Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 3 af 3

Emne: Xazal's persongalleri, ting og dimser

  1. #1
    Bogvampyr Xazal's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    En sjov, lille by på Sjælland, hvor der ikke sker så meget.
    Alder
    28
    Indlæg
    2.496

    Standard Xazal's persongalleri, ting og dimser

    I denne tråd vil jeg poste mine karakterprofiler for Arena. Jeg vil lave en oversigt over personerne i dette indlæg, hvis der kommer nogen... eller det dér.

    Karakterer:

    - Remus Xandre de Sittacia: Menneske (magiker), Hankøn, 22 år
    - Cara Melon: Halvt elver halvt menneske, Hunkøn, 19 år
    Senest redigeret af Xazal : 16-06-10 kl. 01:30
    Jeg var signaturløs.

  2. #2
    Bogvampyr Xazal's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    En sjov, lille by på Sjælland, hvor der ikke sker så meget.
    Alder
    28
    Indlæg
    2.496

    Standard Remus Xandre de Sittacia

    Basis:
    Navn: Remus Xandre de Sittacia
    Bliver kaldt: Oftest Xandre, men også Remus. Er irriteret over at blive kaldt: Xandremus (af sin mor, der prøver at blande navnene), Remie (af sine to yngre søstre), Xandro (af sin yngste storebror). Kan kort sagt kun lide at blive kaldt ved navn.
    Alder: 22
    Køn: Hankøn
    Race: Menneske, magiker
    Klasse: Overklasse
    Økonomisk status: Velhavende
    Job: Dæmonjæger og –betvinger. Hans lod i livet er at bekæmpe det onde og rede menneskeheden for overhængende farer. Derfor er hans job primært at tage dæmoner til fange og uddrive dem.

    Baggrund:
    Remus Xandre de Sittacia (i daglig tale enten hans for- eller mellemnavn), er opvokset på godset Sittacia i syden. Hele hans barndom har været præget af kamptræning og læren om magi, da hans familie har levet i stræben efter at opretholde det gode. Derfor er det naturligt, at han har samme værdigrundlag og følger i deres fodspor. Remus’ ældste bror blev dræbt i kamp, da Remus var 13 år, og han har svoret at hævne dennes død.

    Familie: Han har to storebrødre (den ældste er dræbt, så han har kun én), og to yngre søstre (et tvillingepar på 14) og en lillebror på 19. Begge hans forældre er i live.

    Udseende:
    - Kropsbygning: Høj og ranglet, men muskuløs og elegant som en danser (de fleste i hans familie misunder ham dette (han ligner sin bedstefar), da de generelt er mere lavstammede og kraftigere bygget.)
    - Ansigtstræk: Han har varme, brune øjne, der som regel gemmer på et humoristisk glimt. Hans kindben er høje og giver ham et lidt feminint træk. Hans næse er lige og om munden er der et stædigt drag. Det mest fremtrædende ved hans ansigt er de stolte, markerede træk omkring hagen og kindbenene.
    - Hår: Han har halvlangt, næsten kridhvidt hår med et lettere gyldent skær, så det skinner som bronze i lys. Det bølger lidt ned over hans skulder og ryger af og til i øjnene på ham.
    - Hud: Hans hud er lysere end de flestes i syden, men har den karakteristiske gyldenbrune farve. Hans ansigt er vejrbidt.
    - I øvrigt: Han har slanke, elegante hænder med lange fingre.
    - Påklædning: Oftest i skjorter med ærmeløse tunikaer over i lyse farver og benklæder i mørkere farver. Han går i bløde læderstøvler. Han bærer altid en havblå kappe med guldbroderier (nogle af broderierne angiver, hvilken familie/hvilket gods,han er fra).

    Personlighed:
    I al almindelighed er Remus en venlig og munter person. Han læser rigtig meget og tænker ligeledes meget over tilværelsen. Han besidder en tapper kampånd og elsker nye udfordringer, hvad der som regel følger med hans arbejde. Normalt er han modstander af at slå ihjel, men må komme til kort overfor nødvendighedens stramme greb ind i mellem og gøre det af med sine modstandere. Udadtil virker han ubekymret og næsten evigt munter, men det er en facade, der skjuler hans indestængte vrede over sin brors død og frustrationer over, at han ikke kan vise sine følelser, selv når han ønsker det. Han har en sær, sarkastisk og ordkløver-agtig form for humor.
    Frygt: At han ikke når alt det, han gerne vil nå i livet.

