En lille pige fra Brasiliens slum rejser til Danmark med sin mor og sine to søskende. Hun kender intet til Danmark, eller den mand som vil komme til at hjemsøge hendes sind resten af livet. Dén mand, er hendes mors nye mand. Om dagen, mens mor arbejder, er børnene alene hjemme med ham. Han arbejder som taxachauffør om natten, og har derfor hele dagen til at ødelægge børnenes barndom fuldstændigt;
”Jeg hviler hovedet på knæene og trykker hårdt hænderne mod ørerne. Jeg vil ikke høre på det. Men jeg kan ikke lukke det ude. Begynder at græde lydløst. Min brors gråd er hjerteskærende. Hvor er Mama? Lyden af Gorillaen, der slår min bror, trænger igennem skydedøren sammen med bollelydene fra den højlydte pornofilm, der afspilles i baggrunden. Værst er lydene, når Mamas mand voldtager min søster på sofaen i stuen. Jeg kan se hende for mig. Se, hvordan hun græder uden lyd. Jeg ved, det er sådan hun ser ud, når han humper hende som et svin i brunst. For ofte tvinger han både min bror og mig til at se på imens. Så sidder vi på gulvet og stirrer på det grumsede gulvtæppe”.

Handlingen finder sted på Sjælland fra 1995, hvor Laura kom til Danmark, og frem til i dag. Laura befinder sig i et beskidt og dystert underklassemiljø, hvor hun dagligt bliver mishandlet og misbrugt seksuelt af morens mand. En dag får Lauras ældre søskende fortalt om de forfærdelige hændelser, og kommunen griber ind. Laura bliver et kommunebarn, og hun hader det. Bogen handler om massivt svigt, anbringelser og oprejsning.
Når Laura beretter, er sproget minimalistisk med korte sætninger. Denne skrivestil får mig som læser til at sætte mig i hendes sted - også selvom hun beretter om en tid, hvor hun kun er få år gammel. Længere inde i bogen, efterhånden som Laura bliver ældre, er der politianmeldelser, afhøringsrapporter, gamle sms´er og nogle få billeder.

Denne selvbiografi er helt fantastisk! En bog man bare må læse! Den fangede mig allerede fra første side, og jeg kunne bare ikke lægge den fra mig. Laura er en ufattelig stærk person, der fortæller sin historie med alle dens facetter - også de mindre pæne. Hendes historie er hjerteskærende og rører mig dybt. Derudover er den utrolig lærerig og får mig til at sætte tingene i perspektiv. En bog jeg aldrig vil glemme.
Jeg vil anbefale ”Kommunebarn” til alle!

Forfatter og kunstner Laura Helena Piementel da Silvia er født i Brasilien og kom til Danmark som 1-årig i 1995. Hun blev kommunebarn i 1997. Laura Helena debuterede med denne selvbiografi, og den er skrevet til alle glemte børn; ”Den er til dem, der ikke er blevet set og hørt, og den er til dem, der fortsat overses. Måske vigtigst af alt så er bogen til alle omkring børnene, som har ansvaret for dem.”

Paperback, 320 sider
Mange tak til forlaget Dreamlitt for anmeldereksemplaret