familie, hun ikke kendte til.
Ellen drages med det samme af en ruin af et fyrtårn og et gammelt slot hvor en frygtelig tragedie har fundet sted som kostede en ung kvinde livet. Sladderen i landsbyen går på at hendes mand stod bag.

Men skæbnen vil at Ellen møder den gådefulde og mystiske Conor, manden der skulle have slået sin kone ihjel og hun tiltrækkes straks af ham og han af hende og de indleder en kærligheds affære, selvom alle i landsbyen og Ellens familie fraråder hende det.
Men det skal vise sig at man ikke kan flygte fra sine problemer og Ellens familie rummer dybe hemmeligheder og sorg, de må snart alle konfrontere det de gemmer på og så spiller et vredt spøgelse fra fortiden en vigtig rolle.

Santa Montefiore har skrevet en skøn og smuk historie om familie hemmeligheder, kærlighed, om at finde sig selv når man har mistet alt og at finde tilbage til sine rødder og stå ved hvem man er.
Jeg vil især rose forfatterens evne til at danne et person galleri der vækker en masse følelser som læser.karakterene er beskrevet med sådan en varme og menneskelig indsigt at man frydes over hvordan de tager form igennem historien. De rummer hver især en fortælling i fortællingen og det er så godt udført og gør bogen ekstra spændende og tilfører den sjæl.
Det er en så gennemført og velkomponeret fortælling.

Dertil kommer nogle skønne og levende beskrivelser af omgivelserne og det er skrevet med en lethed så de ikke virker hverken tunge eller forstyrrende. Men de er med til at forme ens indre billede mens man læser og man føler næsten man selv er der.

Jeg nød historien fra side et og læste den med stor glæde. Det er noget af det bedste jeg længe har læst længe og da jeg vendte sidste side sad jeg tilbage og nød den vidunderlige historie bogen har bragt mig.

10 meget flotte og velfortjente stjerner herfra og med håb og flere bøger må blive oversat til dansk.