    Stærkeste sider: Hurtighed og behændighed, følsomme reflekser og at holde hovedet koldt i presserende situationer.
    Svage sider: Han har svært ved at bevare overblikket/tænke sig til sine modstanderes næste træk. Hans spontanitet er ligeledes en svaghed, og hans magtesløshed overfor sine egne følelser. Nogle gange kan han derfor fortabe sig i gamle erindringer.

    Vaner: At bide negle, når han tænker, trods alles formaninger om, at det er noget griseri.
    Hvad kan personen bedst lide ved sig selv: Sit hår. Han er på ingen måde sart og har intet mod, at hans hår bliver uglet og pjusket, men han elsker sit hår. Han kan godt lide at gøre noget ud af sig selv, fordi han synes det er sjovt. Han er ligeglad med, hvad andre synes.
    Omdømme ifølge ham selv: Han har ingen anelse om, hvordan andre ser ham, og han lægger ikke mærke til beundrende blikke fra de kvinder, han passerer. Han går tit i sine egne tanker.

    Drømme: At genforenes med sin bedste ven, som han har cuttet kontakten med for år tilbage på grund af en stridighed imellem dem. Han lider stadig samvittighedskvaler over det, men ligesom sin ven ønsker han også at få en undskyldning og udredet alle tråde. Han venter på, at lejligheden byder sig.
    Reaktion på andre: Han er høflig overfor alle fremmede, men så snart han kan mærke noget ved dem, han ikke bryder sig om, bliver han mere kold og kynisk overfor dem, stadig høflig.
    Reaktion på ensomhed: Han bliver småsentimental og kommer til at fortabe sig i gamle minder. Han savner sin storebror og sin ven.

    Kan ikke tåle: Alkohol. Han kan tåle det, men bliver let påvirket af det.

    Våben: Et elegant enhåndssværd med skarp, smidig klinge, adskillige kasteknive/daggerter, langbue. Derudover en stav, hvori han har indlagret en masse af sin magiske kraft.
    Kampevner: Han er smidig og hurtig i nærkamp grundet sine følsomme reflekser. Han kæmper godt med sine våben og næsten lige så godt i nævekamp (han synes, at kamp uden våben er sjovt og udfordrende).

    Andet: Han spiller fløjte.

    Formål med kampen: Træning (og han nærer et spinkelt håb om en dag at møde sin bedste ven i Arenaen)
    Person han minder om: Det ved jeg ikke – hjælp!
    Senest redigeret af Xazal : 14-06-10 kl. 18:39
    Jeg var signaturløs.

  3. #3
    Bogvampyr Xazal's avatar
    Reg. dato
    Oct 2008
    Sted
    En sjov, lille by på Sjælland, hvor der ikke sker så meget.
    Alder
    28
    Indlæg
    2.496

    Standard Cara Melon

    Basis:
    Navn: Cara Melon
    Bliver kaldt: Cara, Melon, Blomst
    Alder: 19
    Køn: Hunkøn
    Race: Halv elver, halv menneske
    Klasse: Underklasse (i forehold til elverracen)
    Økonomisk status: Velhavende
    Job: At passe og dyrke medicinske planter

    Baggrund:
    Cara Melon er opvokset hos elverne. Hun har beholdt sit menneskenavn fra sin afdøde mor, hvilket har været kilde til en del mobberier fra elvernes side. Hendes far har ladet hende opdrage af elverne, mens han selv næsten altid har været andetsteds i vigtige ærinder for at opnå højrangselvernes gunst, så han lige så vel som sin datter kan blive accepteret i elversamfundet. Hendes familie (Cara og hendes far) betragtes som særlinge; ikke mange af elverne vil tale med dem. Caras liv har derfor været meget præget af ensomme stunder, og hun hengav sig til planternes magi.

    Familie: Hun har kun sin far, og hun føler sig ikke accepteret blandt andre elvere.

    Udseende:
    - Ansigtstræk: Et hjerteformet ansigt med varme, brune øjne og en lidt skæv næse. Fine ansigtstræk i forehold til mange mennesker, men langt fra lige så skønt som elvernes.
    - Hår: Langt, kastanjebrunt hår, der i modsætning til elvernes glatte hår, er viltert og krøllet, uregerligt og meget fyldigt. Hun fletter det oftest, således at hun har en tyk fletning, der går hende næsten ned til lænden.
    - Hud: Har præg af asiatisk glød, men dog med samme lyse renhed som elvernes.
    - I øvrigt: Hun har elverøre som sine racefæller.
    - Kropsbygning: I modsætning til elverne, er Cara mere robust bygget med knap så spinkle knogler. Hun er ca. 1,75 høj. Hun er muskuløs grundet sin opvækst i skoven.
    - Påklædning: Hun klæder sig som en traditionel elvermand.

    Personlighed:
    Cara er meget indadvendt og tavs. Hun har aldrig stolet på andre end sig selv og sin far og har aldrig knyttet mere end overfladiske relationer til andre elvere bortset fra få: En gammel elvermand og en ung elvermand, hun har kastet sit øje på samt en lille elverfamilie, hun har været hos næsten hele sit liv som sit andet hjem; alle har accepteret hende og hendes far som en del af stammen. Hun virker skrøbelig ved første øjekast, fordi hun blot gør, hvad hun bliver bedt om, men har sin egen robuste viljestyrke, som har båret hende gennem hele tilværelsen, som hun har taget med en snert af ironi. Hun bliver endnu mere tavs og indadvendt, når hun står over for noget, hun ikke vil gå med til. Hun er hemmeligt forelsket i en elvermand, som hun har haft et godt øje til, siden hun fyldte 15.
    Frygt: At hendes far pludselig forsvinder og aldrig vender tilbage til hende.

    Stærke sider: At ignorere hånlige tilnærmelser, stædighed, hurtighed og snedighed. Hun har mange gange måttet forsvare sig imod grove, fysiske tilnærmelser og har derfor i smug trænet elverkampfærdigheder hos den gamle, våbenkyndige elverkriger.
    Svage sider: Har svært ved at styre sit temperament (andet kommer senere)

    Vaner: At pille ved sin fletning, mens hun tænker eller er fraværende.
    Hvad kan personen bedst lide ved sig selv: Kun sine øjne, fordi hun har arvet dem fra sin far - ellers ingenting. Hun værdsætter ikke sit udseende, fordi hun er så ulig de andre elvere. Dog elsker hendes far hende over alt på jorden og værdsætter hendes udseende, fordi hun ligner sin mor meget.
    Omdømme ifølge hende selv: Kedelig og intetsigende, og hun lytter ikke til modsigelser, hvad dét angår.
    Drømme: At hun og hendes far skal blive anerkendt blandt elverne. Sine egne personlige problemer, hvad det angår, medregner hun ikke.

    Reaktion på andre: Stiltiende nysgerrighed, generthed, indadvendthed og afventende for at anskue situationen og måske vinde den til sin fordel - noget, hun ikke er så god til.
    Reaktion på ensomhed: Det passer hende ganske fint at være alene, men føler hun sig følelsesmæssigt svigtet og ensom, bliver hun en kende trist, hvilket blot kommer til udtryk i hendes vrede og frustrationer.

    Kan ikke tåle: (Ved ikke)

    Våben: Et tyndt, elversmedet sværd og bue med tilhørende pile. Hun mestrer begge dele.
    Kampevner: Smidig, elegant og hurtig som alle andre elvere. Hun har trænet langt mere end alle andre elvere for at nå nøjagtigt samme hurtighed og smidighed, hvilket man troede var en fysisk umulighed for hende.

    Andet:
    - Hun ældes langsommere end mennesker, men hurtigere end elvere.

    Formål med kampen: At opnå anerkendelse blandt elverne.
    Person, hun minder om: HJÆLP!
    Jeg var signaturløs.

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •