Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 14 af 14

Emne: Jeg kan ikke lide Harry Potter - brænd mig bare som kætter ;-)

  1. #1
    Überoverboggnasker Fanta's avatar
    Reg. dato
    Apr 2013
    Sted
    I en dåse med Fanta i
    Indlæg
    663

    Standard Jeg kan ikke lide Harry Potter - brænd mig bare som kætter ;-)

    Som overskriften lyder, kan jeg ikke lide HP, og jeg er parat til at modtage en krydsild af beskyldninger

    Det skal siges, at jeg har læst serien to gange. Første gang da jeg var lille, og anden gang her for noget tid siden. Det gik op for mig, at jeg ikke fandt bøgerne gode nok. Jeg gik i stå midt i Fønixordnen. Jeg fandt, at Harry næsten ikke udviklede sig mentalt. Og Harry skal jo forstille at være 11-17 år, og på den tid udvikler man sig meget rent mentalt. Det samme kan man på sin vis sige om bl.a. Ron og Hermione. Jeg ville tilgive J.K.Rowling, hvis hun kun havde lavet to-te bøger, for der ville Harry nok ikke opleve en så stor udvikling. Mit postulat er altså, at hovedpersonen er det, som man kan kalde en flad karakter, altså en karakter som ikke udvikler sig. Jeg kan tolerere og acceptere det, hvis bøgerne strakte sig over en meget kortere tidsperiode, for det er der mange andre eksempler på(bl.a. en af mine personlige favoriter, Peter Plys). Harry er, hvad man kan kalde en flad person,altså en person, som ikke eller næsten ikke gennemgår nogen udvikling i forhold til andre. Og det skal da også siges, at der er personer, som udvikler sig, bl.a. Dudly. Misforstå mig ikke - jeg kan godt lide plottet(selvom jeg synes der er relativt mange huller i), og tankegangen i serien.

    En bog, som har karakterudviklingen er tilgengæld fx Krig og Fred, som jeg vil anbefale til alle, som bare kan læse den mindste smule. Hvis man ikke orker Tolstojs 1500-1600 siders mesterværk, så kan man fx læse Johannes V. Jensens Kongens Fald, som dog kan være lidt tung i det.
    Stille!! Jeg læser

    "En læser lever tusind liv, før han dør. Den, der aldrig læser lever kun ét."
    Jojen Reed

  2. #2
    Bogfanatiker Mia Cecilie Pedersen's avatar
    Reg. dato
    Nov 2013
    Sted
    Vejle
    Alder
    18
    Indlæg
    817

    Standard

    At brænde dig som kætter kan nok godt blive svært, idet jeg ikke har et bål (og det regner), jeg ved ikke hvor i landet du er (hvis du da overhovedet er her?) og desuden tror jeg jeg vil få en hulens masse problemer på halsen hvis jeg gør det. Men jeg brænder dig over en sagte ild i mit indre...

    For mig er Harry Potter en kultroman. Ja, der er nogle huller (knapt så mange i den britiske som i den danske), Ja, Harry udvikler sig ikke voldsomt - og så alligevel, og ja, bind fem er langt og kunne godt have været hundrede sider kortere.
    Men et eller andet magisk er der altså ved den serie.
    Ofte ses det desværre at bøger, der er fuldstændig mediehypede er overvurderede. Et eksempel kunne være Divergent, hvor bind et er okay, og så går det ellers ned ad bakke (og filmene er endnu værre)... Men for mig fortjener HP altså den opmærksomhed den har fået.
    Jeg læste serien første gang i tredie klasse, og jeg var helt forgabt i den, og egentlig tror jeg det er den første gennemlæsning, jeg bliver ved med at huske, for ja, der er da nogle ting, som en femtenårig sætter spørgsmål ved, for derefter blot at læse videre og tage til takke med det ringe svar der var at finde i teksten, men en niårig vil aldrig finde fejlene. For det er en serie der har holdt mange fangen!
    Og kan man andet end beundre en kvinde som Joanne Kathleen Rowling for at skabe et fantastisk univers for at kunne forsørge sig selv og sine børn?
    "Det var ikke særligt klogt sagt, Plys" sagde Grislingen
    Peter Plys: "Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud!"
    - A.A. Milne

  3. #3
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    26
    Indlæg
    1.333

    Standard

    Jeg brænder dig ikke. Jeg vil dog gerne stille nogen spørgsmål til det. Eller diskutere, som du ligger op til ;)

    Citer Oprindeligt indsendt af Fanta Se indlæg
    Det gik op for mig, at jeg ikke fandt bøgerne gode nok.
    Gode nok i forhold til hvad? Altså jeg ser du synes hovedpersonerne ikke udvikler sig mentalt. Jeg forstår bare ikke hvilken standard du mener efter de ikke er gode nok? Fordi jeg vil jo påstå de tre første langt hen er vejen er børnebøger. Så nej når en over 15 tager fat i den første HP bog så er den ikke helt derefter.

    Citer Oprindeligt indsendt af Fanta Se indlæg
    Misforstå mig ikke - jeg kan godt lide plottet(selvom jeg synes der er relativt mange huller i), og tankegangen i serien.
    Godt at høre, hvis du du godt kan lide plottet, er det så måden det er skrevet frem på du ikke kan lide? Og hvilke huller?
    Jeg spørger mest fordi jeg nemlig selv blev ret imponeret over hvor mange ting JKR har styr på. Som halskæden Harry ser i den mørke del af Diagon Alley i den anden bog, bliver brugt i den sjette af Malfoy mod Dumbledore (hvilket går galt), hvordan Dobby spiller en væsentlig rolle i den anden bog også og igen i den fjerde. Dragen der nævnes i første bog til at vogte Gringotts men først optræder i sidste bog.

    Jeg vil dog erklære mig enig i de ikke er stor skrivekunst. Men de er veludførte og gennemtænkte. Omend som den første er barnlig og ingen forhindring er seriøs. Harry vinder det hele og mere til, får venner, slutter med at kunne skræmme Dudley. Igen vil jeg også påpege at de første bøger er henvendt til børn. Det er ret sejt at kunne skrive syv bøger hvor indholdet gradvist bliver mere modent. For heldigvis bliver alt ikke ved med at være rosenrødt og Harry bliver ikke ved med at være kun god.


    Citer Oprindeligt indsendt af Fanta Se indlæg
    En bog, som har karakterudviklingen er tilgengæld fx Krig og Fred, som jeg vil anbefale til alle, som bare kan læse den mindste smule. Hvis man ikke orker Tolstojs 1500-1600 siders mesterværk, så kan man fx læse Johannes V. Jensens Kongens Fald, som dog kan være lidt tung i det.
    Og så denne kommentar. Den har jeg personligt svært med fordi det er en urimelig sammenligning. Som at sammenligne Gossip Girl med Mad Men eller Jacob To-To med Archer. En børnebog sammenlignet med et litterært mesterværk (okay to). Et barn på ni kan nok læse Kongens Fald eller Krig og Fred, men ikke få noget ud af det. Målgruppe er altså vigtigt at have med i en sammenligning synes jeg.

    Din holdning er helt fair og du hellere end gerne have den, jeg vil som sagt gerne diskutere det. Det er det gode med bøger, vi kan få noget forskelligt ud af det. Jeg er ikke et potterhead som sådan men jeg voksede op med serien, måtte vente på de udkom og lige nu er jeg igang med at læse dem igen, for jeg har ikke læst de sidste fire siden de udkom. Og der er meget jeg har glemt. Men at genlæse den første her, fik mig alligevel til at blive glad. Der er en del Mary Poppins i det, ret meget humor, det helt urimelige i Dursley og den måde hun bruger netop målgruppen til at fastlægge læseren på at Snape helt sikkert er den onde. Det er intelligent og et fedt plottwist.
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

  4. #4
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    26
    Indlæg
    1.333

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af tarteletten Se indlæg
    For mig er Harry Potter en kultroman.
    Det tror jeg også den bliver ved med at være et godt stykke tid. Og sådan nogle som du og jeg vil nok tvangsoplæse den for vor børn, så de ikke kan andet end elske den, fordi det minder om deres barndom og så læser de den til deres børn. Det er en smuk cirkel. Ringenes Herre er blevet overleveret sådan for flere i min generation og også Dune (ikke for mig dog, min mor var Astrid Lindgren typen).

    Citer Oprindeligt indsendt af tarteletten Se indlæg
    Ofte ses det desværre at bøger, der er fuldstændig mediehypede er overvurderede. [...]
    Men for mig fortjener HP altså den opmærksomhed den har fået.
    Enig!! :D I begge dele.
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

  5. #5
    Bogekvilibrist xdx's avatar
    Reg. dato
    Dec 2008
    Indlæg
    1.959

    Standard

    Harry Potter vil også altid have en plads i mit hjerte, blot i kraft af at være en bog, som jeg er vokset op med og kom til at betyde en del for udviklingen af min læseglæde.

    Det er sandt, at der er nogen plothuller. Rowling skabte en masse problemer for sig selv ved at indføre muligheden for tidsrejser (som hun derefter forsøgte at løse ved at få Harry og co. til at smadre alle Time Turners under kampen i Mysteriedepartementet), og hvorfor skulle der en sådan overkringlet plan til for at kidnappe Harry i bog 4?
    Men det er ting, som jeg er villig til at se bort fra, netop fordi det er så magisk (i begge betydninger) en bog.
    “I would have lived in peace. But my enemies brought me war.”
    - Darrow, Red Rising

  6. #6
    Bogekvilibrist xdx's avatar
    Reg. dato
    Dec 2008
    Indlæg
    1.959

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af JosephineNV Se indlæg
    Jeg vil dog erklære mig enig i de ikke er stor skrivekunst. Men de er veludførte og gennemtænkte. Omend som den første er barnlig og ingen forhindring er seriøs. Harry vinder det hele og mere til, får venner, slutter med at kunne skræmme Dudley. Igen vil jeg også påpege at de første bøger er henvendt til børn. Det er ret sejt at kunne skrive syv bøger hvor indholdet gradvist bliver mere modent. For heldigvis bliver alt ikke ved med at være rosenrødt og Harry bliver ikke ved med at være kun god.
    Enig. Der var måske en lille transitionsvanskelighed i Order of the Phoenix, men jeg synes, at Rowling kom rigtigt igennem med bog 6 for ikke at tale om den store finale i bog 7.
    “I would have lived in peace. But my enemies brought me war.”
    - Darrow, Red Rising

  7. #7
    Überoverboggnasker Fanta's avatar
    Reg. dato
    Apr 2013
    Sted
    I en dåse med Fanta i
    Indlæg
    663

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af tarteletten Se indlæg
    For mig er Harry Potter en kultroman.
    Og der er jeg helt enig. Det er en række romaner, som man skal læse. Der er ingen vej uden om!

    Citer Oprindeligt indsendt af tarteletten Se indlæg
    Men et eller andet magisk er der altså ved den serie.
    Det mente jeg også, før jeg læst den anden gang. Men nu virker det lidt mere som nostalgi i meget mindre grad. Men det kan være, at det bare er mig, som det gælder for.

    Citer Oprindeligt indsendt af tarteletten Se indlæg
    Men for mig fortjener HP altså den opmærksomhed den har fået.
    Og det synes jeg også HP er en nyskabende serie, som har banet vejen for meget fremtidig fantasyliteratur for børn. Og det er meget vigtigt!

    Citer Oprindeligt indsendt af tarteletten Se indlæg
    Og kan man andet end beundre en kvinde som Joanne Kathleen Rowling for at skabe et fantastisk univers for at kunne forsørge sig selv og sine børn?
    Nej - det kan man ikke. Men jeg kan godt beundre forfatteren, men ikke dennes værk(er).
    Stille!! Jeg læser

    "En læser lever tusind liv, før han dør. Den, der aldrig læser lever kun ét."
    Jojen Reed

  8. #8
    Bogfanatiker Mia Cecilie Pedersen's avatar
    Reg. dato
    Nov 2013
    Sted
    Vejle
    Alder
    18
    Indlæg
    817

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Fanta Se indlæg
    Og der er jeg helt enig. Det er en række romaner, som man skal læse. Der er ingen vej uden om!

    Det mente jeg også, før jeg læst den anden gang. Men nu virker det lidt mere som nostalgi i meget mindre grad. Men det kan være, at det bare er mig, som det gælder for.

    Og det synes jeg også HP er en nyskabende serie, som har banet vejen for meget fremtidig fantasyliteratur for børn. Og det er meget vigtigt!

    Nej - det kan man ikke. Men jeg kan godt beundre forfatteren, men ikke dennes værk(er).
    Hvordan skiller man citater ad?
    Og tja, smag og behag:-)
    "Det var ikke særligt klogt sagt, Plys" sagde Grislingen
    Peter Plys: "Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud!"
    - A.A. Milne

  9. #9
    Überoverboggnasker Fanta's avatar
    Reg. dato
    Apr 2013
    Sted
    I en dåse med Fanta i
    Indlæg
    663

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af JosephineNV Se indlæg
    Jeg brænder dig ikke. Jeg vil dog gerne stille nogen spørgsmål til det. Eller diskutere, som du ligger op til ;)



    Gode nok i forhold til hvad? Altså jeg ser du synes hovedpersonerne ikke udvikler sig mentalt. Jeg forstår bare ikke hvilken standard du mener efter de ikke er gode nok? Fordi jeg vil jo påstå de tre første langt hen er vejen er børnebøger. Så nej når en over 15 tager fat i den første HP bog så er den ikke helt derefter.
    Jeg tager her udgangspunkt i de sidste bøger, som du også selv skriver, ikke er børnebøger. For børnebøger, er det helt ok, at hovedpersoner ikke udvikler sig. Det vil bare forvirre barnet/læseren. Men til gengæld mener jeg, at når man så skriver til ældre læsere end børn, så bliver historien væsentligt bedre, hvis karakterende udvikler sig. Og dog. Hvis historien finder sted i en kort periode, så er det fint med mig.

    Citer Oprindeligt indsendt af JosephineNV Se indlæg




    Og så denne kommentar. Den har jeg personligt svært med fordi det er en urimelig sammenligning. Som at sammenligne Gossip Girl med Mad Men eller Jacob To-To med Archer. En børnebog sammenlignet med et litterært mesterværk (okay to). Et barn på ni kan nok læse Kongens Fald eller Krig og Fred, men ikke få noget ud af det. Målgruppe er altså vigtigt at have med i en sammenligning synes jeg.
    Jeg taler her, ligesom i starten, mest om de sidste bøger, og så hentyder jeg også til, at her er bogserien syv år lang. Der mener jeg som sagt, at man burde kunne udvikle sig mentalt, og så gav jeg de bedste eksempler jeg lige kunne komme på. Jeg anser også bare HP for at være et literært mesterværk, når man kigger på plottet. Og det er det, jeg har målt de andre to ud fra. Kongens Fald har også et meget svært sprog, hvilket jeg ikke har målt den på her.
    Stille!! Jeg læser

    "En læser lever tusind liv, før han dør. Den, der aldrig læser lever kun ét."
    Jojen Reed

  10. #10
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    26
    Indlæg
    1.333

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Fanta Se indlæg
    Jeg tager her udgangspunkt i de sidste bøger, som du også selv skriver, ikke er børnebøger. For børnebøger, er det helt ok, at hovedpersoner ikke udvikler sig. Det vil bare forvirre barnet/læseren. Men til gengæld mener jeg, at når man så skriver til ældre læsere end børn, så bliver historien væsentligt bedre, hvis karakterende udvikler sig. Og dog. Hvis historien finder sted i en kort periode, så er det fint med mig.


    Jeg taler her, ligesom i starten, mest om de sidste bøger, og så hentyder jeg også til, at her er bogserien syv år lang. Der mener jeg som sagt, at man burde kunne udvikle sig mentalt, og så gav jeg de bedste eksempler jeg lige kunne komme på. Jeg anser også bare HP for at være et literært mesterværk, når man kigger på plottet. Og det er det, jeg har målt de andre to ud fra. Kongens Fald har også et meget svært sprog, hvilket jeg ikke har målt den på her.
    Teknisk set er en teenager jo ikke en voksen og bøgerne er ikke skrevet med voksne for øje, men netop fra 11-17 årige som hovedpersonerne selv er. Jeg forstår godt at du finder dem skuffende og at du ikke kan lide dem når du forventer en voksenroman med store emner som Krig og Fred. Desuden vil jeg også sige at en af hovedpointerne i Kongens Fald er at det netop ikke er en dannelsesroman, som guldalderen var fyldt med. Kongens fald er dekadent, har ingen udvikling, eftersom hovedpersonen bliver ved med at begå nøjagtig de samme fejl igen og igen. Uanset hvad han gør sker det samme for ham. Han ændrer sig ikke. Lige som i Niels Lyhne.
    Krig og Fred kan jeg intet sige om, jeg har ikke læst den, men hvad jeg ellers har læst af Tolstoy synes jeg stadig at en sammenligning mellem dem er forkert. Krig og Fred er skrevet med voksne, belæste mennesker som målgrupppe. Mens HP er skrevet med børn og teenagere for øje. At den blev så populær hos voksne kom bag på alle, inklusiv forfatteren, og netop fordi man har udgivet den med ungdommen for øje har man lavet versioner med 'voksen' forsider så ingen skulle føle sig pinligt berørt over at læse dem offentligt.

    Jeg synes der er udvikling og netop tematiseringen bliver mere moden. Ron går rent faktisk fra Harry fordi Harry er en MEGA idiot i den syvende bog. Jeg synes at femmeren med sorgen over Sirius og hvordan alle tror han lyver (eller mange) er ret fantastisk og den måde Hermione i 4'eren er aktivistisk på er ret cool, hvilket ikke er noget jeg kunne se hende gøre tidligere fordi hun simpelthen ikke har set verden sådan.

    Jeg anser på ingen måde disse bøger for mesterværker, men som [MENTION=6018]tarteletten[/MENTION] siger netop kultklassikere som har en genial opbygning.
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

  11. #11

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Fanta Se indlæg
    Som overskriften lyder, kan jeg ikke lide HP, og jeg er parat til at modtage en krydsild af beskyldninger

    Jeg fandt, at Harry næsten ikke udviklede sig mentalt. Og Harry skal jo forstille at være 11-17 år, og på den tid udvikler man sig meget rent mentalt. Det samme kan man på sin vis sige om bl.a. Ron og Hermione. Jeg ville tilgive J.K.Rowling, hvis hun kun havde lavet to-te bøger, for der ville Harry nok ikke opleve en så stor udvikling. Mit postulat er altså, at hovedpersonen er det, som man kan kalde en flad karakter, altså en karakter som ikke udvikler sig. Jeg kan tolerere og acceptere det, hvis bøgerne strakte sig over en meget kortere tidsperiode, for det er der mange andre eksempler på(bl.a. en af mine personlige favoriter, Peter Plys). Harry er, hvad man kan kalde en flad person,altså en person, som ikke eller næsten ikke gennemgår nogen udvikling i forhold til andre. Og det skal da også siges, at der er personer, som udvikler sig, bl.a. Dudly. Misforstå mig ikke - jeg kan godt lide plottet(selvom jeg synes der er relativt mange huller i), og tankegangen i serien.
    Har tænkt en del over udviklingen af karaktererne i serien. Og du synes ikke at Harry, Ron og Hermione udvikler sig, så vi starter med udviklingen af Harry selv, som i de første bøger regner meget med at han kan klare alt selv og at han ikke rigtigt har brug for hjælp, men i Flammernes Pokal begynder han at benytte sig mere af andres hjælp. (Han får også en større forståelse for andre. Og i Halvblodsprinsen begynder han at forstå Voldemort mere.) Senere går det så op for ham at der er nogle ting vi må klare selv; at der er noget han bliver nødt til at gøre. Bare ham. Han ofrer sig. Altså går han fra (vil jeg sige), at være rimelig selvcentreret og have et lidt overfladisk syn på tingene (er fx helt sikker på at Snape er den onde i De Vises Sten), til at have større forståelse for andre og måske også for alvoren af det hele, til at ofre sig for andre.
    Hermione bliver ved med at være klog, en know-it-all type, og en bognørd, men hun udvikler sig og indser at klogskab ikke er alt; at venskab fx er mindst lige så vigtigt. Desuden går det op for hende at andre også kan være kloge. I den første bog bliver hun også ret nemt ked af det. Senere er hun stærkere.
    Ron, der altid har levet i skyggen af andre, ender med at blive mere sikker på sig selv og selvom han forlader Harry og Hermione i Dødsregalierne vender han tilbage igen og beviser at han er loyal.
    Og mange af de andre karakterer udvikler sig også (nu, hvor jeg er i gang), fx Neville, Draco og Ginny. (Og Dudley, som du selv siger.)
    Altså Neville starter med at være ret usikker og klodset og ender med at være lederen af Dumbledores Armé. Just saying.
    Ginny er ret genert til at starte med, men bliver også mere sikker på sig selv og ender med at være en mega fed karakter.
    Draco er irriterende først, prøver så på virkelig at være ond, indtil det går op for ham at han ikke har det i sig. Han lider en del, men klare sig alligevel.
    Men du har ret i at hverken Harry, Hermione eller Ron ændrer sig fuldstændigt og bliver helt anderledes. De er stadig de samme personer, men de udvikler sig altså gennem serien; vokser op. Det vil jeg i hvert fald sige.

    Men godt at alle i det mindste virker til at være enige om at bøgerne er magiske, og at universet er vildt fedt! Hvordan kan man også synes andet?

  12. #12
    Überoverboggnasker Fanta's avatar
    Reg. dato
    Apr 2013
    Sted
    I en dåse med Fanta i
    Indlæg
    663

    Standard

    Jeg havde glemt alt om denne tråd, men jeg er klar til endnu en bølge af vrede :D

    Jeg vil gerne have haft mere udvikling i personerne, og det er en smagssag, så den dør lidt der

    Så jeg vil gerne sige noget mere kritisk om disse romaner af J.K. Rowling, mens jeg håber på hendes fans ikke sender lejemordere efter mig

    Når jeg læser, læser jeg ikke kun for at læse historien, den er selvfølgelig en vigtig del af det, men også for at kende hele universet bag bogen. Derfor elsker jeg bøger som Ringenes Herre og En Sang Om Is Og Ild, fordi her har forfatteren lavet flere tusind års historie og de vises i kun i hovedværket i kortvarige glimt, som fx ruinen på vejrhøj i Eventyret Om Ringen. Jeg forventer ikke, at alle forfattere laver mange historie der går mange tusinde år tilbage i tiden. For så ville bøger som Peter Plys miste deres charme. Jeg kræver heller ikke, at alle tykke bøger eller lange bogserier skal have det fx Blafferens Galakseguide. Det jeg bare gerne vil have er, at hvis man antyder, at der har været tusinder af års historie, som har relevans(til et vist punkt) for de steder personerne opholder sig og det de bliver udsat for, at man så også har relativt meget af denne historie på plads.
    Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har gennemrodet samtlige HP-databaser, men jeg har da ledt lidt. Og jeg har ikke fundet noget der kunne tilfredsstille min tørst efter viden om den magiske del af universet.

    Det er ikke kun HP der har disse ting. Jeg synes også, at bøger som Skammerens Datter og Shamran lover for meget forhistorisk, men det vil jeg helst ikke diskutere, for det er langt tid siden jeg har læst disse, og jeg er ikke helt sikker på, at min hukommelse i disse to tilfælde taler sandt.

    Jeg snakker her ikke om historisk fiktion som i Rosens Navn, Kongens Fald eller Idioten, for her har menneskeligheden selv givet forfatteren deres univers og historie
    Stille!! Jeg læser

    "En læser lever tusind liv, før han dør. Den, der aldrig læser lever kun ét."
    Jojen Reed

  13. #13

    Standard

    Når jeg læser kan jeg også rigtig godt lide at man kan fornemme det univers forfatteren har opbygget, og i Ringenes Herre kan man nærmest i hver sætning fornemme det univers der er bag, hvilket er mega fedt og smukt.
    Men jeg vil sige at J.K. Rowling har styr på forhistorien. Hun har ikke opbygget et helt univers på samme måde som Tolkien eller George R.R. Martin har, fordi Harry Potter serien foregår i vores verden, men jeg synes at hun har styr på det magiske univers, hun har skabt i vores.
    Man får da informationer om forhistorien fx at de 4 kollegier er opkaldt efter Godric Gryffindor, Helga Hufflepuff, Rowena Ravenclaw og Salazar Slytherin, der grundlagde Hogwarts for over 1000 år siden. Man får at vide at Salazar kun ville have fuldblods til at gå på Hogwarts, og i bøgerne er der en helt masse omkring fuldblods og mugglerfødte og mugglere generelt som er super spændende.
    Så er der alt det med at det magiske samfund skal holdes hemmeligt for mugglere og det bliver understreget at det er meget vigtigt.
    Men det var først i 1612 at Det Internationale Hemmelighedsdekret blev vedtaget. Det gjorde at ministeren for magi derfra af var ansvarlig for at magi skulle holdes skjult for mugglere. Dét er en kæmpestor del af det magiske univers; at det skal skjules, men jeg synes at som Harry Potter bliver ældre og kommer dybere ind i det magiske univers, finder man ud af mere og mere om det.
    Nårh ja, og det var først i 1689 at det magiske samfund endegyldigt skjulte sig fra resten af verden. Dér blev Det Internationale Hemmelighedsdekret underskrevet. Og så kom der halvmagiske samfund rundt omkring, hvor troldmandsfamilier levede samme sted som mugglere (hvor de af og til måske blev nødt til at underlægge mugglerne forglemmelsesbesværgelser.) Godric-dalen er et eksempel på et af de halvmagiske samfund. Da Harry er på kirkegården kan man se at der er mange magiske slægtsnavne på gravene, og dermed kan man se at det er et halvmagisk samfund.
    Og jeg synes det er rigtig sjovt og spændende at troldmænd og hekse slet ikke har den samme teknologi som os. Ingen mobiler, intet internet på Hogwarts. Det skinner hele tiden igennem hvordan det magiske samfund er anderledes fra vores, fx at de bruger ugler til at sende breve med i stedet for at skrive en SMS på en mobil. Det bliver hele tiden vist hvordan det magiske samfund adskiller sig fra vores.
    (Og undskyld - det her blev nærmest til en mini-historietime. Det var ikke meningen.)
    Men jeg går ud fra at det her også er en smagsag; altså hvor meget af universet man synes der skal afsløres og hvor meget man synes forfatteren skal vide om sin verden osv. Men jeg vil i hvert fald sige at jeg synes J.K. Rowling har styr på den verden hun har skabt, og at hun har fortalt en fantastisk historie.
    Alle har lov til at synes det de synes
    (Men du skal stadig ikke være alt for sikker på at der ikke kommer en lejemorder snigende en dag...)

  14. #14
    Bogfreak JosephineNV's avatar
    Reg. dato
    Mar 2009
    Sted
    Aarhus
    Alder
    26
    Indlæg
    1.333

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Princess of Westeros Se indlæg
    (Og undskyld - det her blev nærmest til en mini-historietime. Det var ikke meningen.)
    Ingen grund til at undskylde :D Du sagde præcis det jeg gerne ville men ikke helt kunne formulere.

    Jeg vil også sige at med Pottermore og siden dets start har hun kun mere vist at der er tænkt over det detaljerne i det magiske univers og hvorfor vi mundane umagiske kedelige mennesker (muggles) ikke ved noget om den magiske verden. Især også nu med de nye amerikanske oplysninger, som bookeater på facebook også har delt. Men ja man skal selv læse de ting frem, [MENTION=5681]Fanta[/MENTION], men mange af de ting som nævnes i det forrige indlæg af PoW er med i bøgerne og ikke opstået som en del af det univers som stadig eksisterer og lever uden om HP-bøgerne. Det kommer virkeligt an på hvor store krav du stiller. Skammerens datter er skrevet til børn/unge fra 9/10 år - det er altså begrænset hvor meget man kan sætte sig ind i en ny verden. Rowling gør det gradvist så universet vokser med læserens alder, hvilket er super unikt og et vildt spændende greb, der dannes mere indsigt jo flere man læser, man man det kræver samtidigt at man husker alt den information man har fået fra tidligere romaner.
    One day, baby, we'll be old
    Oh, baby, we'll be old
    And think of all the stories that we could have told

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •